Flere sårbare får hjælp i eget hjem, men kvaliteten daler: Vi frarøver dem et værdigt liv

Organisationer og fagforbund slår alarm, fordi kommunal spareiver går ud over fysisk og psykisk handicappede.

Flere organisationer advarer mod, at dalende kvalitet af hjælpen, der gives i eget hjem, blandt andet kan udløse depression og genindlæggelser (Modelfoto). (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Flere fysisk og psykisk handicappede får hjælp til at købe ind, lave mad eller komme i bad derhjemme.

Men i takt med stigningen er kvaliteten blevet forringet, lyder det fra flere forskellige organisationer, der nu advarer om voldsomme konsekvenser, hvis udviklingen fortsætter.

For mens borgerne måske får et par timers støtte til at svinge en støvsuger eller tage et brusebad hver uge, så har nogle af dem i stedet brug for pleje døgnet rundt på et botilbud, lyder det fra blandt andet Sind - Landsforeningen for psykisk sundhed.

- Når hjælpen bliver ringere, betyder det, at man ikke får gjort rent, eller måske står maden i køleskabet og bliver muggen. Konsekvensen er dårlig livskvalitet, dårlige liv, der bliver levet, siger Knud Kristensen, der er formand for Sind.

Knap en tredjedel på tre år

På tre år - fra 2015 til 2018 - er antallet af handicappede og udsatte borgere, der får hjælp i hjemmet, steget. Tal fra Danmarks Statistik, der har data fra 38 kommuner på området, viser at stigningen i de kommuner har været på 27 procent i den periode.

Stigningen skyldes blandt andet, at flere borgere får en diagnose. Samtidig med det oplever både patientorganisationer og socialpædagoger, at kvaliteten af hjælpen daler, og kommunerne vælger de billigste løsninger.

- Bevillingerne følger desværre ikke med, og derfor er der en tendens til, at man flytter indsatsen over til noget, der er billigere. Indsatsen i eget hjem er billigere end botilbud, så det er hovedforklaringen, siger Knud Kristensen fra Sind - Landsforeningen for psykisk sundhed.

Han møder opbakning fra Socialpædagogernes Landsforbund, hvis medlemmer oplever, at den faglige støtte til trængende borgere nu "skraber bunden".

- De bliver socialt isoleret, lever i ensomhed, udvikler nye problemer som depression eller andre psykiske lidelser. Det er jo mennesker, som du frarøver et værdigt liv og livsmuligheder, siger formand Benny Andersen, der har en oplevelse af, at den enkelte kommunes økonomi går forud for borgerens behov.

Kommunerne gør vel, hvad de kan, inden for de rammer, de har?

- Jeg vil ikke hænge nogen kommuner ud, men jeg siger bare, at regionerne, kommunerne og andre må sikre økonomien, så velfærdssamfundet kan tage sig af de borgere, der har allermest brug for det, siger Benny Andersen, Socialpædagogernes Landsforbund.

Udviklingshæmmede: Sker over hele landet

Hos Landsforeningen LEV, der arbejder for at forbedre livsbetingelserne for mennesker med udviklingshæmning og pårørende, mærker man udviklingen over hele landet.

- Det virker, som om at kommunerne i deres spareiver glemmer, hvad de også er sat i verden for. Nemlig at beskytte sårbare borgere og sørge for, at de også får deres drømme opfyldt og behov tilgodeset, siger Anni Sørensen.

Patientforeningerne og Socialpædagogernes Landsforbund advarer samstemmende mod, at spareiveren i sidste ende kan udløse en endnu større regning.

- En konsekvens kan være, at sygdommen bliver forværret, og mange får brug for at blive genindlagt. Vi ser en stor stigning i antallet af genindlæggelser på de psykiatriske hospitaler, siger Knud Kristensen fra Sind.

Flere klager over hjælp til sårbare

Udviklingen bliver afspejlet i statistikken over klager over kommunernes støtte til sårbare borgere.

I 2015 modtog Ankestyrelsen 188 klager over støtten i eget hjem - i 2018 var tallet steget til 327. I næsten halvdelen af sagerne sidste år enten ændrede eller ophævede Ankestyrelsen kommunens afgørelse eller sendte sagen tilbage på grund af fejl eller mangler i sagsbehandlingen.

Hos Kommunernes Landsforening vil formand Jacob Bundsgaard (S) ikke love, at hjælpen i eget hjem bliver bedre, end den er i dag, eller at flere mennesker kommer på botilbud i stedet for at få støtte i eget hjem.

- Det er altid en konkret og individuel vurdering. For mange er der livskvalitet i at bo selv, og hvis man har brug for støtte, så er der mulighed for at trække på den, og det er nogle af de løsninger, man kigger på, siger han.

2,2 milliarder mere til kommunerne

Efter to ugers forhandlinger mellem regeringen og kommunerne er aftalen om kommunernes økonomi næste år netop faldet på plads. Kommunerne får 2,2 milliarder kroner mere. Kommunerne vil nu sammen med regeringen se på handicapområdet, lyder det fra Jacob Bundsgaard - dog uden at love flere penge til de handicappede.

- Det er en stor udfordring at følge med på det specialiseret socialområde, og vi oplever, at kommunerne har svært ved at holde budgetterne, og derfor har vi i aftalen også en forståelse med regeringen, om at vi skal have sat et arbejde i gang for at se, hvad der er på spil, og hvad der driver den her udvikling, siger han.

- Det arbejde, tror jeg, er ret vigtigt for at finde nye løsningsmodeller på det her område, tilføjer han.