Flere skoler kasserer elevernes frikvarter

Frikvarteret er på retur på flere skoler. Det vækker bekymring hos forældre og elever.

På flere skoler er det slut med, at eleverne selv kan vælge, om de vil spille bold i pauserne. (Foto: Michael Tarp- DR Bornholm © DR Bornholm)

De fleste af os kan sikkert huske det at sidde og vente på, at klokken ringede, så vi kunne løbe ud i frikvarteret og lege lige det, vi gerne ville.

Sådan et øjeblik vinker flere og flere elever farvel til. På en række skoler er det traditionelle frikvarter nemlig under forandring, og DR Nyheder kender til mindst 17 skoler, hvor det klassiske frikvarter helt er afskaffet eller er i gang med at blive det.

Her er det i stedet lærere og pædagoger, der for eksempel bestemmer, hvornår børnene skal holde pause. Og på flere skoler er det de voksne, der styrer og overvåger, hvad børnene laver i pauserne.

- Dagen hænger bedre sammen

Sådan er det i Dragør Kommune, hvor skolechef Karina Møller mener, at det både styrker børnenes læring og mindsker mobning, at pauserne nu er styret af lærere.

- Lærerne lægger pauserne ind efter behov og på en måde, så dagen kan hænge bedre sammen. Eleverne oplever, at deres skoledag er meget struktureret, og at der hele tiden er lærere og pædagoger omkring dem, som de kender, siger Karina Møller.

Formand for Landsforeningen Skole og Forældre, Mette With Hagensen, har stor respekt for, at skoler gerne vil lægge mere læring ind i skoledagen, men tager afstand fra, at lærerne styrer alle pauser.

- Man skal huske på, at børn har behov for bare at lege og gøre det, de selv har lyst til - også i løbet af en skoledag. Det skal ikke være læring det hele, men også leg, siger hun.

- Vi har behov for social læring

Også Danske Skoleelever, der repræsenterer alle skoleelever i Danmark, finder det ærgerligt, at nogle skoler sløjfer det traditionelle frikvarter - især hvis de voksne skal bestemme, hvad de nye pauser skal bruges på.

- Vi elever mister muligheden for leg og rigtige pauser. Det, der sikrer, at vi trives i løbet af en skoledag, siger foreningens formand, Miranda Wernay Dagsson.

Hun åbner op for, at der kan være ide i, at pauserne er mere fleksible, men pointerer samtidig, at elever vil gå glip af social læring, hvis klasserne har pauser på forskellige tidspunkter.

- Det betyder meget, at man kan mødes med elever fra de andre klasser. Når man er sammen i frikvarterne, lærer man at begå sig socialt og lærer at håndtere konflikter, siger Miranda Wernay Dagsson.

Har du erfaring med nye former for frikvarterer eller med skolereformen - som elev, lærer, pædagog eller forælder - hører vi gerne fra dig. Send en mail til skolereform@dr.dk