De kommer i en lind strøm til Færøerne, de thailandske kvinder. For der er mangel på kvinder på øerne, så mændene må lede andre steder efter kvinder med konepotentiale.

Siden årtusindskiftet er thaierne for alvor begyndt at blive synlige i det lille land. I 2000 var der blot 15 thailandske kvinder. I dag er der omkring 100.

De finder sammen og holder fast i bidder af moderlandet for at falde til på de græsbeklædte øer, hvor både kulturen og klimaet er meget anderledes, end hvad de er vant til.

- Der er mørkt og meget koldt, siger Krongrak Jøkladal, der er en af de thailandske kvinder, der er flyttet til Færøerne.

Blev sent gift

Hun kom til landet i 2009, for at starte en familie med sin færøske mand, Trondur Jøkladal.

- Vi mødte hinanden i Thailand, da han var på ferie, og så blev vi gift nogle år senere. Jeg var 33 år gammel, og jeg var sen til at blive gift i forhold til, hvad der er normalt i Thailand, fortæller hun til Feature på P1.

- Jeg ville have en familie, så derfor flyttede jeg til Færøerne med min mand.

Færøerne skulle vise sig at byde på en del udfordringer for hende. Vejret og de mørke vintre var de første.

- Åh gud, vejret. Det kan være sol og regn og sne den samme dag!

- Og hvis man ikke har noget at give sig til om vinteren, kan man blive skør. I Thailand står solen op og går ned på normale tidspunkter, siger hun.

Første thai-ven var massøren

Men sproget er den største udfordring at overkomme. Det volder hende stadig problemer.

- Selv efter seks-syv år her, kan jeg have svært ved det. Nogle gange gætter jeg, hvad de snakker om.

Da Krongrak lige var kommet til Færøerne, kendte hun ikke til de andre thaier i landet. Men en dag, da hun gik tur i Færøernes hovedstad Torshavn, opdagede hun det thailandske flag i et vindue.

- Jeg tænker, at der nok er andre thaifolk der, så jeg går ind og siger hej.

Det viste sig at være en thaimassør, den eneste på øerne, og hun blev hurtigt venner med ejeren. Efter kort tid kendte hun stort set alle de andre thaier på Færøerne.

De fleste af dem har arbejde. De arbejder med rengøring eller i køkkener, og de er generelt vellidt og en del af samfundet.

Men de har samtidig dannet deres egen gruppe. For Krongrak har det hjulpet hende til at falde til, at hun har thailandske venner.

- Når man har venner, der også er fra Thailand, betyder det, at man ikke føler sig så alene, siger hun.

Massage vigtig del af kulturen

Nu er hun selv ejer af thai-massøren. Hendes ven, der ejede den før, er flyttet hjem til Thailand, og Krongrak kunne ikke bære, at en så stor del af den thailandske kultur ikke længere var repræsenteret i hendes nye land.

- Jeg vil gerne beskytte den her kunstform, hvor man ved meget om kroppen. Thaimassage har en lang historie.

- Jeg bruger kun professionelle massører, og jeg synes, der skal være en thai-drevet forretning her, siger hun.

Lavede ikke selv mad i Thailand

En anden vigtig del af thailandsk kultur er maden, og hun og de andre thaier samles om madlavning.

Det er ellers ikke noget, Krongrak Jøkladal gik op i, da hun boede i Thailand. Dengang arbejdede hun som revisor i kommunen på øen Koh Chang i den Thailandske Golf.

- Jeg var en arbejdende kvinde, og jeg behøvede ikke at lave mad selv. Man kan få mad billigt i Thailand.

- Det var først, da jeg flyttede fra Thailand, at jeg blev interesseret i at lave mad. Jeg ville have den mad, jeg var vant til hjemmefra, siger hun.

Madimport og deleøkonomi

Det er ikke alle ingredienser til thaimad, man kan få i et færøsk supermarked. Derfor er det meget normalt, at thaierne tager ekstra med hjem til hinanden, når de har været i udlandet.

Krongraks gode veninde Kat Sigurdsson, der også er thai, og Kats mand Bardur Sigurdsson har lige været på familiebesøg i Sverige og har taget friske asiatiske grøntsager med hjem. Det er blandt andet kaffir limeblade, som bliver brugt i mange thai-retter.

- Det har vi så delt ud til nogle af de andre thaier, siger Bardur.

- De er jo nogle damer, der holder sammen. Og det forstår jeg godt. Da jeg boede i Danmark, hængte jeg også selv mest ud med færinger. Det er bare sådan noget, man gør, siger han.

- Printet i ansigt og sjæl, hvor man kommer fra

Krongrak er selv højgravid. Det bliver en dreng, og hun vil gerne have, at hendes søn skal lære thailandsk.

- For han er ikke kun færing. Han er thai-færing, siger hun.

Han bliver en del af en ny generation med multikulturel baggrund. Selv føler hans mor, at hun heller aldrig kan blive en fuldblods færing, og derfor er det også vigtigt for hende at holde ved sin egen kultur.

- Om man er dansk eller færing eller thai, det er printet i dit ansigt og i din sjæl, hvor du kommer fra. Det kan man ikke bare ændre, siger Krongrak.