Flere unge bor hjemme ved mor og far, og de stigende boligpriser får skylden

Særligt i København er andelen af hjemmeboende steget.

Særligt unge i København bliver i stigende grad boende hos deres forældre. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

De fleste kan helt sikkert huske den næsten mytologiske følelse af for første gang at dreje nøglen om i døren og træde ind i sit første hjem - nærmere bestemt sit første hjem uden mor og far.

Men kigger man på landets 18-24-årige, så er der færre af dem, der kan nyde den glæde, end der var for ti år siden, skriver Politiken.

Mens det i 2011 var 38,8 procent i aldersgruppen, der var hjemmeboende, så er tallet i dag 42,7 procent, viser tal fra Danmarks Statistisk.

Kigger man på København er tallet steget fra 16 til 22 procent, og det er der én bestemt grund til, mener forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen, der har forsket i unges boligforhold.

- Jeg har længe kunnet se, at det kan være svært at flytte hjemmefra med de stigende boligpriser. Det her med at bygge ungdomsboliger og billige boliger, det kan godt være, at der er blevet snakket om det, men det er jo ikke rigtig blevet til noget, siger hun.

Det samme peger Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter, på. Derudover mener han, at kombinationen af et stigende antal unge i København, mangel på billigere boligere og et udlejningsmarked, der har fået nye muligheder i form af Airbnb, gør det ekstra svært at finde en bolig, man kan betale.

- Vi kunne kalde det den perfekte storm mod de unge, siger Curt Liliegreen.

Ikke helt italienske tilstande

Ann Lehmann Erichsen ser også problemet som størst i København, men ser også tendensen i andre studiebyer.

Ann Lehmann Erichsen opfordrer politikerne til at få fingeren ud. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix Denmark)

- I Århus, Aalborg og Odense ser vi de samme problemer, men de er jo helt sikkert mindre, siger hun.

Og kigger man på de københavnske boligpriser, forstår hun godt, at de unge vælger at brugen starten af voksenlivet hjemme ved mor og fars kødgryder.

- Der bliver mindre og mindre af SU’en, når huslejen stiger, så jeg kan da godt forstå, at man bliver boende hjemme, siger hun.

Og fortsætter udviklingen, bliver det ikke sidste gang, at undertegnede vil kunne skrive denne artikel.

- Vi er stadigvæk ikke helt derovre, hvor vi kan kalde det italienske tilstande, men det kan godt betyde, at de unge enten må indstille sig på at leje et lille værelse ved nogen, de ikke kender, eller blive boende ved deres forældre.

Men er det også svært at finde en billig bolig på for eksempel Vestegnen? Er de unge blevet mere forkælede og vil bo i København?

- Jeg tror ikke, at de unge er blevet mere kræsne, end de var for ti år siden.

- Jeg er da sikker på, at de fleste helst vil bo på en af broerne, men det handler også om, hvor lang tid, man skal bruge på transport, og den økonomisk belastning, der kan komme fra det.

'Få fingeren ud'

Situationen får både Curt Liliegreen og Ann Lehmann Erichsen til at efterspørge politisk action.

- Hvis man skal være sikker på at få bygget noget, der også er betalbart, også uden støtte fra forældrene, så kræver det, at vi får gang i det almene boligbyggeri.

- Det er ikke lykkedes særlig godt i København. Der har været mange gode intentioner, men når vi ser på, hvor mange der egentlig er blevet færdiggjort i de sidste 15 år, så er det meget få ud af det samlede boligbyggeri. Vi er nede på omkring fem procent almene boliger ud af alle de boliger, der er blevet færdiggjort, siger Curt Liliegreen.

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) anerkender, at der er problemer med at få boliger for de unge. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Også fra Ann Lehmann Erichsen er kritikken hård.

- Politikerne snakker, men måske skulle de bare til at få fingeren ud. Det er noget, man skal tage alvorligt. Enten må de bygge flere studieboliger, eller også må man tænke alternativt og bygge nogle midlertidige boliger. Vi har jo set flere containerboliger i København, som jeg tror, at folk er glade for.

Til Politiken siger boligminister Kaare Dybvad Bek (S), at der er brug for at bygge almene boliger, og han er åben over for mere national styring af byggeriet i København.

- Det er et væsentligt og nationalt problem, at vi er nået til en situation, hvor mennesker med almindelige lønninger og deres børn ikke kan bo i vores hovedstad. Der er blevet bygget for lidt alment, og vi skal stramme op på, at 25 procent af det, der bygges, er alment, siger han.

Facebook
Twitter