Flere vil i Hjemmeværnet: Jeg vil være til nytte

Krigen i Ukraine har spillet en stor rolle i, at flere vil trække i Hjemmeværnets uniform.

Gediminas Pusinskas har meldt sig ind i Hjemmeværnet, fordi han vil være med til at gøre en forskel. (Foto: (Privat foto))

Da Rusland invaderede Ukraine, følte Gediminas Pusinskas fra Hedensted, han måtte gøre noget for at kunne hjælpe, hvis nu krigen en dag ville nå de danske grænser. Derfor meldte han sig til Hjemmeværnet.

- Hvis der kommer en krig, så er jeg i stand til at gøre nytte. Du kan ikke blive soldat på én dag, og Hjemmeværnet kan give mig den ordentlige træning. Det var det primære, der drev mig, at jeg kunne gøre nytte i en krisesituation.

Og siden han meldte sig ind, har han mærket en forskel.

- Hjemmeværnet giver mig mulighed til at udvikle mine kompetencer, så jeg kan være til mere nytte.

Og Gediminas Pusinskas er ikke alene. Hjemmeværnet har nemlig fået mange nye rekrutter.

Alene i år har Hjemmeværnet modtaget hele 1120 ansøgninger, hvoraf 703 af dem har skrevet kontrakt og er gået i gang med Hjemmeværnets grunduddannelse. Her skal de igennem skydning, førstehjælp, skyttetjeneste og bevogtningstjeneste.

Ukraine en væsentlig faktor

Sammenlignet med de første seks måneder sidste år, så er der omkring 20 procent flere i år, der ønsker at gøre tjeneste i Hjemmeværnet.

Og særligt krigen i Ukraine er en stor faktor for den stigende interesse, siger Hjemmeværnets kommunikationschef, Kristian Lykkeskov.

- Det skyldes krigen i Ukraine. Særligt efter Rusland startede deres angreb, kunne vi se en forøget interesse for Hjemmeværnet, som senere har medført, at flere vil være en del af Hjemmeværnet som soldater.

Og det bemærker Erik Schmalfeldt, som er uddannelsesofficer i Hjemmeværnet, også. Derfor har Hjemmeværnet ændret i deres træning for at følge med tiden.

- På baggrund af situationen i Ukraine, så er vores "mindset" ændret en smule ved, at vi er begyndt at fokusere mere på skyttetjeneste, altså det her med at kunne slås i en krig, som vi ser i Ukraine.

Hjemmeværnet gør en forskel

Når flere ligesom Gediminas Pusinskas melder sig for at kunne gøre nytte, hvis der en dag skulle komme krig indenfor de danske grænser, så vil de spille en vigtig rolle, mener Erik Schmalfeldt.

- Det er jo sat sådan op, at hvis Hæren drager ud i verden i tilfælde af en større krig, så er det i sidste ende Hjemmeværnet, der tager ansvaret for sikkerheden i Danmark sammen med politiet.

Grunduddannelsen i Hjemmeværnet har samme opbygning som værnepligten, hvor de menige gennemgår mange af de samme ting som skydning og førstehjælp, siger Erik Schmalfeldt.

- Vi har også skyttetjeneste, hvor vi simulerer to styrker, der slås mod hinanden, og så har vi bevogtningstjeneste, som er beskyttelse af installationer i fredstid og i krigstid.

Men selvom opbygningen er sammenlignelig, er der alligevel forskel på de to.

Hjemmeværnets grunduddannelse forløber sig over 22 dage, som i arbejdstid svarer til omkring halvanden måneds tjeneste, hvorimod værnepligten har fire måneders tjeneste.

Derfor er Hjemmeværnets soldater ikke lige så rutinerede som de værnepligtige, siger Erik Schmalfeldt.

- Men det er også meningen med det. Når de kommer hjem fra grunduddannelsen, så skal de hjem og træne videre hjemme i deres enheder og på den måde få mere rutine i deres håndværk og deres fag.

De nye hjemmeværnsfolk skal igennem 300 timers grunduddannelse, hvis de kommer uden en militær baggrund i forvejen.