Flertal for at bevare pensionsalderen

Et flertal på 59 pct. af befolkningen ønsker at bevare den nuværende alder for folkepension på 65 år, viser en Gallup-måling, der er foretaget efter Velfærdskommissionens udspil i onsdags.

Et flertal af befolkningen ønsker at bevare den nuværende alder for folkepension på 65 år. (Foto: DR-Østjylland © DR)

Et flertal af befolkningen ønsker at bevare den nuværende alder for folkepension på 65 år, skriver Berlingske Tidende.

Ifølge en Gallup-måling vil 59 procent bevare den nuværende folkepensionsalder. 33 pct. går ind for at hæve aldersgrænsen, viser en vejet internetmåling, der er foretaget i dagene efter Velfærdskommissionens udspil i onsdags.

Trods flertallet er støtten til pensionsanderen faldende. For en uge siden svarede 72 procent ja til uændret pensionsalder.

Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard siger, at opbakningen til pensionsalderen er forventelig. Hun er selv imod at hæve grænsen.

Facebook
Twitter