Flertal vil have efterskoleelever tilbage: 'Vi har kun dette ene år – og det kan vi ikke få tilbage'

Efterskoler bliver et hovedkrav i forhandlingerne om en yderligere åbning af Danmark.

16-årige Liva Beyer håber snart at få lov til at komme tilbage på sin efterskole, så hun ikke bliver snydt for "den allersidste og allerbedste tid". (Foto: Privatfoto.)

30.000 teenagere venter i disse uger spændt på, hvornår de kan vende tilbage til deres efterskole - eller om deres efterskoletid sluttede brat, da de blev sendt hjem midt i marts for at begrænse corona-smitten.

Liva Beyer er 16 år og elev på Baunehøj Efterskole ved Jægerspris på Sjælland. Hun håber snart at kunne vende tilbage.

- Vi har kun ét år på efterskolen – vi kan ikke bare lige komme tilbage til næste år, som eleverne i folkeskolen kan. Vi er spredt over hele landet, og for os er det her år rigtig dyrebart, og lige nu smuldrer det mellem vores hænder. Vi har brug for at komme tilbage snart. Vi har kun dette ene år – og det kan vi ikke få tilbage, siger hun.

Hovedkrav i genåbning

Og et bredt flertal i Folketinget er nu klar til at lytte til Liva Beyer og de tusindvis af andre efterskoleelever. Flere partier vil bringe en åbning af efterskolerne med til forhandlingsbordet, når de nu skal forhandle om en yderligere genåbning af samfundet.

- Vi er egentlig godt tilfredse med den plan, regeringen har lagt frem – bortset fra for efterskolerne og højskolerne, som har sendt klare signaler om, at de godt kan håndtere en genåbning, siger SF's undervisningsordfører, Jacob Mark.

- Vi mener, det er unge og halvvoksne mennesker, der godt kan håndtere at komme tilbage på deres skoler. Skolerne har sådan set allerede lavet planer for, hvordan man kan lave en genåbning på en fornuftig og forsvarlig måde, tilføjer han.

Forhandlingerne om en yderligere genåbning blev indledt i går aftes. Det skete, efter statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i går banede vejen for en genåbning af flere dele af samfundet, fordi antallet af indlagte corona-patienter fortsat falder.

I dag åbner vuggestuer, børnehaver og de mindste klassetrin i nogle kommuner - og andre følger i de kommende dage.

Elever ligger grædende derhjemme

Venstre har bedt regeringen om at vurdere sundhedsrisikoen ved en åbning af efterskoler.

- Vi har bedt regeringen om en sundhedsfaglig vurdering af, om man kan lave en frivillig åbningsordning for efterskolerne. Risikoen er jo, at der ikke alene er rigtig mange unge, der misser resten af deres skoleår, men også efterskoler, der må dreje nøglen om, siger Venstres undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby.

Sparker I ikke en åben dør ind – for hvis sundhedsmyndighederne vurderer, at det er forsvarligt at åbne efterskolerne, så vil regeringen vel også gøre det?

- Indtil videre har regeringen jo valgt at fastholde lukningen af efterskolerne. Derfor har vi bedt om en sundhedsfaglig vurdering af den beslutning – efter rigtig, rigtig mange henvendelser fra efterskoleelever, der lige nu ligger grædende derhjemme, fordi afslutningen på deres efterskoletid er enormt vigtig for dem, siger hun.

En særlig kultur

Ellen Trane Nørby får fuldtonet opbakning fra den anden side i folketingssalen.

- Jeg er fuldstændig enig med Venstre i det her spørgsmål, siger Marianne Jelved, der er De Radikales ordfører for frie skoleformer.

Der er mange, som i de her tider venter på at vende tilbage til den normale hverdag. Hvorfor er det særlig vigtigt at få efterskoleelever tilbage?

- Efterskoler er en særlig kultur, og det er meget søgt af mange af vores unge. De er midt i en udviklingsfase, der betyder meget for dem resten af livet. Hvis det bliver afbrudt midt i det hele, mangler de den afslutning, der gør, at de har skabt et fællesskab, der varer ved efter opholdet. Derfor må man kunne finde en løsning.

Livet på en efterskole er jo, at eleverne bor og lever meget tæt sammen. Er der ikke en smitterisiko ved at sende de unge mennesker tilbage på efterskole?

- Jo, men så må man finde en anden løsning. Man kan indrette det, så der er større afstand mellem dem. Der er mange måder at finde løsninger på. Det er mange rum på en efterskole, som kan bruges – også til at rulle en madres ud på gulvet, så man ikke ligger tæt på hinanden, siger Marianne Jelved.

Dansk Folkeparti vil også tage en åbning af efterskoler med til forhandlingerne.

- Det betyder rigtig meget for de unge, hvis de kan få sluttet efterskoleåret godt sammen og få en god oplevelse. Vi skylder dem at gøre, hvad vi kan, for at give dem den mulighed, siger uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl.

Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, og De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, støtter også en åbning af efterskoler, hvis sundhedsmyndighederne vurderer, at det er forsvarligt.

Har vi haft vores sidste tid på efterskolen?

Nørrebro i København sidder Liva Beyer og venter på en afklaring.

- Vi vil allerhelst tilbage, men hvis vi ikke kan komme det, vil vi bare gerne have besked om, om vi overhovedet kommer tilbage – eller om vi har haft vores sidste dag på efterskolen. Da jeg pakkede mine ting og tog hjem, troede jeg, det ville vare to uger.

- Folkeskoleeleverne går i klasse sammen i ti år og ser hinanden efter sommerferien. Det er noget andet at gå på efterskole. Vi har kun ét år sammen. Vi har opbygget det her helt særlige fællesskab, og lige nu går vi imod den allersidste og allerbedste efterskoletid, som er ved at blive taget fra os, siger Liva Beyer.

DR Nyheder har forsøgt at få et interview med undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om sagen. Det har ikke været muligt. Vi har i stedet modtaget et skriftlig citat. Her siger hun:

"Vi har i første omgang prioriteret, at specialskoler og specialklasser og så de mindste børn kom tilbage i skole og børnehave igen. Nu er der så mulighed for at åbne for en lille smule mere, og det skal vi forhandle med Folketingets partier om. Jeg kommenterer ikke på igangværende forhandlinger.”

Opdateret med skriftlig citat fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Facebook
Twitter