Fluefarmeren Lasse: Sorte soldaterfluer skal ændre vores indgroede spisevaner

Insekter kan være løsningen på både klimaforandringer og forurenende fødevareproduktion.

En Cæsarsalat med fårekyllinger i stedet for kylling. Eller hvad med en spaghetti-ret med melorme?

Det kan meget vel være en del af menuen, når aftensmaden skal på bordet i en ikke så fjern fremtid. I hvert fald knokler insektpionerer herhjemme for at gøre skadedyr til aftensmad og måske endda tage noget af presset fra vores hårdtprøvede klode.

- Insekter kan være med til at løse en af de helt store gordiske knuder, som vi arbejder med lige nu: Klimabelastninger eller klimaforandringer og fødevareproduktion, siger insektekspert og biolog hos Teknologisk Institut Lars Henrik Lau-Heckmann.

Ifølge FN’s fødevareorganisation er insekter nemlig fyldt med fordele. Fordele, der kan være med til at løse nogle af de helt store problemer i verden.

I fremtiden bliver der for eksempel mange flere munde at mætte, men vores produktion af fødevarer forurener og koster klimaforandringer - dér kan insekter være et alternativ.

- Insekter bruger meget mindre plads end andre produktionsdyr, de forbruger meget mindre vand, og det foder, som de får, omsætter de op til 5-10 gange mere effektivt end eksempelvis en ko, siger Lars Henrik Lau-Heckmann.

Skal man for eksempel lave et kilo protein af oksekød, udleder det fra 80 til 170 kilo CO2. Men samme mængde protein fra melorme udleder kun, hvad der svarer til 20 kilo C02.

- Man kan sagtens spise insekter

En af insektpionerne herhjemme er 31-årige Lasse Henrichsen. Han kommer ud af en sønderjysk landmandsslægt, men nu er han selv sprunget ud som nyudklækket fluefarmer.

Når man først har prøvet insekter, så tænker man: Jamen, det kan jeg da sagtens spise

Lasse Henrichsen, fluefarmer

Hans avlsdyr er sorte soldaterfluer. Flueavlens faser begynder med næsten usynlige små æg. Når de klækkes og bliver til babylarver, bliver de 'høstet' og bliver til menneskemad.

Sønderjyden Lasse Henrichsen er sprunget ud som nyudklækket fluefarmer.

Lasse Henrichsens mission med sit firma Enorm er helt klar: Han vil få danskerne til at spise langt flere insekter.

- Insekter er spiselige, og vi skal prøve at få dem i så mange danskere som muligt, for når man først har prøvet insekter, så tænker man: Jamen, det kan jeg da sagtens spise, siger han.

Om tre år er målet, at hans gamle kyllingefarm skal være en kæmpe fluefarm, der laver 30 tons levende larver om dagen.

Forventningen er, at flere og flere snart vil producere insekter i Danmark, og det skyldes til dels en nytårsfrisk EU-lov, forklarer Lars Henrik Lau-Heckmann.

- Helt overordnet giver det insekterne en ny status, som anerkender dem som fødevarer. Det gør, at industrien og branchen nu ved, hvordan de skal arbejde med insekter som fødevarer.

Danskerne væmmes - undtagen højtuddannede mænd

Der er bred enighed om, at vores holdning til insekter i Vesten er en kæmpe bremseklods for insekter som fremtidens fødevarer.

Det er altid svært for os at spise nye ting. Det var også svært for os at spise sushi for 20 år siden

Lars Henrik Lau-Heckmann

For nylig fik Fødevarestyrelsen lavet en undersøgelse, der viste, at selvom danskerne væmmes ved at spise insekter, så er der en gruppe på 28 procent, der er åbne over for ideen - især højtuddannede mænd.

- Det er altid svært for os at spise nye ting. Det var også svært for os at spise sushi for 20 år siden. Det var også svært for mine bedsteforældre at spise burger eller pizza.

- Mad og kulturmæssige ting udfordrer os og provokerer os, og derfor skal vi bare acceptere, at det tager lidt tid at implementere, siger Lars Henrik Lau-Heckmann.

Hvis du vil vide mere om insekter som fremtidens mad, kan du se hele indslaget fra 21 Søndag her.