Flugtfange er stadig på fri fod

Politiet har endnu ikke fundet den 23-årig fange, der i går stak af fra Retten i Sønderborg.

Arkivfoto (Foto: Per Franson- www.alsnyt.dk)

Politiet har endnu ikke fundet den 23-årig fange, der i går stak af fra Retten i Sønderborg.

Manden fik tildelt en dom på 20 dages fængsel for tyveri af en bil og besiddelse af lidt hash.

Men kort efter dommerens sidste ord stak manden af fra tre betjente, der skulle køre ham til Stasfængslet i Ringe - her afsonede han nemlig i forvejen en anden dom.

- Nu er han efterlyst i hele Danmark, men vi har ikke fået nogle henvendelser endnu, siger Søren Strægaard, vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Facebook
Twitter