Flygtninge frygter ny udlændingepolitik: 'Folk vil ikke sende deres børn i skole'

25.500 personer på ny liste kan blive sendt tilbage som følge af paradigmeskifte.

(Arkivfoto) Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er blevet enige om at flytte fokus fra integration til hjemsendelser af flygtninge. (Foto: claus fisker © Scanpix)

Det skaber frygt og angst blandt flygtninge i Danmark, at det såkaldte paradigmeskifte i udlændingepolitikken er ved at blive rullet ud.

Paradigmeskiftet betyder kort fortalt, at der fremover kommer langt mere fokus på at sende flygtninge og familiesammenførte hjem i stedet for at integrere dem her i landet.

Målgruppen for det nye hjemsendelsesprogram er flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er indvandret til Danmark inden for de seneste fem år og var mindst 18 år, da de kom til landet.

Den gruppe vil udgøre lidt over 25.500 personer, hvis reglerne havde været gældende 1. juli 2018. Og knap 8.700 af dem var ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet i arbejde i sommeren 2018, skriver Mandag Morgen.

- Forskel er listen

Ifølge Dansk Flygtningehjælp har de udlændingepolitiske stramninger skabt stor usikkerhed og afmagt blandt mange flygtninge i Danmark.

- Det gør dem utrygge og sårbare, at de bliver sat på stand-by - så at sige ved siden af samfundet. De har svært ved gå i gang med noget. Det har store personlige konsekvenser at blive puttet på sådan en liste, siger Josefine Fock, direktør for integration i Dansk Flygtningehjælp, der baserer sine vurderinger på en ny rapport.

Men det er jo ikke nyt, at de som flygtninge er her midlertidigt, så hvad er den store forskel?

- Forskellen er, at man nu sætter dem på en liste. At bede folk om at leve i sådan en usikker position, hvor de decideret puttes på en liste, gør dem udsatte og betyder, at de ikke kan have et ordentligt liv.

Der er ikke mange eksperter, der tror, at det her paradigmeskifte får stor betydning i forhold til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, og vi kan jo stadig ikke sende folk hjem til krigszoner, så hvad er problemet?

- Vi kan bare konstatere, at det her gør folk mere utrygge. De bliver usikre på, om de kan sendes hjem. Det er nogle af de spørgsmål, vi får. Og vi siger, at "nej, I bliver ikke sendt tilbage, for vi kan ikke sende tilbage til en krigszone". Men det skaber stor usikkerhed og frygt her og nu.

Josefine Fock fortæller om et nyligt møde med en syrisk kvinde:

- Hun har fået opholdstilladelse og står ikke til at blive sendt tilbage, men hun kan ikke se noget formål med at gå i gang med noget som helst, eller at hendes børn skal gå i dansk folkeskole, fordi hun føler sig forfærdeligt utryg og er bange for at blive sendt tilbage i morgen.

- Jeg kan bare sige til hende, at det skal hun ikke være, og at hun skal prøve at få et arbejde og lære dansk. Men de kan ikke se noget perspektiv i det. Og det er svært at tage følelsen af angst bort fra folk, siger Josefine Fock, der er tidligere folketingsmedlem for Alternativet.

FN kræver klarhed

Paradigmeskiftet blev aftalt af regeringen og Dansk Folkeparti i forbindelse med finanslovsaftalen for 2019 og står til at blive vedtaget i Folketinget på torsdag.

Det betyder blandt andet, at tilknytning til Danmark i form af arbejde, deltagelse i foreningsliv og danskkundskaber fremover skal betyde så lidt som muligt i forbindelse med en vurdering af, om en flygtning skal have forlænget sin opholdstilladelse.

Men i FN-organisationen UNHCR mener deres regionale repræsentant i Nordeuropa, Henrik Nordentoft, at lovforslaget er uklart og ikke definerer, hvad der reelt kan få betydning for, at folk sendes tilbage.

- Det bør være nemmere at forstå, hvilke tanker der er om inddragelse af opholdstilladelser. Når politikerne taler om at gå til grænsen af konventionerne, så er det ikke klart defineret, hvilke hensyn man vil tage til sikkerhedssituationen i de forskellige lande. Den klarhed er vigtig, siger Henrik Nordentoft.

Han mener, at det må stå fuldstændig klart, at inddragelse af en opholdstilladelse kun kan finde sted, når der er tale om meget betydelige og vedvarende ændringer i sikkerhedsforholdene i hjemlandet, så det ikke længere er forbundet med fare at vende tilbage.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) slår fast, at Danmark ikke kommer til at sende flygtninge tilbage til et usikkert land.

- Man skal selvfølgelig være her, lige så længe man har et beskyttelsesbehov. Men hvis man ikke længere har brug for det, så skal man hjem og genopbygge sit land, siger hun.

Facebook
Twitter