Flyt dig: Generation Z indtager arbejdsmarkedet

De er virksomhedernes indgang til nye kunder, og kampen om talenterne får flere danske virksomheder til at ændre på kulturen for at tilpasse sig Generation Z.

Det er den kæmpestore børnegeneration fra midt halvfemserne, som er på vej ud på arbejdsmarkedet, og de har et helt særlig kort på hånden.

Generationen er nemlig den første, som ikke husker eller har oplevet en tid uden computere, internet og mobiltelefoner.

Deres forståelse for de digitale redskaber og en evne til konstant at tilpasse sig en ny virkelighed gør dem attraktive for virksomhederne.

Derfor er store virksomheder som Toyota og Mcdonalds gået i træningslejr for at tiltrække de unge.

Der er nemlig meget på spil, hvis en branche ikke forstår at tiltrække den unge generation, mener Jes Abrahamsen, der er afdelingsleder hos Atbiler i Give og på kursus i at rekruttere unge.

- Det er mit firmas eksistens. I dag kan vi ikke bare gå og vente på, at kunderne kommer ind i butikkerne, for det gør de ikke, siger han.

Samtidig er de unge, kommende kolleger målbevidste, dygtige og kræver konstant feedback af deres chef.

Derfor ruster store virksomheder sig i disse år på at møde og forstå den nye generations behov.

Det handler om Generation Z.

Man beder ikke Generation Z om at ændre sig

Både hos Tiger-koncernen og Toyota jagter de nye salgstalenter, og ledelsen har afholdt kurser for deres lokale butikschefer og bilforhandlere i, hvad det kræver at blive en attraktiv arbejdsplads for de unge.

Hos Toyota er national salgschef Bo Svane også klar over, at man ikke kommer sovende til de dygtige nye kolleger fra Generation Z.

- Man kan skrive enormt meget på cv’et i dag allerede som ung. De har været selvstændige, lavet onlineshops og er i gang med meget. Det betyder, at de har enorme krav og forventninger til en kommende arbejdsgiver, siger han.

Hvis man vil spille bold med den nye generation, så skal det være på deres præmisser, oplever Bo Svane.

- Vi kan se allerede i dag, når vi arbejder med de unge, at vi er nødt til at bevæge os i deres retning, hvis vi skal spille bold med dem. Det dur ikke at tvinge dem i faste rammer og løsninger som passer os i den gamle struktur, siger han.

Derfor er det farligt for forretningens overlevelse at bede de nye sælgere om at klappe hesten og arbejde i de samme rammer, som deres ældre kolleger.

- Så bliver de ikke en fremtid hos Toyota, da de løber skrigende væk. Vi mister en tæthed til markedet, og det betyder tab af salg og markedsandele i Danmark, forklarer Bo Svane.

Generation Z skal kapres med feedback

Det er den helt rigtige strategi at gå de unge i møde med.

Det mener flere eksperter, som fortæller, at Generation Z stiller krav til deres arbejdsplads. Det handler især om muligheder for at avancere og at få feedback fra sin chef.

Det fortæller Marianne Levinsen, som er forskningschef på Fremforsk, Center for fremtidsforskning.

- Jeg har hørt fra rigtig mange unge, som faktisk stoppede forskellige steder, fordi de ikke har fået nogen feedback, forklarer hun.

Generation Z er nemlig den første generation som for alvor har fået lov til at få indflydelse på forældrenes indkøb, rejser, og hvordan deres værelse skal se ud. I skolen og i børnehaven har pædagoger og lærere haft fokus på, hvordan hver enkel elev skal udvikle sig, og hvilke talenter de skal arbejde med.

- De er vant til en personlig tilgang, så de forventer også at arbejdspladsen møder dem som sådan, siger Marianne Levinsen.

Derfor fylder feedback fra chefen og kolleger meget. Det handler ikke om at stå i centrum, men at få en tilbagemelding.

- Det er noget, der er startet i den tidligere genration. At man brug for at blive rost eller set meget. Men det er også et meget lavpraktisk behov, fordi de er i starten af deres arbejdsliv, så har de brug for hele tiden at få at vide, at de gør det rigtige, siger Marianne Levinsen.

Spiller sig til viden og succes

Den digitale Generation Z er vant til at lykkes med tingene og blive belønnet, når det sker for eksempel i gaming, hvor man stiger i level eller vinder point og status i spillet.

Udfordringen med at belønne de unge på en synlig måde har virksomheder som Danske Bank og Mcdonalds derfor taget op. De har udviklet app’s til at fange de digitalt indfødte.

Hos Mcdonalds er 92 procent af medarbejderne under 25 år, så virksomheden må løbende tilpasse sig målgruppen. Her viser undersøgelser nemlig, at fællesskabet, fleksibiliteten og fremtidsmuligheder er vigtige for at være en attraktiv arbejdsplads for de unge.

Med en app til medarbejdere og ledere prøver Mcdonalds at skabe et fællesskab, hvor man udfordrer hinanden og dyster i viden om for eksempel madens kvalitet på tværs af restauranter og kontorer.

App’en er lavet i erkendelse af, at de unge søger hurtige og interaktive informationer. Det er helt frivilligt, men langt størstedelen af medarbejderne bruger app’en, fortæller HR-chef i Mcdonalds Mette Hybschmann.

-De synes, at det er rigtig sjovt og udfordrer hinanden. Vi kårer for eksempel Ugens Højdespringer, og på den måde skaber vi fællesskab, og de får samtidig anderkendelse for deres viden, siger hun.

Medarbejderne kan også lave et tilrådighedsskema, hvor de skriver, hvornår de kan arbejde.

- Det gør vagtplanlægningen mere kompleks for lederne, men det giver så meget igen med glade og engagerede medarbejdere, som bliver hos os i længere tid, fordi de kan passe arbejdet ind med deres livsstil, forklarer Mette Hybschmann.

De unge er samfundets spejl

Når arbejdsmarkedet må tilpasse sig de unge, kan man godt tillade sig at kalde de unge for forkælede, mener Marianne Levinsen.

-De er møgforkælede, men de er også vokset op i et meget rigere samfund end de tidligere generationer. Derfor forventer de sig mere af sig selv, af virksomhederne og af samfundet. De kan ikke huske dengang man kun havde et par træsko og en tandbørste, siger hun.

Samtidig er de vokset op under finanskrisen, hvor samfundet har haft fokus på at få dem hurtigt gennem uddannelsessystemet, så de kan komme ud og bidrage til velfærdsstaten.

På den måde afspejler Generation Z den tid, som de er vokset op i, forklarer Niels Ulrik Sørensen, der er forsker på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.

- Det er samfundets måde at gå til ungdommen på, der farver deres billede af, hvad det vil sige at være rigtig ung. De er vokset op under nogle samfundsmæssige betingelser, som har været med til at skabe en ramme for deres liv, og det præger dem naturligvis i et vist omfang, som de reagere med eller imod, siger han.

Fra babyboomere til Generation Z

  • Babyboomere er de store årgange fra årtierne efter 2. Verdenskrig, blandt andet ungdomsoprørets 68’ere. I dag har mange af dem nået pensionsalderen.

  • Generation X var unge i begyndelsen af 1990erne. En nå-generation af drømmere uden mål i tilværelsen. I dag er de fra midt trediverne til midt halvtredserne, og mange er ledere.

  • Generation Y bliver også kaldt zappergenerationen eller curlingbørn. De er fra 1980erne og blev centrum for familielivet. I dag er de mellem midt tyverne og midt trediverne.

  • Generation Z blev født i begyndelsen af 1990erne til omkring terrorangrebet på World Trade Center i 2001. De fleste kan ikke huske tiden uden internet og mobiltelefoner.

Facebook
Twitter