Danmark skal tage sig sammen, så grønlændere i Danmark til fulde får de rettigheder, de har krav på som et oprindeligt folk.
Sådan lyder det i en rapport fra FN’s rapportør for oprindelige folk, som netop er blevet offentliggjort. Den identificerer en række områder, hvor der er behov for forbedringer.
Rapportøren opfordrer blandt andet til, at der skal gøres noget ved den diskrimination og racisme, som grønlændere bliver mødt med af danske myndigheder.
Konkret anbefaler rapportøren José Francisco Cali Tzay, at der skal være bedre adgang til tolkning og oversættelse af relevante dokumenter på grønlandsk i mødet med danske myndigheder.
Desuden mener han, at der skal tilbydes viden om oprindelige folks rettigheder for personale, der arbejder inden for sundhed, uddannelse og socialvæsen, politi, retsvæsen og fængsler i Danmark.
Det skal bidrage til at "bekæmpe fordomme og racisme", som der står i rapporten.
Forsømmer ansvar
Og det er der i den grad brug for, mener folketingsmedlem for IA, Aaja Chemnitz.
Ifølge politikeren har skiftende danske regeringer forsømt sit ansvar i forhold til at indføre de rettigheder for oprindelige folk, som blev vedtaget i FN i 2007.
Hun efterlyser en grundlæggende gennemgang af, hvordan man politisk vil sikre de kulturelle og sproglige rettigheder for grønlændere i Danmark.
- Der har været gentagne rapporter gennem tiden. Det her er bare den seneste i rækken, siger Aaja Chemnitz.
Desuden efterlyser hun en egentlig national handlingsplan mod racisme.
Ringe hensyn til kultur og sprog
Det var i februar, at FN-rapportøren José Francisco Cali Tzay, rejste rundt i Grønland og Danmark på officielt besøg for at undersøge, hvordan Danmark og Grønland har indført de rettigheder for oprindelige folk, som blev vedtaget af FN i 2007.
I kølvandet på besøget offentliggjorde han sine foreløbige konklusioner, men det er først nu, at han er blevet færdig med den fulde rapport.
Her skriver han blandt andet, at der kun er "ringe eller ingen hensyntagen til kulturelle og sproglige faktorer i udformningen af de danske socialpolitikker på trods af kolonihistorien."
Et af de steder, som har haft FN-rapportørens opmærksomhed, handler blandt andet om retssikkerheden for grønlandske familier, der har fået tvangsfjernet et barn, men hvor der er brugt forældretest, der ikke har været tilpasset grønlandsk kultur og sprog.
Et område, som Institut for Menneskerettigheder i Danmark og Justitia også har set med bekymring på.
Til P1 Morgen siger direktør i Justitia, Birgitte Arent Eiriksson, at grønlandske familier i Danmark, der har fået anbragt deres børn, lider under en "meget forringet retssikkerhed."
- Vi har alle sammen en ret til familieliv. Det er en menneskerettighed, og når man gør indgreb i den, skal det være omgærdet med den højeste grad af retssikkerhed.
- Det kan man ikke sige, det er, når vi præsenterer dem for psykologtest, der ikke er tilpasset deres kultur og sprog, eller processen i det hele taget kan gå hen over hovedet på dem, fordi den er i danske rammer og på dansk sprog, siger Birgitte Arent Eiriksson.
I marts afsatte den danske regering 7,8 millioner kroner til nye forældretest som kommunerne kan bruge, når grønlandske forældre skal vurderes i sager om en mulig anbringelse af et barn.
Det betyder dog ikke, at problemer er løst, vurderer direktøren.
- Det er et godt første skridt at afsætte flere ressourcer, men vi aner ikke, hvordan det her er blevet implementeret, virker det i praksis, og er der brug for noget mere?
Beskæmmende
Aaja Chemnitz fra IA ser også med stor alvor på de utilpassede forældretest, der har været med til at danne grundlag for beslutninger i anbringelsessager om grønlandske børn.
-Man bør tage et kritisk blik på de tidligere sager, om testene har givet et forkert et billede, siger hun og efterlyser, at der sker mere i forhold til at lave nye test.
- Der er afsat penge, men der er ikke sket noget i mellemtiden, siger hun.
Også Siumuts suppleant i Folketinget, Markus E. Olsen, ser med alvor på rapportens konklusion om, at grønlændere ikke til fulde har de rettigheder, de har krav på.
- Det er meget beskæmmende, siger han.
I forhold til den manglende viden om Grønland ser han det som et skridt på vejen, at det nu er blevet obligatorisk at undervise i Rigsfællesskabet ude på landets folkeskoler.
- Det er et godt initiativ, hvis det kan indføres, siger han.
Danmarks internationale forpligtelser
Børn af herboende grønlændere risikerer i langt højere grad end børn af danske forældre at blive anbragt uden for hjemmet.
Det viste en undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd sidste år.
Den konkluderede, at hvis begge forældre stammer fra Grønland, bliver barnet fjernet syv gange oftere end børn af danske forældre, mens det sker fem gange oftere, hvis én af forældrene er fra Grønland.
Ifølge Institut for Menneskerettigheders nationale chef, Maria Ventegodt, kan der være en risiko for, at brugen af de utilpassede forældretest kan have ført til nogle forkerte tvangsfjernelser. Det siger hun til P1 Morgen.
- I forhold til tvangsfjernelser af grønlandske børn kan man være nervøs for, at de er blevet anbragt i danske familier, hvor man ikke taler grønlandsk. På den måde resulterer tvangsfjernelserne i, at de mister deres sprog, kultur og deres identitet som grønlændere.
- Det er et rigtig stort problem i forhold til vores internationale forpligtelser til at sikre bevarelsen af oprindelige folks kultur og sprog. Det har vi en særlig forpligtelse til at gøre, siger Maria Ventegodt.
Der er også noget, som FN-rapportøren José Francisco Cali Tzay har for øje i rapporten.
For i tilfælde, hvor der sker en tvangsfjernelse af et grønlandsk barn, bør danske myndigheder prioritere, at barnet kommer til en grønlandsk plejefamilie frem for en dansk, lyder opfordringen.