- Kig mod Island. Lad os prøve deres model.

Det siger Dennis Kristensen, der er formand for FOA, forbundet af offentligt ansatte.

Grunden, til at han opfordrer politikerne i Folketinget til at kaste lange blikke mod nord, er, at der i Island ved årsskiftet trådte en lov i kraft, hvormed det blev ulovligt at betale kvinder mindre end mænd, når de reelt udfører samme arbejde.

Og i netop disse dage diskuterer statsledere og topchefer til World Economic Forum i Schweiz ligestilling mellem kønnene - for ligestilling på arbejdsmarkedet er lig med økonomisk fremgang, lyder argumentet.

Den islandske lov tvinger private og offentlige virksomheder med over 25 ansatte til at skaffe et certifikat for, at de har indført ligeløn for mænd og kvinder. Kan et firma ikke dokumentere ligeløn mellem kønnene, får man fremover en bøde.

I de seneste ni år har Island ligget nummer et på World Economic Forums årlige opgørelse over ligestilling i verden baseret på faktorer som økonomi, muligheder inden for uddannelse, sundhed og politik.

Til sammenligning er Danmark placeret på en 14. plads under de andre nordiske lande Norge, Sverige og Finland.

Problemer med dansk ligeløn

Derfor vender FOA tommelfingeren op for den islandske model - for der skal nye boller på ligestillingssuppen, hvis der reelt skal ske noget i Danmark, mener Dennis Kristensen.

- Der er problemer med ligeløn i Danmark. Når vi ser på, hvordan det er gået med forskellen mellem mænd og kvinder bare indenfor de seneste år, så har vi regnet os frem til, at det vil tage 50 år, hvis det med det nuværende tempo skal ende med, at der ikke er nogen forskel i løn mellem mænd og kvinder, siger Dennis Kristensen.

At det står skidt til på området, er man helt enig i hos Danmarks største fagforening, 3F.

- Det er flovt, at Danmark ligger så langt bagud, når det gælder ligestilling. Rwanda er for eksempel foran os, mens Island ligger helt i toppen sammen med Sverige og Norge. Vi bliver nødt til at gøre noget, siger forbundssekretær i 3F, Søren Heisel.

I Danmark har en ligelønslov siden 1976 skulle sikre lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, med mindre der ligger saglige grunde bag forskellene.

Herhjemme er det dog ikke op til virksomheden, men medarbejder og fagforening at løfte bevisbyrden, hvis det ikke er tilfældet. Og på trods af den danske lovgivning er der stadig et markant løngab mellem mænd og kvinder, der besidder samme stilling.

- Vi har en ligelønslov i Danmark, men det har bare ingen konsekvenser, om man overholder den eller ej. Vi har problemer med ligeløn i Danmark, for når man ser på de store internationale undersøgelser, har vi et løngab mellem kvinder og mænd på mellem 13 og 14 procent, siger Dennis Kristensen.

- Derfor synes jeg, at modellen fra Island lyder spændende.

3F: Svært at rejse en bevisbyrde

Hos 3F efterlyser man mere og lettere tilgængelig information om forskellen på lønnen mellem mænd og kvinder. For som reglerne er i dag, er det kun virksomheder med mindst 35 ansatte, der skal udarbejde kønsopdelt lønstatistik - og kun hvis der i virksomheden er minimum ti mænd og ti kvinder inden for samme faglighed. Desuden er virksomheder i enkelte brancher fritaget fra reglerne.

Derfor kan nogle virksomheder nemt gå under radaren, selv hvis de ikke overholder loven.

- Det er ulovligt, hvis der ikke er ligeløn, men bevisbyrden er rigtig svær at rejse, siger Søren Heisel.

Som eksempel på en løsning nævner han muligheden for, at alle virksomheder fremover skal oplyse, eksempelvis på deres hjemmeside, om der i virksomheden er et løngab mellem mænd og kvinder inden for samme faglige område - og forklare hvorfor.

Han er dog ikke sikker på, om den islandske model, hvor man som virksomhed skal dokumentere ligeløn ved et certifikat, bør overføres direkte i dansk sammenhæng.

- Det er spændende, det man gør i Island. Jeg ved ikke, om det lige skal være den model, men jeg er sikker på, at vi kan lære noget af den, siger Søren Heisel.