Fodboldklub bor i et skur. Men kommuner tvinges nu til at vælge mellem børnehaver og nye klubhuse

Kommuner skal prioritere benhårdt, når der skal renoveres og bygges nyt. DIF og DGI frygter, at det går ud over idrætsklubber.

Et omklædningsrum og tre brusere. Det er, hvad de 200 medlemmer af Nordens Paris FC lige nu må deles om. (© DR Nyheder)

På få år er fodboldklubben Nordens Paris FC vokset fra bare 20 til over 200 medlemmer.

Men selvom klubben, der har taget navn efter Aalborgs kælenavn, har haft voldsomt vokseværk, så er der ikke sket meget med rammerne.

Og rundturen i fodboldklubben er hurtigt overstået, for der er kun en enkelt fast bane at spille på og ét omklædningsrum i det skur, der lige nu fungerer som klubhus.

- Det minder mest om sådan en skurvogn, man kender fra en arbejdsplads. Der er hullede vægge og ingen isolering. Der er ikke nok varmt vand, og vi har ikke engang et omklædningsrum til dommerne, fortæller træner Jonas Jul Andersen.

- Vi drømmer om noget nyt.

Men ligesom en lang række andre idrætsklubber landet over, skal Nordens Paris FC højst sandsynligt væbne sig med en god portion tålmodighed.

For planer om at renovere nedslidte haller - eller bygge helt nye idrætsfaciliteter – må muligvis sættes på pause flere steder i landet, efter regeringen for nyligt indgik en stram aftale om kommunernes økonomi de kommende år.

Og hos både Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI ) frygter man, at økonomiaftalen vil få kommuner til at nedprioritere anlægsarbejde – og her ligger nye klubhuse, fodboldbaner og idrætshaller lavt.

- Efter corona står vi i en situation, hvor vi jo gerne vil have foreningslivet helt op at køre igen. Og i en situation, hvor vi kan se flere børn og unge mistrives. Så det, at der nu bliver bygget færre faciliteter for idrætsmiljøerne, er vi ret bekymret for, siger Rasmus Larsen Lindblom, politisk chef i DGI.

Savner pølsemix og hotdogs i klubhus

Hos Nordens Paris FC begynder man allerede nu at mærke konsekvenserne af, at faciliteterne nok ikke vil kaste fem stjerner af sig hos de fleste fodboldspillere.

- Rammerne herude begrænser os og gør det svært for os at vækste yderligere, selvom der er masser af spillere, der kommer til os og gerne vil være med, siger bestyrelsesformand Tobias Bøgeskov Eriksen.

- I sidste uge fik jeg to nye opkald fra hold, der gerne ville starte hos os. Hvis det fortsætter sådan her, er jeg nødt til at afvise folk næste år.

Fodboldklubben er nu Aalborgs tredje største seniorklub. Og det er særligt et nyt klubhus, der bliver drømt om.

- Vi savner, at man kan komme ind og få en pølsemix, en hotdog eller noget andet for at få det ekstra sociale sammenhold.

- Vi hygger os i skuret, men det ændrer ikke på, at mange, som gerne vil spille hos os, måske har fravalgt os af den årsag, at vi ikke har de samme faciliteter, som andre store klubber har, siger Tobias Bøgeskov Eriksen.

Klubhuset hos Nordens Paris FC minder mest om en skurvogn, som man kender fra en byggeplads, fortæller træner Jonas Jul Andersen. (© DR Nórdjylland)

Men spørger man hos Aalborg Kommune er der ikke mange kroner at kaste i retningen af nye faciliteter for kommunens idrætsforeninger, fortæller rådmand for sundhed og kultur, Jes Lunde (B).

Han forstår godt, hvorfor idrætsorganisationerne i Danmark frygter for fremtiden.

- Det er en meget stram aftale, regeringen har lavet med kommunerne, som ikke giver ret meget mange muligheder for anlægsaktiviteter de kommende år. Samtidig har vi i øjeblikket også meget høje priser i byggebranchen, som gør, at de byggerier vi gennemfører, koster mere end de plejer.

Jes Lunde forklarer, at Aalborg Kommune allerede har indgået en række kontrakter om bygning af eksempelvis daginstitutioner og plejehjem. Og når de bliver opfyldt, er pengene stort set brugt.

- Det bliver en meget stram prioritering fremadrettet. Det er sådan, virkeligheden er, siger rådmanden.

Skoler og børnehave eller nye skatebaner og svømmehaller?

Hos DIF repræsenterer man i alt 62 forbund og cirka 2 millioner medlemmer. Her frygter man, at nedslidte eller manglende faciliteter kan gå ud over medlemstallet.

Den stramme aftale mellem regeringen og kommunerne har kun forværret bekymringerne.

- Vi kunne godt bruge noget nyt. Vi sidder tæt, men så kan man også mærke hinanden, griner Niclas Huynh Pedersen, der spiller for Nordens Paris FC. (© DR Nórdjylland)

Op til kommunalvalget i 2021 undersøgte DIF, hvor i landet der var ønsker om nye idrætsfaciliteter. Her blev der sendt mere end 1.000 ønsker ind til alt lige fra nye skatebaner til renovering af svømmehaller.

- Kommunerne har rigtig mange opgaver, og mange skal bygge nye skoler og institutioner. Vi har selvfølgelig fuld forståelse for, at man bliver nødt til at bygge de ting først. Men det betyder, at vi godt kan være bekymret for, at idrætsfaciliteterne bliver valgt fra, siger politisk konsulent i DIF Lasse Lyck.

- Der er virkelig brug for gode smarte løsninger de næste par år, for at vi fortsat får skabt gode idrætsfaciliteter, siger Lasse Lyck.

Og netop dem mener DGI, at de måske ligger inde med.

- Vi kan se, at det er hver anden kommune, som har stoppet konkrete anlægsprojekter. Måske skal vi i fremtiden bygge faciliteter til idræt ved siden af et sundhedshus eller i forbindelse med en skole eller en børnehave. På den måde kan vi samarbejde mere på tværs af samfundet, siger Rasmus Larsen Lindblom fra DGI

Stigende byggepriser og den nuværende inflation betyder, at hverken DIF eller DGI tør spå om fremtiden. Men lige nu må idrætsforeningerne væbne sig med tålmodighed, erkender man.

- Men det er klart, at hvis det her bliver blivende inden for nogle år, så får det konsekvenser. Og så bliver vi også mere utålmodige, siger Rasmus Larsen Lindblom.