Fødevarestyrelse: Nu kan vi ånde lettet op

Danske forbrugere behøver formentlig ikke længere at frygte VTEC-bakterien, efter at tyske myndigheder har sporet den til en gård i Niedersachsen.

Danskere behøver med stor sikkerhed ikke længere at frygte at blive ramt af den farlige tarmbakterie E.coli VTEC, der har kostet 22 mennesker livet.Det vurderer Fødevarestyrelsen, efter at tyske myndigheder har sporet bakterien til bønnespirer dyrket på en gård i delstaten Niedersachsen.- Vi er meget glade for, at der er kommet et gennembrud i efterforskningen af det her alvorlige udbrud. Vi håber, at det kan få stoppet det, siger beredskabschef i Fødevarestyrelsen, Kim Vandrup Sigsgaard, til DR Nyheder.- Vi skal lige se detaljerne i de tyske fund. Men jeg mener helt klart, at vi kan ånde lettet op, og det burde tyskerne også kunne, siger han.Tydeligt spor til gårdenTyskerne mangler de sidste testresultater, før de med 100 procents sikkerhed kan sige, at spirerne er synderen. Men:- Der går et meget tydeligt spor til gården som kilde til smitten, sagde landbrugsministeren i Niedersachsen, Gert Lindemann, på et pressemøde her til aften.Gården har leveret spirer til restauranter, kroer og kantiner, hvor mange af de over 2100 syge har spist. Og nu er teknikerne i gang med at analysere de forskellige spireblandinger, gården leverer.- I morgen vil vi se på de resultater, tyskerne har fundet. Og så vil vi se på, om vi skal opretholde vores nuværende anbefaling om ikke at spise rå agurk, tomat og salat fra Nordtyskland, siger Kim Vandrup Sigsgaard.18 danskere ramt af VTEC21 mennesker er døde af bakterien i Tyskland og én i Sverige.Mindst 2100 har været syge af E.coli VTEC, fortæller Reinhardt Burger, direktør for Robert Koch Instituttet i Berlin.I Danmark er 18 personer blevet syge af E.coli VTEC. De 17 af dem har været i Tyskland, mens den sidste er blevet smittet herhjemme på ukendt vis.

Facebook
Twitter