Fødevarestyrelsen lukker beskidt producent: Lavede ældremad i cementblander

Et kontrolbesøg har vist, at en fødevarevirksomhed har brugt en cementblander til produktion af mad til syge og ældre.

Det er bl.a. ældre på plejehjem og syge patienter, som har fået mad fra den nu lukkede fødevarevirksomhed. (© Colourbox)

Fødevarestyrelsens Rejsehold har lukket ned for produktionen hos fødevarevirksomheden Nordic Ingredients lidt nord for Randes.

Virksomheden producerer fødevarer til plejehjemsbeboere og sygehuspatienter med synkebesvær.

Et kontrolbesøg har vist, at virksomheden har store mangler i hygiejnen under produktionen. Blandt andet er en cementblander blevet brugt til produktionen.

Ikke bare lidt snavs

Virksomheden producerer blandt andet gelérugbrød og geléagurk samt særlige pulverblandinger med smag af eksempelvis bøf, bacon og flæskesteg.

- Deres produktionslokale var langt fra rengjort godt nok. Der var ikke bare lidt snavs fra den seneste produktion, og vi vurderede, at rengøringsstandarden er helt utilstrækkelig, siger Henriette Mynster, dyrlæge og en del af Fødevarerejseholdet.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Nordic Ingredients.

/ritzau/

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk