Føler sig svigtet af klagesystemet: Rana blev anholdt efter at have smidt pølsebrød på gaden

Flere advokater og en ekspert kritiserer borgernes muligheder for at klage over politiet.

Sidste år var Rana Serida i byen i København med en veninde på en lørdag som så mange gange før. På vej hjem søndag morgen spiste hun noget mad og smed et stykke pølsebrød fra sig på Kongens Nytorv.

Få minutter senere sad hun med håndjern på i en civil politibil på vej til politistationen, hvor hun tilbragte fire timer i detentionen. Ifølge politiet, fordi hun nægtede at vise legitimation.

Det blev starten på en langvarig kamp med politiet og et klagesystem, der har gjort, at hendes tillid til systemet er væk.

Og Rana Serida er ikke alene om at klage over politiet. Hvert år indsendes 4000 klager over politiet, og det er politiet selv og Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP, der tager sig af klagerne.

DUP blev oprettet i 2010 for at skabe bedre tillid til politiet, men tilliden er i dag ikke blevet bedre, mener flere advokater og en ekspert, der kritiserer borgernes muligheder for at klage over politiet.

Nat i detentionen

Ifølge Rana Serida viser de tre civilbetjente ikke identifikation, og da hun spørger efter det, bliver en af betjentene angiveligt irritabel og råber, at hun ikke vil give sine oplysninger, og at hun skal med på stationen.

Ifølge hende bliver hun omringet af betjentene og tacklet, og mens hun får håndjern på, råber hun efter hjælp, mens hun bliver kastet ind i politibilen.

Først da hun sidder i bilen, viser en af betjentene hende identifikation. De kører hende på Station City i København, hvor hun bliver anbragt i en celle, hvor hun tilbringer fire timer.

- Mine bukser er revet i stykker, jeg bløder fra knæet, jeg har blå mærker og er hævet flere steder på kroppen, siger Rana Serida.

Hun bliver løsladt om formiddagen og får at vide, at der ikke er en sag imod hende, og hun ikke længere er sigtet. Hun fortæller betjentene, at hun har tænkt sig at klage. Dagen efter får hun et opkald.

Rana Serrida tog billeder af sine skader efter anholdelsen. (© PRIVATFOTO)

Klage bliver til sigtelse

Ifølge Rana Serida ringer en af betjentene til hende privat, og hun fortæller ham, at hun vil klage over episoden. Herefter siger han angiveligt, at så vil han sigte hende igen, og samtalen afsluttes.

Rana Serida opfatter det som en trussel, men det afholder hende ikke fra at klage over politiet, efter hun har tænkt over det i længere tid.

Utilfredse klagere

DUP blev oprettet af Folketinget i 2010, efter stor kritik af det gamle system, hvor det var politiet selv, der tog sig af politiklager. Nu skulle klagerne efterforskes uafhængigt.

Den nye myndighed har dog ikke hjulpet på borgernes tilfredshed med klagesystemet. Det fortæller Lars Holmberg, kriminolog ved Københavns Universitet, der i april sidste år udgav sin evaluering af Den Uafhængige Politiklagemyndighed efter ønske fra Justitsministeriet.

75 procent af de personer, der klager over politiet, er utilfredse med sagsbehandlingen, hvilket ikke afviger stort fra det gamle system. I 2017 fik kun 6,6 procent medhold i de såkaldte adfærdsklager.

- Vi får en masse mennesker, der ikke synes, at de får noget ud af deres klage. De føler ikke, at de bliver hørt, taget alvorligt, og at deres sag er behandlet upartisk, siger Lars Holmberg.

Ikke undersøgt til bunds

Ifølge evalueringen mener 67 procent af klagerne ikke, at DUP gør nok for at komme til bunds i sagerne.

- DUP’s motto og institutionens selvforståelse er ”I sandhedens tjeneste”. Men problemet er, at man i mange sager må give fortabt med hensyn til sandheden, fordi man ikke kan finde ud af hvilken version af nogle begivenheder, der er den rigtige, fortæller Lars Holmberg.

- Det er efter min mening problematisk. Hvad skal vi med et klagesystem, der giver en masse mennesker opfattelsen af, at det de siger ikke er rigtigt.

En vurdering som bakkes op af flere advokater, der har kørt en lang række klagesager hos DUP.

De peger på, at DUP generelt er alt for dårlige til sikre beviser som overvågning, radiokommunikation eller uvildige vidner.

- Det er slet ikke noget, man benytter sig af i den her type sager. Det ville man jo gøre i alle andre typer straffesager, siger advokat Julia Jensen.

Handler om ressourcer

Direktør for DUP, Kirsten Dyrman, vil ikke kommentere på konkrete sager. Ifølge hende går man i hver eneste sag efter at finde frem til sandheden, men det handler også i sidste ende om ressourcer.

- I den bedste af alle verdener, ville vi have alt tilgængeligt materiale. Men vi er også nødt til at have en realistisk tilgang til det. Det er en jungle for os. Vi må bare sande, at vi er nødt til at kigge på, hvad der er af ressourcer, siger hun.

- Kan vi hver eneste gang, vi får en klage, bruge tid på selv at søge videoovervågningsmateriale frem?

Ifølge Kirsten Dyrman er det for det meste i klager, hvor der er tale om dødsfald eller alvorlige skader, at DUP selv går ud og for eksempel opsøger vidner eller søger efter videomateriale.

Hun understreger, at politiklager er komplicerede, og man er nødt til at vurdere, hvad der er hensigtsmæssigt, fra sag til sag.

Flere klagepunkter mangler

Rana Serida ender med at klage over fem ting: Hendes anholdelse, at hun skulle i detention, at der ikke blev vist identifikation, at betjentene var for voldsomme, og at en betjent forsøgte at true hende til ikke at klage.

En måned efter, at hun klagede, bliver hun ringet op af en sagsbehandler fra DUP, der vil sikre, at de har forstået klagen korrekt.

- Han siger, "jeg har læst din klage, og det hele er så velbeskrevet, at jeg faktisk ikke har flere spørgsmål til dig, fortæller Rana Serida.

Flere klagepunkter forsvandt ifølge Rana Serida, efter hun talte med en sagsbehandler fra DUP. (© DR2 Dokumentar)

Et halvt år efter Rana Serida klagede, får hun et afslag på klagerne på grund af modstridende forklaringer, og at der mangler overvågningsbilleder eller vidneforklaringer, der kan bakke op hendes klage. Det bliver altså Rana Seridas historie mod politiets.

Betjentene afviser, at de har været voldsomme i forbindelse med anholdelsen, at de ikke har vist identifikation, og at en betjent skulle have ringet til Rana Serida for at få hende til at droppe klagen.

Da hun kigger nærmere på afgørelsen, finder hun dog ud af, at politiet slet ikke har undersøgt, om det var rimeligt, at hun blev anholdt og sad i detentionen. Det til trods for, at overskriften på hendes klage hedder "klage over tilbageholdelse".

Afgørende telefonsamtale

Rana Serida finder efterfølgende ud af, at det er telefonsamtalen med en sagsbehandler fra DUP, der har ført til, at to af hendes klagepunkter er udeladt. Ifølge Rana Serida fordi hun ikke nævnte dem i samtalen.

DUP havde angiveligt ikke forstået, at betjenten genoptog den ellers henlagte sag, kort tid efter Rana Serida oplyste, at hun ville klage.

Hun får at vide, at hendes klage over anholdelsen og anbringelsen i detentionen skal afgøres af betjentenes chef, politidirektøren i Københavns Politi.

- Jeg synes, det er at lege med borgernes følelser. Du sidder med en følelse af, at der et sted du kan gå hen, og de vil tage mig alvorligt. I virkeligheden er det jo ikke rigtigt, siger Rana Serida.

Politiet tager sig selv af klager

Ifølge Kirsten Dyrman har det altid være en udfordring at gøre politiklagesystemet mere spiseligt. Hun vil ikke kommentere på, om DUP har lavet en fejl i Rana Serida sag, men det skal i fremtiden sikres, at der ikke er tvivl om, hvad borgerne klager over.

- Der er helt sikkert ting at tage fat på. Det er noget, vi tænker på hver eneste dag, siger hun.

Rana Seridas to klager skal nu behandles som en dispositionssag. Det er altså ikke Den Uafhængige Politiklagemyndighed, der skal tage sig af klagen, men politiet selv - ligesom før DUP blev oprettet.

En aktindsigt viser, at over halvdelen af alle klager over politiet er dispositionssager. De fleste politiklager behandles altså fortsat af politiet selv.

- Det er ikke uafhængigt, det der foregår. Jeg mener, man ville kunne forbedre systemet væsentligt, hvis man trak den del af klagesystemet ind hos DUP, siger advokat Bjørn Elmquist.

Rana Serida fortsætter sin kamp og tager klagen videre til politidirektøren i Københavns Politi, men hun har ikke de store forventninger.

- Jeg har nul tillid til systemet. De har bare fået lov til at slippe afsted med det her, og det er jeg gal over. Jeg synes, det er frygteligt, at det kan ske i Danmark, siger hun.

OPDATERET: Justitsminister Søren Pape Poulsen oplyser nu til DR i en skriftlig kommentar, at regeringen vil styrke Politiklagemyndigheden med over 10 millioner kroner de næste fire år.