Før var de skoletrætte: Nu er der flere voksne, og Charlie og Sallie glæder sig til skoledagen

I hver klasse sidder i gennemsnit tre børn, der ikke trives socialt og fagligt, viser undersøgelse.

Charlie Grafstrøm og Sallie Pedersen har glædet sig til at komme tilbage i skole efter sommerferien. Og mest af alt til at se vennerne.

Overalt i landet bliver der pakket skoletasker, indbundet bøger og hængt skemaer op på køleskabet for første gang. Skolestarten er over os.

For de fleste børn er det en tid forbundet med nyindkøbte skoletasker og sommerfugle i maven, men det er ikke det, der fylder, når Charlie Grafstrøm tænker tilbage på sin første skoletid:

- Det var lidt svært. Det var nok der, jeg havde det sværest. Jeg havde det svært ved, at der var mange store børn, der drillede mig.

Og Charlie er ikke alene med sin oplevelse. I hver børnehaveklasse og 1. klasse sidder der nemlig i gennemsnit tre elever, der selv siger, at de ikke trives. Det viser en stor, ny undersøgelse med næsten 7.000 børn, som Syddansk Universitet har lavet for Egmont Fonden.

I går startede Charlie Grafstrøm i 2. klasse - denne gang uden ondt i maven.

- Jeg har det godt. Meget godt. Fordi der er en god klasselærer og gode kammerater. Og alt er godt.

Flere hænder og samarbejde virker

Grunden til Charlies nuyfundne skoleglæde er, at han har skiftet skole til Amager Fælled Skole.

Her registrerede skoleleder Torben Højman Jensen for fire år siden, at for mange børn i indskolingen ikke havde det godt.

Og så satte han sig for at ændre det.

- Vi kunne se, at trivslen ikke var tilfredsstillende, og så er det helt naturligt, at jeg som leder tænker over, hvordan vi kan skabe mere trivsel. Det er et valg, jeg skal tage.

Siden da har Amager Fælled Skole blandt andet ansat mere personale i indskolingen og indledt et samarbejde med børnehaverne, så overgangen til skolen bliver så let som muligt.

De har også et samarbejde med sundhedsplejerskerne, som holder møde med forældre i indskolingen om trivsel.

Sidst, men ikke mindst, har skolen valgt at arbejde med udskudt klassedannelse, så børnehaveklasseeleverne først bliver inddelt i klasser efter et halvt år.

Og det har gjort underværker. På de fire år er andelen af indskolingselever, der er meget glade for deres skole, steget med 14 procentpoint. I samme periode er skolen gået fra at ligge under gennemsnittet blandt københavnske skoler til at ligge over, når det gælder indskolingselevers trivsel.

Charlie Grafstrøms far, Jesper Nielsen, fortæller om, hvad skolens tiltag har gjort for hans søn:

Vigtigst med venner

Stig Brostrøm er professor på Danmarks Pædagogiske Universitet. Han mener, at skolen på Amager har gjort det rigtige for at hjælpe de børn, der ikke trives.

- Det er en rigtig god investering, for det er de første uger og måneder i børnehaveklassen, der er afgørende for børnenes gode skoleforløb.

Professoren fortæller, at en dårlig start kan trække spor igennem hele skoleforløbet og resultere i dårlige karakterer og uglade børn. Vigtigst af alt er det dog, at børnene får nogle venner.

- Det er nok en af de værste glidebaner i skolen at komme uden for kammeratskabet. Der er mange børn, der ikke er så dygtige til det faglige, men hvis de har kammerater og har det sjovt sammen med kammeraterne, så er det det, der kalder på næste skoledag - lysten til at være sammen med dem, siger han.

Sallie Pedersen går i samme klasse som Charlie Grafstrøm. Hun havde svært ved det faglige, og blev også nogle gange drillet i børnehaveklassen og starten af 1. klasse, indtil hun "lige pludselig bare blev glad for det."

Sallie Pedersen er glad for, at lærere og pædagoger nu hjælper lidt til med at få venskaberne til at spille.

- Det betyder meget at have flere venner. Det er dejligt. Hun prøver at sige stop til dem, der driller mig og sådan noget, og så hjælper hun mig mere med opgaverne, siger den otteårige om sin lærer.

Minister vil "vende bøtten"

Og tiden til at gøre det ekstra for børnene - den koster penge, lyder det fra professor Stig Brostrøm.

- Politikerne bør først og fremmest sænke klassekvotienten, og man må altså også sørge for, at børnehaveklasselederne får bedre arbejdsbetingelser. Det er flere voksne, flere ressourcer og flere hænder.

Men Pernille Rosenkrantz-Theil, som er børne- og undervisningsminister, står ikke klar med checkhæftet.

- Der er altså ikke umiddelbart en 1:1-sammenhæng mellem kommuner, der bruger flere penge på skoleområdet, og en bedre indskoling.

- Målsætningen skal være, at børnene kommer i skole på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde, og det tror jeg altså ikke, man opnår ved bare at udskrive en check.

Hun er dog klar til at se på, om der kan rykkes nogle penge rundt for at "vende bøtten":

- I stedet for at bruge en masse penge på at reparere noget, man kunne have forebygget, så skal vi jo sørge for at forebygge. Så jeg anerkender, at det kan være et spørgsmål om ressourcer, men i stedet for at udskrive en check så skal vi finde ud af, om man har brugt pengene det forkerte sted.

Facebook
Twitter