Fra udgangen af august vil der kun være én læge tilbage på Aarhus Universitetshospital, som har rutine i at lave nogle af de mest avancerede operationer på patienter med fremskreden tarmkræft.
Det er situationen, efter at to kirurger på mave- og tarmkirurgisk afdeling på hospitalet i Skejby i går sagde deres stillinger op i protest mod ledelsen.
Opsigelserne kom, efter at DR de seneste måneder har kunnet afsløre massive problemer med for lange ventetider og brud på patientrettigheder på afdelingen.
Med de nye opsigelser går mave- og tarmkirurgisk afdeling fra i januar at have haft fire læger med rutine indenfor de mest komplicerede operationer for tarmkræft til kun at have én tilbage.
Ifølge professor i sundhedsøkonomi på SDU Jes Søgaard kan det komme til at betyde, at en række operationer i fremtiden ikke vil kunne udføres i Danmark.
Mave- og tarmkirurgisk afdeling på AUH er det eneste sted i landet, hvor en række avancerede tarmkræftoperationer laves - det gælder blandt andet de såkaldte HIPEC-behandlinger.
- Jeg mener ikke, at vi nu kan opretholde et dansk tilbud. Man kan jo ikke basere sig på en enkelt kirurg, selvom hun er meget dygtig, siger Jes Søgaard med henvisning til professor og overlæge Lene Hjerrild Iversen.
Hun er den sidste tilbageværende kirurg på afdelingen med rutine indenfor de avancerede operationer. Samtidig er hun klinisk professor, så hun forsker også ved siden af, at hun udfører behandlinger.
- Jeg siger ikke, at de ikke kan opretholde et vist beredskab, og hun kan måske bruge sin tid på at oplære nogle kollegaer, men det vil jo tage måneder, inden man får det i gang, siger Jes Søgaard.
Lene Hjerrild Iversen er en af de læger, der er stået frem i DR's afdækning af kræftskandalen på AUH og har fortalt om, hvordan de lange ventetider ikke var fagligt forsvarlige. Hun har samtidig fortalt, hvordan lægerne gentagne gange forsøgte at råbe ledelseslaget på AUH op - uden held.
Siden er både den ene ud af to lægefaglige direktører Claus Thomsen og hospitalsdirektør Poul Blaabjerg fratrådt deres stillinger som konsekvens af, at problemerne på afdelingen er kommet frem i lyset.
AUH: Vi kan levere samme kvalitet
Den tilbageværende lægefaglige direktør Michael Bräuner udtalte i går, at opsigelserne efter hans vurdering "som udgangspunkt" ikke ville få konsekvenser for HIPEC-behandlingen.
- Jeg kan ikke umiddelbart finde nogen, der kan præcis det samme, men vi kan levere den samme høje, faglige kvalitet i et samarbejde mellem forskellige kirurger. Det kan vi både her på hospitalet og med andre samarbejdspartnere. Det er jeg helt overbevist om, sagde han.
Men hverken Jes Søgaard eller professor i kirurgi ved Aarhus Universitet Søren Laurberg tror på, at det kan lade sig gøre for AUH at løse problemerne. Medmindre de får de to kirurger, der har sagt op - Mette Møller og Jonas Funder - til at blive på afdelingen.
- Der er ingen lette løsninger. De er nødt til i hospitalsledelsen at finde ud af, hvordan de får de her dygtige folk tilbage, siger Søren Laurberg, der var den første læge i Danmark til at udføre en HIPEC-operation i 00'erne.
Han forklarer, at det tager mindst to år at blive lært op til at udføre HIPEC-behandlingerne. Og det er vel at mærke, hvis det er en specialist indenfor tarmkirurgi, der både er dygtig og erfaren. Samtidig skal der være et helt team af både erfarne sygeplejersker, narkoselæger og radiologer, understreger Laurberg.
'Bekymret på patienternes vegne'
De to kirurger, der har sagt op, har gjort det klart, at det specifikt er mistillid til afdelingsledelsen, der har fået dem til at forlade deres jobs.
I en skriftlig udtalelse skrev Mette Møller og Jonas Funder i går direkte, at de ikke ser "nogen fremtid i samarbejdet med afdelingsledelsen. Vi kan ikke stå inde for de ledelsesmæssige valg, der konsekvensfrit er truffet, hvorfor denne beslutning".
De problemer er ledelsen nødt til at få løst, mener Jes Søgaard. Han opfordrer ledelsen til at finde ud af, hvad der skal til for, at de to kirurger vil blive.
- Det er det, en dygtig direktør vil gøre. Få løst problemet.
Direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, føler sig ikke betrygget af lægefaglig direktør Michael Bräuners forklaring.
- Jeg er meget bekymret på patienternes vegne.
- Jeg glæder mig til, at der kommer indhold på udsagnene. Hvad er det for en plan, der gør, at man kan være optimistisk? Hvem er det, der skal erstatte de kirurger?
Jesper Fisker er særligt bekymret, efter at have hørt udtalelser som dem fra Søren Laurberg.
- Hvis vi har en situation, hvor to har sagt op i udgangen af august, og det tager to år at oplære nye, så er det jo i hvert fald en løsning, som ikke i sig selv kan håndtere det problem, der opstår her meget snart, siger Jesper Fisker.
Hvis løsningen bliver, at patienter må sendes til udlandet, hvis de skal have foretaget eksempelvis en HIPEC-behandling, vil det afskære mange fra at få lavet indgrebet, vurderer han.
- En del af de her patienter har det så dårligt - de er meget syge. For meget få af dem vil det formentlig være en realistisk mulighed at tage til udlandet, siger Jesper Fisker.
Tidligere overlæge på mave- og tarmkirurgisk afdeling Peter Nerstrøm fortalte i april om sine forgæves forsøg på at råbe ledelsen op. Det kan du høre i denne udgave af Genstart.