Førerløse tog bekymrer S-togspendlere: Manglende service og utryghed

Jeg tror, flere vil vælge at tage bilen på grund af utryghed i et ubemandet S-tog, siger pendlertalsmand.

Pendlertalsmand Lisa Sonnesen tror, at utryghed vil få flere til at vælge bilen i stedet for S-toget. (Foto: Andreas Beck © Scanpix)

En fremtid med førerløse S-tog vækker bekymring hos pendlerne. De mener, at det kan skabe utryghed hos passagererne og frygt for, at ingen kan hjælpe i akutte situationer.

De førerløse S-tog er en del af den togaftale, regeringen i dag præsenterede sammen med Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Ifølge aftalen bliver der lovet flere afgange og flere tog i ydertidspunkterne. Samtidig forventes der 13 millioner flere passagerer om året.

Der skal ikke ret meget til, at folk siger, 'så føler jeg mig mere tryg i min bil'.

Lisa Sonnesen, pendlertalsmand

De kan ifølge transportminister Ole Birk Olesen (LA) se frem til langt større fleksibilitet.

- Det vil for eksempel være muligt at lade S-togene køre i døgndrift, sådan som vi kender det fra metroen. Netop fleksibiliteten i, hvordan den fremtidige S-togs trafik skal afvikles, vil være en stor gevinst for passagererne, som får et helt nyt mobilitetstilbud, siger Ole Birk Olesen.

Flere vil tage bilen

Den melding vækker glæde hos de togrejsende, men der er især bekymring for, at fraværet af en togfører kan skabe utryghed.

- Jeg tror, der kan opstå problemer, hvis der ikke er en

Noget af det, der bekymrer os nu er mangel på siddepladser, så det er godt, der kommer flere tog.

Steen Thomassen, pendlertalsmand

fører. For nylig var der et tog, der kørte ind i en gravemaskine, og hvad med alle de selvmord der desværre er? Jeg tror ikke, folk bakker op om, at der skal være førerløse tog, siger Lisa Sonnesen, der er pendlertalsmand på Hillerødbanen.

Hun spår, at de førerløse tog vil resultere i, at endnu flere vælger toget fra og tager bilen i stedet.

- På metroen er strækningerne meget kortere. Jeg tror, folk gerne vil føle sig trygge på de lange strækninger, og det gør man ikke, når man ikke kan få fat i én. Der skal ikke ret meget til, at folk siger, 'så føler jeg mig mere tryg i min bil', siger Lisa Sonnesen.

Sikkerheden på en automatisk S-bane håndteres ved et såkaldt detekteringssystem, der overvåger, om der er ”fremmedlegemer” i sporene, fremgår det af detaljer i et notat om aftalen fra Transportministeriet.

De udløser en nødstandsning af toget, hvis for eksempel en person er faldet ned. Sikkerheden mellem stationerne opgraderes også med en indhegning af banerne.

Hvad med de handikappede

Steen Thomassen er pendlertalsmand for passagererne på Farumbanen. Han bekymrer sig om, hvordan kørestolsbrugere skal komme ind og ud af et førerløst tog. Som det er nu, kommer togføreren ud og sætter en rampe op mellem tog og perron.

- Noget af det, der bekymrer os er mangel på siddepladser, så det er godt, der kommer flere tog. Men hvad med de handikappede. Hvordan skal de komme ind og ud af toget uden personale?, spørger Steen Thomassen.

Ifølge planerne vil der være trinløs indstigning i S-togene, ligesom der er på metroen, således at gangbesværede kan blive selvhjulpne i de nye S-tog og på stationerne.

Lisa Sonnesen forudser, at hele omlægningsperioden til de nye førerløse S-tog vil resultere i forsinkelser og aflysninger.

- Vi kan se, hvor ustabilt det bliver, når der kommer nye signaler, og jo mere der skal laves, jo mere ustabilt må man forvente, det bliver, siger Lisa Sonnesen.

Der er lagt op til, at den første fase bliver en test af automatisk drift på Ringbanen (Hellerup-Ny Ellebjerg), som i forvejen er et lukket togsystem. Derefter kan de øvrige linjer på S-banen omlægges til automatisk drift i perioden frem mod 2036.

Her kan du se den første generation af S-tog: