Første dansker har fået indopereret kunstigt hjerte

'Man kommer ikke til at spille fodbold eller ishockey med det her, men man kan stadig gå eller cykle med det,' siger hjerteoverlæge.

Sådan ser det ud. Carmat er et helt kunstigt hjerte, der nu sidder i en dansk hjertepatient. (© Carmat)

For første gang nogensinde har en hjertesyg dansker fået implanteret et helt kunstigt hjerte. Det er sket i sidste uge på Rigshospitalet i København, oplyser Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

Operationen varede i seks timer - og gik godt, fortæller Finn Gustafsson, der er overlæge og professor med speciale i avanceret hjertesvigt og transplantation ved Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet.

- Patienten har det godt. Det er en milepæl for os og et stort skridt videre, siger Finn Gustafsson til DR Nyheder.

Der er tale om verdens første fuldt elektriske kunstige hjerte 'Carmat', der er udviklet af Airbus-fabrikkerne i Frankrig, og som ligesom et almindeligt velfungerende hjerte kan pumpe fem liter blod rundt i kroppen per minut og slå op imod 40 millioner slag om året.

Patienten får i korte træk fjernet sit rigtige hjerte og får i stedet indsat det elektriske. Ud af maven har man en ledning, der er sluttet til nogle batterier. Ellers kan man ikke mærke, at ens hjerte af kød og blod er skiftet ud med et fuldstændig kunstigt.

- Patienterne kan straks mærke, at de får det bedre - og ellers kan man kun høre en ganske svag lyd, fortæller overlægen.

Fungerer som et almindeligt hjerte af kød og blod

Ifølge Finn Gustafsson fungerer hjertet stort set efter samme princip, som man kender det fra mekaniske hjerter, hvor patienten dog beholder sit hjerte og får en støttepumpe opereret ind. Pumpen kan dog kun 'betjene' venstre del af hjertet, så det mekaniske hjerte virker ikke for folk, der er syge i hele hjertet.

Der har før eksisteret et kunstigt hjerte, som blev implanteret i en svensker for flere år tilbage. Her overlevede patienten, men var konstant sengeliggende. Desuden var der alt for stor risiko for blødninger eller blodpropper. Det er ændret nu.

Carmat-hjertet tilpasser sig nemlig kroppen, så hvis en person med det kunstige hjerte for eksempel cykler eller på anden vis bliver forpustet, vil hjertet selv sætte pumperytmen op.

- Man kommer ikke til at spille fodbold eller ishockey med det her, men man kan stadig gå eller cykle med det. Det er et intelligent hjerte, der fungerer som et almindeligt hjerte, siger Finn Gustafsson.

Hjerteoverlægen understreger dog, at hvis der opstår tekniske problemer, og batteriet for eksempel stopper med at virke, så dør man med det samme.

Sådan ser det ud. Carmat er et helt kunstigt hjerte, der nu sidder i en dansk hjertepatient. (Foto: Rigshospitalet)

Dansk patient var nummer 13 i verden

Danmark er det bare tredje sted i verden, der indopererer Carmat i en patient. Den danske patient var nummer 13 i verden.

Operationen skete som led i et større studie af netop Carmat, der begyndte for to år siden. De tolv patienter, der tidligere har fået det nye kunstige hjerte, lever ikke alle mere - og flere af dem har fået et nyt rigtigt donorhjerte.

Og håbet er, at man i fremtiden kan tilbyde hele kunstige hjerter til de patienter, der har hjertesvigt i begge sider og ikke længere kan vente på et donorhjerte eller måske ikke vil kunne klare en transplantation.

Et 3D-billede af et menneskehjerte. (© ColourBox)

Hjertet skal bruges som både en midlertidig løsning og som en blivende, endelig løsning. Hvor længe det kunstige hjerte kan holde, vides endnu ikke. Indtil nu har det virket på patienter i to år.

- Vi forventer en levetid på fem år, men det vil tiden vise. Men så vil det måske være muligt at skifte hjertet ud med et nyt, siger Finn Gustafsson.

Inden for de næste fire-fem måneder er det planen, at man i Carmat-studiet skal nå op på i alt 20 patienter, der får det kunstige hjerte, heraf to-tre yderligere i Danmark. Efter de 20 operationer skal data undersøges nærmere, inden man forhåbentlig næste år vil kunne sætte hjertet i endelig produktion.

- Det er patienter, som vi indtil nu ikke har kunnet hjælpe, men som vi med det kunstige hjerte vil kunne gøre en kæmpe-forskel for, og indtil nu har resultaterne været gode. Det ser meget lovende ud, siger Finn Gustafsson.

I øvrigt kan det tilføjes, at patienterne med de kunstige hjerter ikke vil opleve fantomsmerter, som det kendes fra amputation af lemmer. Ifølge overlægen har man nemlig ingen nerver til hjertet på samme måde som til ben eller arme.

Facebook
Twitter