Førstegangsfødende skal forlade afdeling efter otte timer: 'Uværdigt standardniveau' er 'hån mod gravide'

'Jeg ville være skrækslagen, hvis det var mig', lyder det fra en mor, der har haft voldsomme komplikationer af amning.

Tommelfingerreglen er nu, at førstegangsfødende på Danmarks største fødeafdeling skal tage hjem efter otte timer, hvis både mor og barn og sunde og raske. (Foto: MORTEN JUHL © Scanpix)

Otte timer. Så længe har en nybagt mor på Danmarks største fødeafdeling, fra barnet er født, til hun skal være i tøjet og på vej hjemad med en nyfødt på armen.

Det er Hvidovre Hospital, der har skåret gevaldigt på opholdet for kvinder, der har haft en ukompliceret fødsel.

Men den prioritering er en hån mod kommende mødre, mener Mødrehjælpen.

- Jeg synes simpelthen, det er uværdigt og en hån mod gravide, at man som standard skal tage hjem efter otte timer, lyder det fra direktør Ninna Thomsen.

Fra 48 til 8 timer

For Ninna Thomsen findes der ikke et endegyldigt svar på, hvor meget tid der er nok tid på et barselsafsnit, når man har født sit første barn. Det synes hun, man skal vurdere fra person til person.

- De skriver: Otte timer efter fødslen tager du hjem. Det synes jeg ikke giver plads til særlig meget individuel vurdering. Det er i virkeligheden det, man har brug for som førstegangsfødende, så man har den tryghed, at man gerne må overnatte en, måske to måske endda tre nætter.

Men det er faktisk også planen, at det skal frigive flere ressourcer til de syge, når de raske tager hjem. Det siger Charlotte Wilken-Jensen, der er ledende overlæge på Hvidovre Hospitals Gynækologisk-obstetrisk Afdeling og har været med til at lave ændringen fra 48 timer til otte timer.

- Vi skal forhåbentlig med det her lave en bedre bemanding til de syge fødende, som har brug for et hospital, siger hun.

Hun tror på, at det vil komme de fødende til gode.

- Den ambulante fødsel giver mulighed for, at man hurtigere kan få etableret et familieliv derhjemme. Så skal vi bare være skarpe på at vurdere, om de ikke er klar til at tage hjem. Hvis de er utrygge og overvældede, så skal de ikke hjem.

Det er da også et af de helt afgørende punkter for Mødrehjælpen, at nybagte mødre ikke bliver sendt hjem for hurtigt inden for eksempel amning fungerer, så man ikke ender med brystbetændelse.

'Jeg sad og skreg, hver gang jeg skulle amme'

Lige præcis det med ikke at have tid til at få styr på amningen har 33-årige Anna Friis mærket de benhårde konsekvenser af på egen krop.

For halvandet år siden blev hun for første gang mor, da hendes søn kom til verden på Rigshospitalet, hvor hun selv arbejder som sygeplejerske. Her er standarden, at man må blive i ikke otte, men fire timer efter fødslen. Men for Anna Friis var der problemer med amning, og hun overnattede derfor to dage.

- Jeg får at vide, at jeg skal lægge ham til, når han kommer ud. Det prøvede jeg uden at vide, hvad det indebar. Jeg spurgte flere gange jordemoren, om det, jeg gjorde, var rigtigt.

- Det så fint ud, sagde jordemoderen, der tydeligvis havde meget travlt og rendte frem og tilbage.

- Så kom vi hjem og mine brystvorter bliver til to store sår, der bløder. Det sved så meget, at det hvinede op i begge mine kæber. Det endte med, at jeg sad og skreg, hver gang jeg skulle amme. Jeg havde store, hævede kugler inde i brysterne, fordi der sad gammel mælk, der ikke kom ud.

Sådan fortsatte det for Anna Friis i tre smertefulde uger mere.

- Det endte med, at jeg vågnede op og ikke kunne bevæge mine arme eller ben. Jeg var fuldstændig lammet.

- Jeg kom på hospitalet, og de fandt ud af, at jeg havde en blodforgiftning og var ved at gå i sepstisk shock på grund af det, der startede som en brystbetændelse, fordi jeg havde ammet forkert.

Hvis man spørger Anna Friis, er hun ikke i tvivl om, hvorfor hun endte med den voldsomme oplevelse. For selvom hendes ophold på barselsafdelingen varede længere end standardtilbuddet, så var det ikke nok tid for hende.

- Det med at sende os ud ad døren uden at sørge for, at amningen går godt, det er hundrede procent, fordi der ikke er tid og ressourcer nok. Det er der, filmen knækker. Det hele skal gå så hurtigt og være så effektivt.

Derfor bekymrer det hende rigtig meget, at der bliver skåret endnu mere i tilbuddene til fødende.

- Hvis det var mig, ville jeg være skrækslagen. Det er sindssygt omvæltende at få et barn, og man har ingen idé om, hvad man laver. Jeg ville synes, det var skræmmende at skulle hjem efter så kort tid.

Ikke fysisk men mentalt medtaget

På Hvidovres fødselsafdeling er omkring 65 procent af fødslerne ukomplicerede.

- Det er en ukompliceret fødsel, når man har født vaginalt, ikke har blødt mere end 500 milliliter og ikke har haft nogen større bristninger. For barnets vedkommende skal det være normalvægtigt og ikke have tegn på iltmangel, forklarer hun.

Men selvom man i medicinsk forstand er ukompliceret, færdigbehandlet og sund og rask, så er det stadig en livsomvæltende ting at føde et barn, og derfor kan man som nybagt mor alligevel have brug for længere tid på barselsafsnittet, mener Mødrehjælpen.

- Det er vigtigt at huske på, at en fødsel ikke kun er en medicinsk øvelse. Det er overvældende at føde et barn. Selvom det for mange er en medicinsk ukompliceret fødsel, så er det ikke nødvendigvis en følelsesmæssig ukompliceret fødsel. Det er jo et af de mest epokegørende tidspunkter i ens liv.

Her understreger ledende overlæge Charlotte Wilken-Jensen dog, at man heller ikke bliver sendt hjem efter otte timer, hvis man som nybagt mor er helt rundt på gulvet og har en voldsom efterfødselsreaktion.

Facebook
Twitter