Førstehjælpskurser hitter - men ved du, hvordan du redder et lille barn?

Flere og flere melder sig til babyførstehjælpskurser. Her er en guide til at kunne redde et barn.

De fleste har en vis idé om, hvordan man laver basal førstehjælp. Skab sikkerhed, vurder personen, tilkald hjælp, giv førstehjælp og sådan noget - førstehjælpens hovedpunkter.

Men hvordan skal man bære sig ad, hvis den førstehjælpstrængende er et lille barn, der ikke tåler normal hjertemassage, for eksempel?

Det vil flere og flere sjællændere gerne vide. Hvor 1224 personer i 2018 gennemførte Røde Kors' babyførstehjælpskursus, var det tal steget til 1735 blot året efter. Det er en stigning på 42 procent fra år til år.

I samme periode er det tal kun steget med 1,6 procent for hele landet - og det skyldes ifølge Røde Kors, at de har gennemført en målrettet indsats på Sjælland.

- At kunne førstehjælp til sine børn og babyer oplever vi har en betryggende effekt på mange forældre, da de føler sig mere trygge ved tanken, om at de reelt kan handle, hvis det alligevel skulle gå galt en dag, siger Jakob Østerbye, leder af Førstehjælp, Samaritter og Beredskab i Røde Kors.

Men har du ikke været til et af disse kurser, har Røde Kors en række gode råd til førstehjælp rettet mod babyer - men før vi når så langt, har Jakob Østerbye et overordnet råd:

- Det vigtigste råd vi kan give forældre er at se på hjemmet og det liv, man lever, med barnets øjne og derved forsøge at forhindre, at barnet kommer til at bringe sig selv i en farlig situation.

1

Hvis barnet har noget galt i halsen

Først og fremmest anbefaler organisationen, at man undgår, at der ligger små ting, brugt emballage og andet og flyder, som kan puttes i munden. Samtidig bør man give barnet mad, der passer til barnets alder og udvikling.

Sker det alligevel, at barnet får noget galt i halsen - mad, legetøj eller noget helt tredje - skal du i mildere tilfælde, altså hvor barnet stadig kan hoste, græde og trække vejret, bare blive ved barnet og vente, til det er hostet op, forklarer Røde Kors.

Er barnet ved bevidsthed, men er luftvejene til gengæld så tillukkede, at barnet ikke kan tale eller hoste, skal du ifølge Røde Kors holde barnet foroverbøjet og give op til fem slag i ryggen.

Og hvis det ikke hjælper, skal du give fem stød i maven, hvor du står eller sidder bag barnet og samler hænderne ved barnets navle. Giv fem stød ved navlen med fem sekunders pause mellem hver - og slå fem gange skiftevist mod ryg og mave, indtil fremmedlegemet er ude.

Mister barnet bevidstheden, skal du ringe 1-1-2 og lave hjerte-lunge-redning (HLR). Er du alene, skal du lave et minuts HLR, før du ringer.

2

... Og sådan giver du hjerte-lunge-redning til børn og babyer

Er dit barn bevidstløst, og trækker det ikke vejret, har det hjertestop. Ring straks 1-1-2.

Derefter skal du i gang med hjerte-lunge-redning. Læg barnet på et hårdt underlag og begyndt med fem indblæsninger og 30 tryk på den nederste tredjedel af brystkassen. Det er cirka fire centimeter ned med to fingre på babyer, og fem centimeter og tryk med håndroden på små børn. Tempoet er cirka 100-120 tryk i minuttet.

Efter 30 tryk skal du forsøge at puste luft ind to gange. På babyer dækker du barnets mund med din egen og giver en mundfuld luft to gange - og på små børn holder du dem for næsen, lægger din mund over barnets mund og blæser lidt luft i lungerne på det.

Fortsæt med 30 tryk og to indblæsninger af gangen, indtil ambulancen ankommer.

3

Forgiftninger

Først og fremmest anbefaler Røde Kors, at man ikke har giftige og ætsende ting inden for børns rækkevidde. Det kunne være cigaretskodder, rengøringsmidler, opvasketabs, medicin og lignende.

Hvis uheldet er ude, og dit barn har indtaget noget, det nok ikke skulle have proppet i sig, kan der gå nogle timer, inden det lille kræ viser tegn på forgiftning. Sørg derfor for at være opmærksom - tegn på forgiftning kan være vejrtrækningsbesvær, sløvhed, bevidstløshed eller kramper, oplyser Røde Kors.

Læge skal altid kontaktes - og hvis barnet ændrer bevidsthedsniveau, skal du ringe 1-1-2. Husk at medbringe emballagen til det, barnet har indtaget, og kan barnet drikke, så giv et glas mælk eller vand.

Medmindre en læge - for eksempel en vagtlæge eller fra 1813 - har sagt det, må du ikke fremkalde opkastning. Og ved lette forgiftninger kan du kontakte giftlinjen på 82121212.

4

Feberkramper

Feberkramper er et krampeanfald hos børn, der har høj feber. De ses hos cirka 5 procent af børn i Danmark.

Første gang man oplever sit barn have en feberkrampe skal man ringe 1-1-2. Et anfald varer typisk under 3-4 minutter, og mens det er i gang, skal du beskytte barnets hoved.

Anfald kan vare længere.

5

Slag mod hovedet

Har dit barn fået et slag mod sit hoved, er det vigtigste, at du er opmærksom på, om barnet har været bevidstløst eller på vej mod det. Har det ændret bevidsthedsniveau skal du ringe 1-1-2. Og hvis barnet er bevidstløs og uden vejrtrækning, skal du give hjerte-lunge-redning.

Er dit barn ved bevidsthed, skal du bare holde et vågent øje på, om barnet får tegn på hjernerystelse, oplyser Røde Kors. Barnet må ikke være alene i de næste 24 timer, og du skal være opmærksom på, om barnet er ved bevidsthed, om det får kvalme, opkastning, hovedpine, ændret væremåde, hukommelsestab eller udsivning af klar væske fra næste eller ører.

Har barnet hjernerystelse, bør du ifølge Røde Kors kontakte din læge eller akutklinikken.

Kilde: Røde Kors.

Facebook
Twitter