Fogh om Muhammed-sagen: Den største udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig

Tidligere statsminister Anders Fogh kalder ytringsfriheden truet her ti år efter Muhammed-tegningerne.

- Ytringsfriheden er truet, siger Anders Fogh i et interview med Martin Krasnik.

I dag er det ti år siden, at dagbladet Jyllands Posten valgte at trykke 12 tegninger af profeten Muhammed som reaktion på det, avisen så som selvcensur blandt danske kunstnere.

I begrundelsen for at vise de 12 tegninger trækker avisens daværende kulturredaktør Flemming Rose flere eksempler frem – blandt andet at forfatteren Kåre Bluitgen ikke kunne finde en kunstner, som ville stå frem med navn og illustrere hans kommende bog om profeten Muhammed.

Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) stod i forreste række, da debatten om de danske Muhammed-tegninger spredte sig til udlandet og førte til boykot, demonstrationer, vold, optøjer og drab i 2005 og 2006.

I et interview med Deadline-værten Martin Krasnik ser Anders Fogh tilbage på en tid, han kalder 'den største udenrigspolitiske krise, Danmark har stået i siden Anden Verdenskrig'.

Største udenrigspolitiske udfordring

Kan du huske, hvordan den situation og de følgende måneder, frem til der hvor det hele brød løs i starten af 2006, påvirkede dig?

- Det kan ikke være nogen hemmelighed, at det var en meget presset situation. Jeg så det faktisk som den største udenrigspolitiske udfordring, Danmark havde stået overfor siden af slutningen på Anden Verdenskrig.

- Ydermere var Danmark faktisk det første land, der blev udsat for det pres. Så der var ingen steder, man kunne finde en 'drejebog' for, hvordan den sag skulle håndteres.

- Så hver eneste dag skulle man tænke sig godt om med henblik på hvilke næste skridt, der skulle tages. Så det var selvfølgelig en periode, hvor man som statsminister har et meget stort ansvar for at balancere rigtigt og tage en række skridt for at dæmpe gemytterne.

- Men på den anden side havde jeg også en klar bundlinje. Jeg ville ikke kritisere Jyllands Posten, og jeg ville ikke give en undskyldning for det, Jyllands Posten havde gjort.

Hvad handlede Muhammed-krisen helt grundlæggende om?

- Jeg vil egentlig sige, at der var to ting. Det ene var selvfølgelig ytringsfriheden. Og det tror jeg i historiens lys alle kan se. At det handlede om ytringsfriheden. Det handler om, hvorvidt man har lov til, at sige hvad man vil, skrive hvad man vil, og tegne hvad man vil.

- Men så var der også en indenrigspolitisk dagsorden i en række muslimske lande, som gav yderligere benzin på bålet. For eksempel var der et valg på vej i Egypten, og regeringen ville gerne vise, at den havde stærke religiøse 'credentials', så det spillede også en rolle.

Hør hele interviewet med tidligere statsminister, Anders Fogh:

Nødt til at slås for ytringsfriheden

Hvad har vi lært af Muhammed-krisen?

- Jeg tror, det danske samfund har lært, at værdier, vi bare tog for givet, kan vi ikke tage for givet, og vi er nødt til næsten på daglig basis at stå vagt om, måske endda slå for, nogle af de principper, vi har bygget vores samfund på - herunder ytringsfriheden.

- Jeg synes også, det har lært os, at der selvfølgelig er en balance, der skal holdes i den offentlige debat. Selvfølgelig ved vi alle sammen godt, at der er grænser for, hvad man inden for lovens rammer kan sige. Men vi skal i vores frie samfund have lov til en åben og kritisk debat om autoriteter – herunder religiøse autoriteter.

Der er nogen, som vil sige, at det her har været med til at skade integrationen ved at skabe skel mellem majoriteten af ikke-muslimer og minoriteten af muslimer. Hvordan ser du på det?

- Det er faktisk en betragtning, jeg er uenig i. Tværtimod vil jeg sige, at det sætter fingeren på noget, vi har manglet i vores integration. Nemlig den værdimæssige side. At integration ikke kun er et spørgsmål om at skaffe job til folk og skaffe dem en god uddannelse og i det hele taget gode sociale vilkår.

- Der er altså også noget, der hedder den værdimæssige integration, hvis vi skal have et harmonisk samfund. Og jeg synes ikke, det er urimeligt, at når vi åbner vores land for mennesker, som gerne vil bo her, at de også accepterer de principper, det samfund bygger på.

- At vi kan have en kritisk og åben debat og også bruge satire i debatten om autoriteter. Det kan være politiske autoriteter. Det kan være religiøse dogmer, som man skal have lov til at gøre op med.

Ikke provokere, men undervise

Vi markerer tiåret for Muhammedkrisen. Her vil det være logisk at vise de meget omtalte tegninger i medier og skoleklasser. Lige nu er der en diskussion i skolerne om, hvorvidt man skal inkludere disse tegninger i undervisningsmaterialet, og der lyder det meget klart fra mange, at det behøver man ikke. Man behøver ikke provokere unødigt. Hvad mener du med den udmelding?

- Jeg synes ikke, man skal provokere, men jeg synes, man skal undervise. Og jeg synes, at opvoksende generationer har ret til at vide, hvad der egentlig var årsagen til den største udenrigspolitiske krise, Danmark har stået i siden Anden Verdenskrig.

- Og jeg må sige, at den debat, jeg også har fulgt, den viser, at det er rigtigt at sige, at det her har handlet om ytringsfriheden hele vejen. Ytringsfriheden er truet.

Deadline sætter onsdag aften fokus på Muhammed-krisen for ti år siden i en udvidet udsendelse.

Det sker samme dag, som Jyllands Posten genoptrykker den avisside, som for ti år siden indeholdt 12 Muhammed-tegninger. Tegningerne er erstattet med hvide felter:

https://twitter.com/PCollignon/status/648896396586782721

Facebook
Twitter