Behovet er blevet "meget større", og køerne er blevet "meget længere"
Samtidig er der kommet mindre mad i de poser og kasser, maduddelinger over hele landet deler ud til trængende mennesker hver eneste dag.
Over de seneste måneder er der sket en stigning i antallet af personer, der gerne vil hente gratis overskudsmad. Og hos flere maduddelinger er situationen nu så presset, at folk må gå hjem uden mad.
- Det har været ekstremt kaotisk for os de seneste måneder. Vi havde ikke forventet, at efterspørgslen på hjælp kom så hurtigt, siger stifter af Nordjysk Fødevareoverskud Bente Schjødt.
Forklaringen på presset er en kombinationen af ukrainske flygtninge og de voldsomme prisstigninger på alt fra el til dagligvarer, som for alvor nu kan mærkes i mange danske hjem.
- Der kommer mange nye nu. Det er lidt ligesom en langsom tsunami, er jeg lidt bange for. Og vi har slet ikke set toppen endnu.
Se, hvilke frugter og grøntsager der er i dagens kasse hos Nordjysk Fødevareoverskud:
Hos Nordjysk Fødevareoverskud hjælper de lige nu 30 familier hver dag – fire gange om ugen. Men samtidig må de afvise mange andre, som også kommer og beder om hjælp.
- Det betyder alting for mig, at jeg kan komme og hente mad her. Især lige nu, hvor pengene kan være små, siger Tina Sams, der har fået en kasse med sig med hjem.
- Benzin, diesel, mad og alting stiger i pris. Derfor har man jo svært ved at få pengene til at slå til nogle gange. Det er jo ikke bare flygtninge, som kommer her. Det er også almindelige danskere, som har svært ved at få det hele til at hænge sammen, siger Tina Sams.
'Forældre spiser mindre, så børnene kan få'
Samtidig viste en beregning fra Fødevareministeriet, at det koster en gennemsnitlig børnefamilie knap 500 kroner mere om måneden at købe dagligvarer nu sammenlignet med for et år siden.
Hos organisationen Stop Spild Lokalt oplever de også, at de voldsomme prisstigninger lynhurtigt har ramt danske familier. Her møder de også folk, som kommer og beder om hjælp, de ikke så tidligere.
- Vi har fået mange flere børnefamilier, som henter overskudsmad hos os. De fortæller alle sammen, at de har fået færre penge i hænderne, fordi alt er blevet dyrere, siger stifter af Stop Spild Lokalt Rasmus Erichsen.
- Førhen var to indkomster rigeligt til, at de kunne få hverdagen til at køre rundt. Men nogle af dem er simpelthen pressede nu, så børnene ikke kan få ordentlige madpakker med, og forældrene skal måske spise mindre, for at børnene kan få.
Samtidig oplever Rasmus Erichsen også, at ukrainerne er nødt til at få hjælp hos dem for at få hverdagen til at hænge sammen. Stop Spild Lokalt har i alt 22 madudleveringssteder i hele landet. De to seneste er kommet til, efter Rusland invaderede Ukraine i februar.
- Ukrainerne får et tilskud fra kommunen, men det rækker ikke særlig langt. Derfor kommer de også hos os og supplerer op med det, vi kan give dem.
Rasmus Erichsen fortæller, hvilke ting der er stor efterspørgsel på:
Minister: ’Spis i stedet nogle gulerødder’
Det er ikke kun, når danskerne går i supermarkedet for at handle ind, at det gør ekstra ondt på pengepungen. Også ved benzinpumperne og når elregningen skal betales, skal vi af med flere penge end for bare et år siden.
- Det er temmelig krasbørstig, det man oplever, udtalte fødevareminister Rasmus Prehn (S) i forbindelse med offentliggørelsen af de seneste beregninger fra hans ministerium.
Rasmus Prehn har tidligere henvist til, at danskere kan hjælpe sig selv ved at minimere madspild og følge de officielle kostråd.
Nogle af de varer, der er steget mindst i pris, er grøntsager og ris. Herimod er nogle af de varer, der er steget mest pasta, olie, smør og kalve- og oksekød. De varegrupper, der er steget mest, er også dem, som Fødevareministeriet anbefaler, at man spiser mindre af.
- Spis i stedet nogle gulerødder eller grøntsager i det hele taget, og linser og bønner. Det er også billigere, udtalte fødevareministeren.
Rasmus Prehn desuden opfordret danskerne til at engagere sig i de lokale madspildsforeninger – netop på grund af prisstigningerne.
Men det er ikke nok med frivillige hænder. Fra maduddelingerne efterlyser de i stedet økonomisk hjælp fra ministeren, så man kan følge med den stigende efterspørgsel på hjælp.
- Vi har et lager, vi har et køle- og fryserum og en stor elregning, som skal betales. Vi har også vores kølebil, som skal holdes i gang. Så uden penge går det altså ikke, siger Bente Schjødt.
Samme melding lyder fra Rasmus Erichsen og Stop Spild Lokalt.
- Min klare anbefaling til Rasmus Prehn er, at hans næste step er at kigge på den økonomiske hjælp til madspildsorganisationer. Vi har alle sammen et godt hjerte og kan komme langt på det. Men uden en god økonomi bliver det svært at gøre en reel forskel.
DR har forsøgt at få et interview med fødevareminister Rasmus Prehn - men det har ikke været muligt på grund af sommerferien.