Et stort flertal af Danmarks biskopper støtter nu, at folkekirken ikke længere skal kunne kønsdiskriminere mellem mandlige og kvindelige præster ved ansættelse.
Det viser en rundspørge, som DR har foretaget blandt alle landets 10 biskopper.
Som de eneste arbejdspladser i Danmark er folkekirken og trossamfund undtaget dele af ligebehandlingsloven. En lov, der ellers sikrer mænd og kvinder lige vilkår på arbejdsmarkedet.
Undtagelsen betyder, at hvis et menighedsråd har den teologiske overbevisning, at kun mænd kan være præster, så må rådet gerne sortere ansøgninger fra kvindelige præster fra, når menighedsrådet skal vælge, hvem det gerne vil have som præst i deres kirke. Det sker i flere kirker, har DR's research vist.
Men undtagelsen skal altså fjernes, hvis det står til 8 ud af 10 biskopper.
Biskoppen over Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, udtaler til DR, at en præst alene skal ansættes på baggrund af kvalifikationer, teologiske og åndelige holdninger.
- Hvis du spørger mig, har den regel været der for længe. Vi er nødt til at gøre det klart som folkekirke, at hos os bliver man ikke ansat på baggrund af køn eller seksualitet, siger han.
Og fra biskoppen over Aalborg Stift, Thomas Reinholdt Rasmussen, lyder det:
- Det er simpelthen en overflødig paragraf, fordi vores menighedsråd ikke ansætter efter køn, men efter forkyndelse. Og så kan man sige: Hvorfor have en paragraf, der ikke anvendes.
Der er få menighedsråd rundt i landet, som er imod kvindelige præster og gerne vil have friheden til at vælge dem fra ud fra et teologisk synspunkt. Hvad vil du sige til dem?
- De skal vælge den præst, som de synes forkynder evangeliet tydeligt hos dem. Og det må være det eneste kriterium, vi går efter. Vi går ikke efter alle mulige andre kriterier som køn og race, siger Thomas Reinholdt Rasmussen.
Peter Skov-Jakobsen vil drøfte emnet med sine biskop-kollegaer ”snarest muligt” og siger, at kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kan forvente sig et brev fra biskopperne.
Nederst i artiklen kan du læse alle biskoppernes svar.
Svarene fra biskopperne kommer, efter DR i går kunne fortælle, at hver sjette kvindelige præst i en stor DR-undersøgelse svarer, at hun er blevet nedgjort på sit arbejde på grund af sit køn inden for de seneste fem år.
En af årsagerne til den kønslige nedgørelse kan ifølge lektor i teologi ved Aarhus Universitet, Else Marie Wiberg Pedersen, være, at folkekirkens undtagelse fra dele af ligebehandlingsloven smitter af på folkekirkens kultur.
Den konservative folkekirkelige bevægelse, Indre Mission, er blandt dem, der officielt er imod kvindelige præster ud fra et teologisk synspunkt. Og bevægelsen vil gerne bevare friheden til at kunne vælge kvindelige præster fra.
- Indre Mission vil gerne bevare friheden i folkekirken. Vi synes, at det frisind, der er til at have forskellige teologier, er det vigtige, siger formand Hans-Ole Bækgaard og tilføjer:
- Så det handler ikke om kønsdiskrimination. Det handler om teologi.
Her kan du blive klogere på, hvorfor det er tilladt at fravælge kvindelige præster i en ansættelsessituation:
Biskop over Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen mener ikke, at religionsfriheden bliver sat under pres, hvis folkekirkens undtagelse fra ligebehandlingsloven bliver fjernet.
- Det mener jeg ikke, at den vil, for de kan stadig ansætte præster, som de deler teologisk observans med, og som er kvalificerede til at søge præsteembedet. Menighedernes frie præstevalg vil stadig kunne hævdes, men ikke med henvisning til en lov om, at man kan diskriminere på baggrund af køn, siger han.
Herunder kan du læse, hvad de 10 biskopper svarer på DR's rundspørge. I rundspørgen, der blev foretaget i sidste uge, blev biskopperne spurgt ind til, hvilke af følgende punkter de er enige i.
- •
1: Jeg bakker op om den nuværende lovgivning, der giver menighedsråd frihed - ud fra et teologisk synspunkt - til at fravælge at indstille kvindelige præster til ansættelse.
- •
2: Jeg så gerne loven ændret, så mænd og kvinder bliver sikret lige adgang til ansættelse som præster i den danske folkekirke.
De har givet deres svar på skrift.
Peter Skov-Jakobsen, Københavns Stift
- Denne bekendtgørelse er efter min mening ikke længere aktuel for folkekirkens vedkommende, og derfor finder jeg, at bekendtgørelsen ikke længere skal omfatte folkekirken.
- Det er ikke tidssvarende for præster i folkekirken at blive ansat hverken efter køn eller seksualitet. Præster bliver ansat pga. deres teologiske meninger og selvfølgelig også pga. deres åndelige traditioner: grundtvigsk, missionsk, tidehversk eller andre traditioner, men ikke pga. af hverken køn eller seksualitet.
Tine Lindhardt, Fyns Stift
- Jeg finder, at bekendtgørelsens undtagelsesbestemmelse er overflødig for folkekirkens vedkommende. Mænd og kvinder har og skal have lige adgang til ansættelse som præster i den danske folkekirke.
- Det enkelte sogn og menighedsråd vælger og indstiller den præst, som de mener, vil kunne passe til deres sogn og kirkeliv, hvilket sker ud fra teologiske og kirkelige overvejelser. Det finder jeg væsentligt.
Thomas Reinholdt Rasmussen, Aalborg Stift
I mit virke som provst og senere biskop har jeg aldrig selv oplevet diskrimination af ansøgere i forhold til køn. Menighedsrådene vælger efter min erfaring efter helt andre kriterier. Jeg vil ikke underkende, at det finder sted, men min vejledning til menighedsrådene handler aldrig om ansøgernes køn.
Præster vælges og skal vælges efter deres forkyndelse og ikke efter deres køn.
Peter Birch, Helsingør Stift
- Jeg mener, at bekendtgørelsens bestemmelse er overflødig og forældet for folkekirkens vedkommende.
- Det har siden 1948 været muligt for både mænd og kvinder at beklæde præsteembedet og i dag mener jeg, at det er en nødvendig forudsætning for ansættelse i folkekirken, at man som præst anerkender og respekterer dette. Vi skelner ikke mellem kvindelige og mandlige præster, men ser på den enkelte præsts kvalifikationer. Det er op til det enkelte menighedsråd at kalde den præst, man ønsker sig.
- Afskaffes bestemmelsen på folkekirkens område, vil det ikke være legitimt at tillægge køn betydning i valget af præst.
Henrik Stubkjær, Viborg Stift
Jeg har i mine otte år som biskop aldrig oplevet et menighedsråd, som ville vælge præst ud fra køn. Kriterierne for præstevalg er teologiske og ud fra den fremtræden, som man mener passer bedst ind i det lokale sogn.
Derfor vil jeg uden videre kunne tilslutte mig synspunkt 2, når det handler om præster i vores Evangelisk-lutherske folkekirke.
Elof Westergaard, Ribe Stift
- Jeg ser gerne loven ændret, så mænd og kvinder bliver sikret lige adgang til ansættelse som præster i den danske folkekirke.
- For mig er det vigtigt, at et sogn og et menighedsråd fortsat frit kan vælge deres præst, en præst, som passer til sognet og kirkelivet på det pågældende sted, og den eksisterende mulighed for fravigelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder er derfor overflødig.
Marianne Christiansen, Haderslev Stift
- I alternativet mellem disse to positioner står jeg på alternativ 2. Det er en selvfølgeliglig, at mænd og kvinder har lige adgang til ansættelse i folkekirken, og bestemmelsen er derfor overflødig.
- Jeg mener ikke, at en afskaffelse af undtagelsesparagraffen anfægter menighedsrådenes frihed til at indstille den kandidat, de ønsker ud fra deres teologiske præferencer.
Henrik Wigh-Poulsen, Aarhus Stift
- Hvad jeg mener er, at mænd og kvinder selvfølgelig har lige adgang til at søge præsteembede. Derfor er paragraffen ikke relevant. Bum!
- Hvis rådet af teologiske eller andre årsager skulle ønske en bestemt kandidat, kan de vælge vedkommende på demokratisk vis i ansættelsesproceduren.
Ulla Thorbjørn Hansen, Roskilde Stift
- Det skal selvfølgelig være tydeligt for enhver, at folkekirken ikke tillader diskrimination eller chikane på grund af køn eller andre forhold. Samtidig er det vigtigt for mig, at menighedsrådene i ansættelsessituationer har valgfrihed - både hvad angår teologisk ståsted og personlighed.
- Jeg synes derfor, at det er værd at undersøge, om man ud fra gældende lovgivning kan ændre bekendtgørelsens ordlyd, så det fremgår tydeligere, at diskrimination og chikane på baggrund af køn eller seksualitet ikke er acceptabelt i folkekirken.
Marianne Gaarden, Lolland-Falsters Stift
- Næste år er det 75 år siden, de første tre kvindelige præster blev ordineret. Den gang sagde den ene af de tre, Johanne Andersen fra Falster, i et interview: ”Det ville ikke stå godt til for kirken, hvis modstanderne mod kvindelige præster ikke ytrede sig!”
- Den gang var folkekirkens officielle overhoved regenten en konge, kirkeministeren var en mand, biskopperne, provsterne og præsterne var mænd. En tredjedel af præsterne truede med at opsige deres embeder, hvis der blev ordineret kvinder. Ingen af dem gjorde alvor af deres trussel.
- I dag har vi en kvindelige regent, en kvindelig kirkeminister, her i stiftet en kvindelig biskop, en kvindelig domprovst og domorganist for den sags skyld og flertallet af stiftets præster er kvinder. I et stift med 108 kirker er der max to steder, hvor spørgsmålet om kvindelige eller mandlige præster kan spille en rolle, og det ene sted valgte menighedsrådet ved den seneste ansættelse en kvindelig præst, da hun var den bedst kvalificerede.
- Så jeg foretrækker Johanne Andersens strategi med at favne modstanden. Det er ikke ideologiske kampe, der flytter folkekirken, det er praksis.