Hvordan går det i skolen?

Folkeskolelærer sendte søn i friskole: "Folkeskolen er blevet udsat for sabotage"

Folkeskolens rammer harmonerer ikke med et godt børneliv, mener Hasse Christensen.

Billedet er taget, da sønnen var tre år gammel, hvor Hasse Christensen og hans hustru valgte at skrive ham op til en friskole. (© PRIVATFOTO)

- Det var utroligt nemt at vælge noget andet for sit eget barn.

Sådan beskriver den 40-årige folkeskolelærer Hasse Christensen beslutningen om at fravælge folkeskolen, da hans egen søn skulle starte i skole.

Tre år før skolestart skrev han og hans hustru, der også er folkeskolelærer, sønnen op til en friskole lige uden for Kalundborg.

Dermed er de en del af det stigende antal forældre, der har fået tilgangen til friskoler og private grundskoler til at skyde kraftigt i vejret på bekostning af den almindelige folkeskole.

- Harmonerer ikke med et godt børneliv

Selvom langt de fleste børn i Danmark fortsat starter deres skolegang i en kommunal skole, så fravælger flere og flere forældre folkeskolen allerede inden skolestart.

I 2007 var det 12 procent af eleverne, der startede i 0. klasse på en fri- eller privatskole. Sidste skoleår var andelen oppe på 17 procent, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik om fordelingen af elever.

Da Hasse Christensen og hans hustru skulle vælge skole til deres søn, blev det springende punkt, at timetallet i folkeskolen blev hævet med folkeskolereformen.

- Reformen indeholder nogle gode elementer, men også en hulens masse ting, som i vores øjne ikke harmonerer med et godt børneliv. Arbejdsuger på 30 til 35 timer i skoleregi hænger bare ikke sammen med den måde, børn lærer på, siger Hasse Christensen.

Inklusion, lockout og reform

Allerede før folkeskolereformen havde han dog oplevet, at folkeskolen blev udfordret.

Dengang lærerne blev lockoutet under lærerkonflikten i 2013, blev Hasse Christensen så frustreret over indgrebet, at han meldte sig ind i et protestparti og stillede op til kommunalvalget samme år. Han blev ikke valgt ind og har siden forladt partiet.

- Jeg er stor tilhænger af enhedsskolen og af, at alle børn skal have et rigtig godt skoletilbud. Men folkeskolen er blevet udsat for sabotage, og det ønskede vi ikke at lægge børn til, siger han.

Derfor takkede parret ja til en plads på friskolen, selvom den lå længere væk fra deres bopæl end den lokale folkeskole.

- Da vores søn havde gået i skole i tre uger, så min kone og jeg på hinanden og blev enige om, at vi havde truffet den rigtige beslutning. Så valgte vi at købe et hus i nærheden af skolen, så vi nu bor cirka 300 meter derfra, siger Hasse Christensen.

Hasse Christensens søn er i dag syv år gammel. (© PRIVATFOTO)

En del af et fællesskab

Han beskriver det faglige niveau på friskolen som fint, men ikke prangende.

- Når jeg kigger på min egen dreng, der skal op i 2. klasse nu, så er han godt med fagligt. Han læser tekster med et ret højt lixtal og kan sin matematik. Det er generelt meget ressourcestærke børn, der går på skolen, hvis forældre har truffet et aktivt valg i forbindelse med deres børns skolegang. Så skolen burde måske næsten præstere bedre fagligt, siger han.

Til gengæld er børnenes trivsel, dannelse og opførsel på et langt bedre niveau, end han selv oplever det i folkeskolen:

- Min søn trives i skolen og glæder sig til at komme hen til sine skolekammerater hver eneste dag. Børnene accepterer, at de er en del af et fællesskab.

Facebook
Twitter