Folkeskolelærere vil hellere optage en ny elev med navnet Mathias fremfor Yousef

Ny forskning viser, at folkeskolelærere diskriminerer elever med mellemøstlige navne, når de er pressede.

Når folkeskolelærere skal vurdere, om de har plads til en ekstra elev i klassen, betyder det noget, om eleven hedder Yousef eller Mathias. (Foto: Emil Hougaard © Scanpix)

Det kan være en stor mundfuld at inkludere elever, der larmer, ikke kan sidde stille på stolen eller kræver ekstra hjælp i undervisningen.

Og når lærerne er ekstra pressede, er der en tendens til, at de foretrækker en ny elev med et danskklingende navn fremfor et mellemøstligt.

Det viser en ny undersøgelse fra Trygfondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet.

Her blev 1.264 lærere inddelt i to grupper, hvor de blev spurgt, om der var plads til en ny dreng i klassen med socio-emotionelle vanskeligheder såsom ADHD eller koncentrationsbesvær.

Den eneste forskel på de oplysninger, lærerne fik, var navnet på eleven. Og her vurderede 54,5 procent, at det var en god idé at optage en Mathias i klassen, hvorimod 44,9 procent af lærerne syntes, der var plads til en Yousef.

Simon Calmar Andersen, der er medforfatter på projektet fastslår, at det ikke handler om racisme, når lærerne afviser en elev med navnet Yousef.

- Når lærerne er pressede, kunne man forestille sig, at de tyr til nogle stereotyper eller hurtige kategoriseringer af børnene. Og så forbinder de måske et mellemøstligt navn med en dreng, der er en større arbejdsbyrde at have i klassen.

Forskningen viste desuden, at hvis underviserne har mere arbejdstid, reducerer det diskriminationen.

- Det er vigtigt at være opmærksom på, at den her diskrimination foregår. Og det positive er, at måden man tilrettelægger lærernes arbejdsgang kan reducere diskriminationen, siger Simon Calmar Andersen, professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

'Det handler ikke om diskrimination'

Spørger man formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen kan undersøgelsen 'slet ikke sige noget om diskrimination' blandt lærerne.

- Det handler om, at når du står som presset lærer, så skal du vurdere dine muligheder for at give både den nye elev, der skal ind i klassen, og de andre elever en god undervisning.

- Og lærerne ved, at udover det handicap, som den her elev er blevet beskrevet med i undersøgelsen, har tosprogede elever i nogen tilfælde også andre udfordringer.

Det kan være sproglige udfordringer, men også udfordringer i forhold til at få et velfungerende forældresamarbejde op at køre, forklarer han.

- Hvis der er diskrimination, så skal vi selvfølgelig gøre noget ved det. Men så skal det altså undersøges på en mere grundig måde, end der er gjort her, pointerer Anders Bondo Christensen.

Professoren Simon Calmar Andersen anerkender, at der statistisk set godt kan være nogle grunde til, at elever med indvandrerbaggrund bliver valgt fra.

- Det kan godt være, at der er en forklaring på, at elever med indvandrerbaggrund er en større belastning. Og at det også er forklaringen på, hvorfor lærerne reagerer, som de gør. Men set ud fra den enkelte elev, der starter i skole, og som i nogle tilfælde ikke følger denne statistik, bliver eleven mødt med en skepsis alene ud fra et navn. Og det er diskrimination, påpeger han.

'Lærerne råber på værktøjer'

At lærerne foretrækker et dansk navn fremfor et mellemøstligt, når de er under pres, er ikke overraskende, vurderer Niddal El-Jabri.

Han er direktør i Mino Danmark, der arbejder med at indsamle viden om etniske minoriteter.

- Det er meget naturligt, at man vælger den nemme løsning. Lærerne råber på værktøjer til at håndtere flerkulturelle spørgsmål, siger han.

Hos Mino hører de både fortællinger om forstående og uforstående lærere i folkeskolen.

- Vi hører om lærere, der møder, hjælper og støtter eleverne gennem rigtig svære situationer i livet. Og så hører vi også om dem, som ikke troede på eleven, men hvor eleven alligevel kom ud på den anden side.

Niddal El-Jabri mener, at det handler om, at underviserne må have en større forståelse for elevernes baggrund.

En undersøgelse fra 2018 viste, at børn af indvandrere klarer sig dårligere i skolen end de danske elever. Med den nye forskning håber professor Simon Calmar Andersen, at bringe viden til området.

- Vi har en generel udfordring med få børn med indvandrerbaggrund til at lykkes i uddannelsessystemet. Og hvis de bliver mødt med større skepsis fra lærerne, uden de kender dem, så kan det være en brik til at forstå, hvorfor det sker, siger han.

Facebook
Twitter