Folkeskolen gennem 100 år: Sådan så skoleugen ud i 30'erne, 60'erne og 80'erne

Regeringen varsler nye ændringer. Hvordan har folkeskolen og skoleskemaet udviklet sig?

(Arkivfoto) Undervisning i telefonkultur på Øster Farimagsgades skole i 1964. (Foto: Ebbe Andersen © Scanpix)

Regeringen lægger i dag op til en justering af skolereformen fra 2014 og dermed endnu en ændring af folkeskolen.

Sådanne ændringer kommer oftere og oftere, fortæller Ning de Coninck-Smith. Hun er professor ved Aarhus Universitet, hvor hun til daglig blandt andet forvalter Dansk skolemuseums samlinger.

Derudover var hun forskningsleder og redaktør på projektet Dansk Skolehistorie, et værk på fem bind der gennemgår mere end 500 års skolehistorie i Danmark.

- Det er vigtigt at understrege, at skoleskemaer er øjebliksbilleder, fortæller hun. De forskellige normerings- og timekrav blev forvaltet forskellige fra kommune til kommune.

DR Nyheder har sammen med professoren fundet og gennemgået rigtige skoleskemaer for første klasse helt tilbage til 1930’erne og til i dag.

Nedenfor kan du dermed se, hvordan folkeskolen har udviklet sig gennem tiden.

Det var en helt anden skole dengang. Der var forskel på land- og byskoler, og religion var skolens vigtigste fag, selvom det ikke var det mest udbredte på skemaet, forklarer Ning de Coninck-Smith.

Dengang havde man syv års undervisningspligt, men i 1937 blev der åbnet op for en gratis fortsættelse gennem 8.-10. klasse.

- Det var en anden tid, hvor skolen altid var opdragende. Da mange børn kom fra hjem uden bad og hygiejne, og derfor kom skolen til at udbrede moderne sundhed, fortæller hun.

- Det var en striks skole, hvor lærerne var ophøjede individer og ingen spurgte til børn og forældre. De var ’objekter’ i cirkus, forklarer hun og uddyber, at lærere sammen med dyrlæger og præster dengang var de mest uddannede i det danske samfund.

Man har stadig lørdagsskole, som det fremgår af skemaet, og religion er stadig i centrum. Men her begynder skolen så småt at ændre sig til det, der kulminerer med 1975-reformen, forklarer Ning de Coninck-Smith.

Man bliver mere opmærksom på elevaktivitet og fags samfundsrelevans. Engelsk, der før kun havde handlet om grammatik, begynder også at handle om sprogfærdigheder og en progressivitet trænger ind i folkeskolen

I 1972 afskaffede man lørdagsskole, og i 1975 gennemførte man den folkeskolereform, der satte demokrati fremfor religion i centrum og resulterede i den skole, vi i store træk kender i dag.

Skoleskemaet begynder at se bekendt ud, hvis man har haft berøring med folkeskolen de senere år.

Der er bibliotek, klassens time og sang og musik på skemaet – og man har fået fri om lørdagen.

Siden reformen i 1975 er forældrene i højere grad blevet inddraget gennem for eksempel forældremøder.

- Børn får her et medansvar for, hvad der foregår i skolen. I 1980’erne kommer de helt små også i skole gennem børnehaveklasserne og skole-fritids-ordninger, der endnu ikke er obligatoriske dog. Det betyder alt i alt en skole med langt mere leg ved siden af læringen, forklarer Ning de Coninck-Smith.

Lektionerne er til gengæld også sat ned fra 60 til 45 minutter. Det sker som følge af oliekrisen i 1973, hvor den danske økonomi ifølge de Coninck-Smith blev underløbet. Derfor skar man, hvor man kunne, og det gik ud over skolen.

Et typisk skoleskema efter reformen i 2014 ser sådan ud for en førsteklasse. UUV – den understøttende undervisning, der blev lanceret i 2014 – er blevet en stor del af skoleskemaet, der holder eleverne på skolen i længere tid.

- Skolen har altid blandet sig, men de senere år har den blandet sig mere og mere i folks liv. Det er både voksne – gennem intranet – og børn. UUV var et forsøg på at sige, at der er opgaver, familier ikke skal tage, især med tanke på dem uden ressourcestærke og boglige forældre, forklarer professoren.

Justeringen af 2014-reformen, som i dag blev præsenteret, gør skoleugen lidt kortere. Det kan især mærkes hos de små klassetrin, der ikke får mere naturvidenskabelig undervisning igen for de færre UUV-lektioner.

Det kunne for eksempel se ud som skemaet herover, der er skemaet for 2018 med de ændringer, som regeringen lægger op til.

- Det er et skridt tilbage mod, hvordan folkeskolen så ud før 2014, forklarer Ning de Coninck-Smith.

- Forældrene skal påtage sig lidt mere ansvar. Men hvad betyder det i familierne? De har lige vænnet sig til den anden skole. Får vi et boom i lektiehjælp?, spørger hun.

Regeringens plan er endnu ikke vedtaget, og de kan ikke selv ændre i 2014-reformen. Den er nemlig vedtaget i en bred forligskreds af Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, De Radikale og SF.

Facebook
Twitter