Når børn har behov for at gå i en specialklasse eller på en specialskole, så hænger stadig flere folkeskoler på regningen.

Flere folkeskoler skal selv betale 100-500.000 kroner for hver elev om året, som skolen henviser til specialundervisning.

Men mange steder har skolerne slet ikke fået penge nok til opgaven.

Og kommunerne kan ikke blot give skolerne bedre økonomi, for også her mangler de penge til specialundervisning.

Sådan lyder kritikken fra flere kommuner, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og Skole og Forældre.

- Der er et klart gab mellem, hvilke midler kommunerne får tildelt, og hvad vi har af opgaver, der skal lykkes. Christiansborg er nødt til at tage et større ansvar for én af de største udfordringer, vi har i vores samfund: den stigende mistrivsel for børn og unge, siger Thomas Medom (SF), der er rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune.

Rebilds borgmester Jesper Greth (V) fortæller, at flere børn får diagnoser og mistrives. Det betyder, at flere elever har behov for specialundervisning, og regningen havner hos kommunerne.

- Kommunernes budgetter er pressede. Vi har svært ved at få den kommunale økonomi til at hænge sammen, siger han, og samme udfordring genkender de i flere andre kommuner.

Bombe under folkeskolers økonomi

Skoleforsker Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College fortæller, at flere folkeskoler har en presset økonomi.

Kommunerne kan selv vælge, om regningen for specialundervisning skal betales centralt i kommunen, eller om den enkelte folkeskole også skal betale et beløb af deres eget budget.

78 kommuner har valgt, at den enkelte folkeskole får en regning, når elever modtager specialundervisning, viser DR´s aktindsigter.

- Hvis man overlader regningen til skolerne, men uden at pengene følger med, så går det ud over alle elever. Det er en potentiel bombe under skolernes økonomi og den ambition, som vi har med folkeskolen, mener Andreas Rasch-Christensen, der er skoleforsker ved VIA University College.

I år forventer skolerne i Rebild Kommune for eksempel at bruge 10 millioner kroner mere på at henvise til specialundervisning, end de har fået til opgaven.

Sidste år brugte folkeskolerne i Aarhus Kommune 50 millioner kroner mere, end de havde fået tildelt til at henvise til specialtilbud.

Underskuddet betyder færre læsevejledere og lærere, der arbejder med trivsel på folkeskolerne. Det går ud over de elever, som har brug for ekstra støtte, skriver Aarhus Kommune selv i en analyse.

Rebilds borgmester og rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune efterlyser flere penge fra Folketinget, så kommunerne har råd til at hjælpe skolerne.

SF: Model er gift for børns trivsel

SF bryder sig ikke om modellen med, at den enkelte skole får en regning, hvis et barn i skoledistriktet har behov for specialundervisning.

- Det er dybt bekymrende. Det er giftigt for det enkelte barns trivsel og udvikling, at det er pengene, som kommer til at styre og ikke barnets behov for at få hjælp. Konsekvensen er, at børn går i stykker og får en rigtig dårlig trivsel, siger Charlotte Broman Mølbæk, der er undervisningsordfører for SF.

Hun mener samtidig, at Folketinget er nødt til at tage et medansvar og sikre en ordentlig økonomi til folkeskolen, når flere børn har en diagnose.

SF foreslår, at der skal laves en ny model for tilskud til kommunerne, så de blandt andet får penge efter, hvor mange børn, der har behov for særlig støtte.

Minister vil undersøge regninger til specialundervisning

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Theil (S) er heller ikke begejstret for, når skoler hænger på store regninger til specialtilbud.

- Min bekymring er, at skoleledere får incitament til at give et dårligere tilbud, end barnet har behov for. Rædselsscenariet er, at nogle børn ikke får den støtte og hjælp, som de har behov for, siger ministeren.

Omvendt er der også fordele med modelen, mener Pernille Rosenkrantz Theil.

For eksempel at skolelederen er tættere på barnet og derfor bedre kan vurdere barnets behov end den centrale forvaltning.

Ministeren mener, at der er behov for at se på, hvad der er en god model for, hvem der får regningen for specialundervisning. Derfor skal folkeskolens parter (altså kommuner, skoleledere, faglige organisationer mm) se på, hvordan skoler og kommuner får en god model for at betale specialundervisning.

I forhold til økonomien peger Pernille Rosenkrantz Theil på, at regeringen allerede sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet har afsat 807 millioner kroner årligt til at styrke folkeskolen.

- Fra regeringens side har vi sagt, at der skal flere penge til kommunerne, når antallet af børn stiger, siger ministeren.

Mikael Skovhus er forældrerepræsentant på Suldrup Skole i Rebild. Se ham fortælle om, hvad det betyder for skoler i Rebild, når de får regninger for specialundervisning.