Folkeskoler tog imod flygtningebørn, siden har de mistet etnisk danske elever

Landets folkeskoler får flere og flere elever fra ikke-vestlige lande, mens privat- og friskolerne får færre.

- Der har været nogle eksempler på forældre, som ser klasselisten, og alene fordi de ser navnene, så tænker de, her skal mit barn ikke gå, siger Aakjærskolens skoleleder, Lars Kirk. (Foto: © Thomas Boel, DR)

Det springer i øjnene, hvordan Aakjærskolen har mistet mange etnisk danske elever, når skolelederen viser gamle skolefotos frem.

Da Lars Kirk begyndte som skoleleder var ni ud af ti børn på billederne etnisk danske. I dag er det syv ud af ti.

Aakjærskolen i Skive var modtager for syriske flygtninge, men mens der kom flere flygtningebørn, så mistede skolen i årene efter mange etnisk danske elever, og efter flygtningekrisen faldt antallet af elever fra omkring 400 til 300.

- Vi mangler de etnisk danske elever. For nogle år siden var der en forælder, der sagde til mig, at deres barn ikke skulle være en del af et socialt eksperiment, siger skoleleder Lars Kirk, der oplever, at de mange tosprogede elever, skræmmer nogle forældre væk fra folkeskolen.

- Jeg tror, mange har en fordom om, at mange tosprogede i en klasse er lig med dårlig læring.

Når Aakjærskolens leder, Lars Kirk, bladrer i de gamle skolefotos, står det klart for ham, at antallet af børn er skrumpet over årene. (Foto: © José Ramanamihantatsoaran)

Folkeskolen bærer større og større ansvar for integrationen

Aakjærskolen i Skive er langt fra den eneste folkeskole, der har oplevet at modtage flere flygtningebørn og tosprogede og derefter miste danske elever.

Zoomer man ud på landsplan, har folkeskolerne fået flere elever fra ikke-vestlige lande, siden flygtningestrømmen begyndte i Syrien, mens fri- og privatskolerne har fået færre.

Resultatet er, at hver niende elev i folkeskolen i dag har ikke-vestlig baggrund. Det drejer sig om én ud af fjorten elever på de private skoler, ifølge tal fra Danmarks Statistik.

- Det efterlader folkeskolen med nogle enormt store udfordringer. De skal løfte en elevgruppe, som alt andet lige er vanskeligere at løfte – ikke bare fagligt, men også socialt, siger Andreas Rasch-Christensen, der er skoleforsker hos VIA University College.

Problemet er ikke, at eleverne har forskellige etniciteter, ifølge Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal. Men det kræver ekstra tid og ressourcer, og derfor bliver det ulige, når skoler har så forskellige elevsammensætninger.

- Det er ikke fordi, privatskoler skal skældes ud. Det er forældrenes valg, jeg er bekymret for. At de ikke ønsker deres barn på en skole, hvor andre er forskellig fra én selv, siger Claus Hjortdal.

Han mener, at integrationen bør være en fællesopgave for landets skoler.

- Det er jo for pokker en samfundsmæssig opgave at sørge for de flygtninge, der kommer ind i landet. Det er ædelt og smukt, så det skal man da lære ens børn.

Naboskoler eller nabostrid

Går man blot 650 meter ned ad vejen fra Aakjærskolen, ligger Skives eneste friskole, Friskolen i Skive.

På friskolen er der altid fyldt op med de omkring 180 elever, de kan tage imod. Modsat Aakjærskolen, er der her på gangene kun tre elever at finde, hvor begge forældre har anden etnisk baggrund.

I grafikken herunder er tre eksempler, hvor de lokale folkeskoler mister etnisk danske elever og har dalende elevtal. Fri- og privatskoler, som ligger ganske tæt på folkeskolerne, har omvendt 94-100 procent etnisk danske elever.

Ifølge friskolens leder Bine Nørgaard er der ikke tale om et bevidst fravalg af ikke-vestlige elever.

- Der er ikke mange, der søger hos os, og en gang imellem kan vi også undre os over, at der ikke er flere, der synes, at friskolen kunne være spændende, siger Bine Nørgaard.

For at starte på friskolen kræver det, at forældrene skriver deres børn på venteliste i god tid. Og skolens bestyrelse har valgt at holde sig til den venteliste.

De to forældre, som DR talte med ude foran skolen, afviser, at etnicitet har haft afgørende betydning for deres valg af skole.

- Aakjærskolen er en meget stor skole og har en betonlegeplads, som jeg ikke er så meget til, siger Louise Hansen.

- Det har ikke noget at gøre med, om der er en overvægt af den ene eller den anden. Det har jeg ikke skænket ret meget tanke, hvis jeg skal være helt ærlig, siger Linda Henriksen.

I foreningen Danmarks Private Skoler erkender formand Karsten Suhr, at fordelingen af tosprogede elever er skæv.

Men selvom han mener, at skævheden skyldes forældrenes valg og ikke modvillighed fra skolernes side, går han ikke ind for regler for elevsammensætning:

- I vores grundlov, der er det forældrene, der har retten til at vælge, hvilken skole deres barn skal gå på.

Tosprogede elever i tysktimen

I 5.b på Aakjærskolen er der tysktime på dagens skoleskema. "Ein, zwei, drei, vier, fünf…" tæller eleverne pænt i kor. Fem er også tallet, man skal tælle til for finde ud af, hvor mange af klassens 16 elever, der er tosprogede.

Se her, hvad klassens tysklærer, Connie Lyng Sylvestersen, og klassekammeraterne Maalak Alsaleh og Marjus Toudal Jensen, synes om at have undervisning med mange etniciteter.

Eleverne håber, at der fremover stadig vil være danske klassekammerater.

- Dem der er startet, som ikke er fra Danmark, de kan få mange danske venner, og så kan de lære sproget bedre og snakke bedre dansk, siger Malaak Alsaleh.

Men faldet af etniske danske elever har imidlertid betydet fyringer og lukning af klasser.

- Over de seneste to år har vi sagt farvel til otte lærere, siger skoleleder Lars Kirk.

Fortsætter elevflugten er skolens fremtid usikker.

- Hvis vi taber endnu flere elever, så kan vi være nervøse for, om der bliver ved med at være en skole her.