Forældre ærgrer sig over sløjfet julegudstjeneste: Godt at kende traditioner

Flere forældre er uforstående over for, hvorfor skole i Græsted har droppet den årlige julegudstjeneste.

Sophie Stensgaard Kümler's to børn går på Gribskolen i Græsted. Hun er ærgerlig over, at de ikke længere skal til den årlige julegudstjeneste.

Siden 1. klasse har Sophie Stensgaard Kümler's søn Gustav været til julegudstjeneste i den lokale kirke med sin skole i Græsted i Nordsjælland.

Han går nu i 4. klasse, og det var meningen, at han skulle have sin lillesøster Fannie med for første gang. Men Gribskolen i Græsted har valgt at sløjfe julegudstjenesten af hensyn til børn, som ikke er protestantiske i deres tro.

- Jeg synes, det er ærgerligt. Min søn har haft glæde af det i mange år. Og nu er min datter lige begyndt i 1. klasse, og det er synd, hun ikke skal være med til det. Det er godt at lære traditioner at kende og se, hvordan andre gør tingene, og så er det en god og hyggelig tid, som samler folk, siger Sophie Stensgaard Kümler.

Dorte Jørgensen, der til daglig arbejder som civilingeniør, er ligeledes uforstående over for skolens beslutning. Hun har en datter, der går i 0. klasse, og ser den årlige julegudstjeneste som en god tradition.

- Der er mange trosretninger i min datters klasse, men jeg kan ikke se, at der er noget galt i, at man lærer noget om julen, siger hun og fortsætter:

- Selvfølgelig kan vi andre godt tage vores børn med til de almindelige gudstjenester, men det er noget andet, når det foregår på børneniveau, som det har været med skolen. Det andet er mere en voksengudstjeneste, hvor der ikke er noget specifikt til børnene. Derfor er det ærgerligt.

Her ses det opslag, som skolens leder delte på Forældreintra i torsdags:

(© DR Nyheder)

Flere klager fra forældre

Beslutningen om at droppe julegudstjenesten til fordel for et fællesarrangement på skolen blev truffet i foråret af et pædagogisk udvalg, der gennemgik forskellige traditioner i forbindelse med sammenlægningen af to skoleafdelinger.

Men forældrene blev først informeret om beslutningen i torsdags. Frem til midnat i går havde ti forældre klaget officielt til skolen over den sløjfede gudstjeneste.

Skolebestyrelsesformand på Gribskolen Charlotte Orland Pedersen fortæller, at alle klager og henvendelser fra forældre på skolen, som er uenige med beslutningen, bliver taget seriøst og vil blive diskuteret på et ekstraordinært møde på torsdag.

- Jeg respekterer og forstår de forældre, der føler, at man bryder en tradition. Derfor har jeg også foreslået et kompromis, hvor vi tilgodeser kritikken ved at arrangere, at børnene efter endt skoledag kan deltage i en gudstjeneste, hvis præsterne er med på den, siger hun.

Hun påpeger, at der er mindst otte forskellige trosretninger blandt børnene på skolen, og at julegudstjenesten ikke er blevet droppet specifikt af hensyn til skolens muslimske elever, som kommentarspor på Facebook og politiske udmeldinger har gået på.

Ifølge lektor i religionssociologi Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet er det oftest modstand fra danske forældre, der får skoler til at aflyse julegudstjenesten, fordi de ikke ønsker, at deres børn skal deltage i religiøse aktiviteter.

Holdninger til sagen:

  • Sognepræst Ole Backer Mogensen: "Hvis julen reduceres til Skillemadinkadu og Søren Banjomus, så bliver der ikke meget plads til at italesætte nogle af de dybere temaer omkring jul – fred og godhed mellem mennesker, at finde hjem midt i rodløshed og så videre."

  • Undervisningsminister Merete Riisager (LA): "Man skal ikke aflyse sine traditioner i en misforstået hensyntagen til nogle elever."

  • Kommende borgmester i Gribskov Anders Gerner Frost (Nytgribskov): "Nogle gange skal vi som politikere passe på med ikke at blande os for meget."

  • Formand for Skole og Forældre, Mette With Hagensen: "Man skal gøre det på en måde, som giver mening for den elevgruppe, man har."

  • Formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal: "Der står ikke nogen steder i folkeskoleloven, at man skal i kirke, og der er rigtig mange skoler, der aldrig nogensinde har gjort det."

  • Skolebestyrelsesformand på Gribskolen, Charlotte Orland Pedersen: "Det fremgår af folkeskoleloven, at religions- og kristendomsundervisning ikke må være forkyndende - og det er en gudstjeneste."