Forældre, der mister et barn i forbindelse med fødslen, møder 'helt horrible' forhold på landets hospitaler

Hvis man mister et barn i forbindelse med fødslen, bliver man indlagt sammen med glade forældre og nyfødte babyer. Og man skal være heldig, hvis man bliver tilbudt hjælp bagefter.

På stort set alle landets hospitaler bliver forældre, der har mistet deres barn ved fødslen eller under graviditeten, indlagt sammen med nybagte forældre og raske nyfødte babyer. Det er under al kritik, mener eksperter, (Foto: Ritzau/Scanpix)

Rettelse: Det fremgik tidligere af artiklen, at det kun er Aarhus Universitetshospital, der har et afsnit for tab på fødeafdelingen, men det er blevet tilføjet, at Rigshospitalet i december sidste år åbnede et lignende afsnit.

I 2020 mistede Sophie Bingen Christiansen sin datter Freja fire dage efter fødslen.

Under indlæggelsen blev hun hver dag konfronteret med glade nybagte forældre, og om natten måtte hun falde i søvn til babygråd fra de andre stuer.

Hun blev nemlig indlagt på barselsgangen og beskriver forløbet på Rigshospitalet som "helvede på jord".

Da hun og hendes mand blev udskrevet og måtte forlade sygehuset med en tom autostol, var der ikke nogen hjælp at hente fra hospitalets side. Sophie Bingen Christiansen måtte booke en tid hos sin egen læge for at blive henvist til en psykolog. Herefter måtte hun vente i flere måneder på at få en tid.

Og hendes oplevelser er ikke unikke.

Jordemødre: Det er under al kritik

Når forældre mister et barn efter 22. graviditetsuge, er der tale om en dødfødsel, hvorimod der formelt set er tale om en abort, hvis man mister barnet inden da. Derudover betrages nogle børn som levendefødte, uden at de er levedygtige og dør umiddelbart efter fødslen. Dem betegner man som spædbørnsdød, også selvom de dør umiddelbart efter fødslen.

Sophie Bingen Christiansen mistede sin datter Freja fire dage efter fødslen, og hun oplevede, at indlæggelsen på Rigshospitalet gjorde alting meget værre og mere traumatisk. Om natten lå hun og lyttede til babygråd, og da de blev udskrevet, måtte hun selv finde en psykolog og vente flere måneder på en tid, (Foto: Privat).

Det bliver ikke specifikt opgjort, hvor mange der dør få dage efter fødslen, men hvert år dør cirka 260 børn efter 22. uge. Meget tyder på, at mange af forældrene til de børn har historier, der ligner Sophies.

En rundspørge, som DR har foretaget på landets fødeafdelinger, viser nemlig, at ingen hospitaler som udgangspunkt tilbyder psykologhjælp til forældre, der mister deres barn sent i graviditeten eller ved fødslen. Få steder kan man søge om det.

Desuden bliver den gravide på samtlige sygehuse med ganske få undtagelser indlagt på fødeafdelingen eller barselsgangen. Og de efterfølgende samtaler og undersøgelser som for eksempel gennemgang af obduktionsrapporten foregår ligeledes på enten fødeafdelingen eller svangreambulatoriet - altså der, hvor de andre gravide og forældre med nyfødte babyer opholder sig.

Dorte Hvidtjørn, som er jordemoder på et af landets eneste afsnit for tab, der ligger på Aarhus Universitetshospital, og desuden lektor ved Syddansk Universitet med speciale i spædbørnsdød, mener, at begge dele er under al kritik.

- Det er nogle helt horrible forhold. Når man lige har mistet sit barn, er man både chokeret og i dyb sorg, så at hospitalerne ikke har et ordentligt sted, hvor man kan være uden at blive udsat for nyfødte babyer, er problematisk, siger hun.

Lis Munk, der er formand for Jordemoderforeningen, er enig i kritikken, og hun peger på, at det ikke kun handler om ressourcer, men også om, at man i systemet ofte glemmer, hvordan alting opleves af patienterne.

- Det handler om, at man skal blive mere opmærksom på, at det betyder noget, om det foregår på det ene eller det andet kontor, siger hun.

Stor forskel fra region til region

Dorte Hvidtjørn mener desuden, at den hjælp, sygehusene tilbyder bagefter, ofte er utilstrækkelig, og hun understreger, at der er alt for stor forskel på, hvilke tilbud forældre får.

Noget, som DR's rundspørge også vidner om, idet den viser, at det ikke er i alle regioner, at forældrene overhovedet bliver tilbudt hjælp, efter at de udskrives.

I Region Syddanmark har man oprettet særlige sorggrupper, hvor psykoterapeuter og jordemødre afholder samtaleterapi. Men i Region Nordjylland er der ikke noget lignende tilbud. I de øvrige regioner svinger tilbuddene fra hospital til hospital.

Men selv de steder, hvor der tilbydes sorggrupper, kræver det i sagens natur, at andre forældre har mistet på nogenlunde samme tid og ønsker et gruppeforløb. Man kan altså ikke være sikker på at få tilbudt terapi.

- Det er helt forfærdeligt, at der er så stor forskel på, hvilken hjælp man kan få. Det er jo ikke lighed i sundhedssystemet, siger Dorte Hvidtjørn.

Hun så gerne, at der blev indført en minimumstandard i hele landet, og at alle forældre blev tilbudt psykologhjælp uden at skulle søge om en henvisning ved egen læge.

Alt for mange oplever ifølge hende at føle sig overladt til sig selv, og det kan betyde, at forældrene ikke får bearbejdet deres sorg ordentligt.

I yderste konsekvens kan det føre til depressioner eller livslange traumer, lyder det fra Dorte Hvidtjørn.

Dorte Hvidtjørn er jordemoder på Afsnit for tab på Aarhus Universitetshospital, som er et af de eneste af sin slags i Danmark. Hun så gerne, at der blev oprettet flere af den slags afsnit, fordi forholdene på landets fødeafdelinger efter hendes vurdering er langt fra optimale for folk, der mister deres børn ved fødslen, (Foto: Privat).

På årets finanslov besluttede regeringen med støtte fra SF, Radikale, Enhedslisten, Venstre, Alternativet og Kristendemokraterne at afsætte i alt 475 millioner kroner til fødeområdet frem mod 2025.

Det er de enkelte regioner, der skal beslutte, hvordan de vil bruge pengene, men hverken Lis Munk eller Dorte Hvidtjørn tror, at det kommer til at have den store betydning for forældre, der mister deres børn ved fødslen.

- Det handler i virkeligheden mere om organisering og prioritering end om penge. Det handler om, at man skal have øjnene op for det her område og tænke anderledes, siger Dorte Hvidtjørn.

Men Lis Munk tilføjer, at pengene ikke rækker til hverken at lave nye afdelinger som den i Aarhus eller til at sikre psykologhjælp til forældrene.

Danske Regioner kan ikke give nogen garantier

Rigshospitalet, hvor Sophie Bingen Christiansen var indlagt, ønsker man ikke at kommentere den konkrete sag, men de to afdelingsledere på Afdeling for graviditet, fødsel og barsel, Pernille Emmersen og Heidi Sharif, udtaler i et skriftligt svar:

- Det er altid ubærligt at miste et barn, og vi har stor forståelse for den ulykkelige situation, familien har været i, i forbindelse med indlæggelsen på Rigshospitalet. Vi forsøger altid at skærme, støtte og hjælpe indlagte familier på alle tænkelige måder ud fra de rammer og muligheder vi har til rådighed.

De oplyser derudover, at Rigshospitalet i december har åbnet et afsnit for tab på fødeafdelingen ligesom det der findes på Aarhus Universitetshospital.

Hos Danske Regioner, som driver landets fødeafdelinger, erkender formanden for Sundhedsudvalget, Karin Friis Bach (R), at det både er uhensigtsmsæssigt, at forældre, der har mistet et barn, skal opholde sig sammen med gravide og nyfødte, og at hjælpen efter udskrivelse ikke er tilstrækkelig.

- Der har været sparet rigtig meget på sundhedsvæsnet op gennem 10’erne, der er skåret ind til benet, og det betyder, at nogle af de tilbud, der tidligere har været, er sparet væk, siger hun.

Hun tror dog, at de penge, der er afsat på finansloven, vil kunne afhjælpe nogle af problemerne.

- Men jeg kan ikke give nogle garantier, for det er op til regionerne selv at bestemme, hvad de vil bruge dem på, siger hun.

Hun tilføjer dog, at hun vil henstille til, at alle hospitaler fremover skal tilbyde forældrene at blive indlagt andre steder end på barselsgangen.

Men selvom hun også erkender, at det ikke er ideelt med den store forskel i regionernes tilbud efter udskrivelse, så er det ikke noget, hun planlægger at gribe ind overfor.

- Regionerne har jo frihed til at prioritere forskelligt, og det synes jeg ikke nødvendigvis er et problem, lyder det.

DR ville gerne have talt med sundhedsminister Magnus Heunicke (S), men han har ikke ønsket at stille op til interview.

FacebookTwitter