Forældre får hurtigere barn nummer to

Kvinders alder har formentlig noget at sige, når forældre skynder sig med barn nummer to.

Der går kortere og kortere tid imellem, at danske kvinder får deres barn nummer et og to. (Foto: © MARIA HEDEGAARD, Scanpix)

Konstante bleskift og abrupt, urolig nattesøvn kan trække tænder ud hos de fleste nybagte forældre.

Men selvom det efter familiens førstefødte kan være sin sag at gøre sig klar til endnu en baby, så bliver der alligevel kortere og kortere mellem familieforøgelserne i Danmark.

Fra 1995 til 2015 er afstanden mellem første og andet barn i gennemsnit faldet fra 3,9 år til 3,6 år, viser en analyse, som Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev, Momentum, har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Og forklaringen skal muligvis findes i, at flere kvinder i dag er ældre, når de får første barn.

Ældre førstegangsfødende

Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er nemlig i samme periode steget fra 27,3 år til 29,1 år, og det kan betyde, at flere forældre i dag har kortere tid til at få barn nummer to, forklarer professor emerita i sociologi ved Aalborg Universitet, Lisbeth B. Knudsen.

- Der er mange ting, der gør, at førstegangsfødende i dag er ældre. Og hvis man så gerne vil have mere end et barn, så tænker mange par måske, at nu må vi hellere skynde os, fordi vi ved, at der er problemer med at blive gravid, jo højere alderen er, siger hun.

Omvendt viser analysen også, at jo yngre kvinder er, når de får det første barn, jo længere tid går der, før barn nummer to kommer til verden. Der går i gennemsnit syv år, før kvinder, der bliver mødre som 16-årige, får deres andet barn, mens 40-årige mødre i gennemsnit kun venter 2 år, skriver Momentum.

- Hvis man begynder tidligt, så har man jo en længere årrække, hvor kvinden og manden har mulighed for at blive forældre. Og så er der måske også noget, der skal indhentes uddannelses- og arbejdsmæssigt, som spiller ind her, siger Lisbeth B. Knudsen.