Når elever på landets skoler svarer på Undervisningsministeriets nationale trivselsmåling, burde det ske anonymt.

Men loven bliver overtrådt, fordi en række kommuner har it-systemer, som alarmerer lærerne om elever, der har afgivet negative besvarelser, skriver Politiken.

Selv om målet er at finde elever, som mistrives, er fremgangsmåden uanstændig og et klart tillidsbrud, mener Mette With Hagensen, som er landsformand for Skole og Forældre, som repræsenterer skolebestyrelser og forældre til børn i folkeskolen.

- Det er på kant med juraen, og etisk er det fuldstændigt forrykt. Hvad kan vi i tillid fortælle skolen, uden at det bliver brugt i en anden sammenhæng end det, det var tiltænkt? Det skaber mistillid til skolen, selv om det er kommunen som skoleejer, der misbruger de her data, siger hun.

Ifølge Jyske Vestkysten ligger Esbjerg Kommune bedst placeret i den nationale trivselsmåling.

Her trækker lærerne rapporter om deres elevers besvarelser direkte i it-systemet Hjernen og Hjertet, skriver Politiken.

- Vi har sagt fra over for det, men vi kan få en tjenstlig ordre om, at vi bare har at gennemføre dem, fortæller Kenneth Nielsen, som er formand for Esbjerg Lærerforening til DR Nyheder.

Ekspertgruppens formand kalder kommunernes fremgangsmåde etisk angribelig og fagligt ufornuftig:

- Spørgeskemaet er velegnet til at sige noget om skolens og eventuelt klassens samlede trivsel. Det er uegnet til at sige noget om trivsel på individniveau, siger Bjørn Holstein, som er børnesundhedsforsker fra Statens Institut for Folkesundhed.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) siger til Politiken, at kommunernes brug af børnenes data er stærkt ubehagelig og dybt problematisk.

Hun har nu sat trivselsmålingen i folkeskolen i bero.