Når skilsmisser går rigtig galt "skal forældre ikke kunne bekrige hinanden i årevis".

Sådan skrev Social- og Indenrigsministeriet i 2018, da aftalen om Familieretshuset blev præsenteret. For en lang strid er "til skade særligt for de børn, der ender midt i konflikten mellem forældrene".

Familieretshuset er en erstatning for Statsforvaltningen, hvor forældre tidligere havnede, hvis de ikke kunne blive enige om forældremyndighed, samvær, eller hvor barnet skulle bo.

Her skulle være bedre sagsbehandling med mere fokus på børnenes trivsel. Men forventningerne til Familieretshuset er langt fra blevet indfriet.

Faktisk risikerer forældre i konflikt om deres børn at skulle vente op imod et år på at få det første indledende møde i Familieretshuset. Det viser et særudtræk, som Familieretshuset har lavet for DR Nyheder.

Gør det værre

Et års ventetid på det første møde er meget bekymrende, siger Børns Vilkår.

- Hele det her system er faktisk lavet om for at skåne børnene. Lige nu sker det fuldstændigt stik modsatte, siger direktør Rasmus Kjeldahl.

For jo længere tid, der går uden en konflikt bliver løst eller i det mindste afgjort, des mere alvorligt bliver det for børnene.

- Så det er en meget alvorlig situation, vi står i, siger han.

Anne Broksø, formand for Danske Familieadvokater, som til dagligt arbejder med de skilsmisseramte familier, er enig.

- Det har meget alvorlige konsekvenser, og når konflikter trækker ud, så optrapper man konflikten. Tid er konflikttrappen, siger hun.

Aflyste møder med store konsekvenser

Her gælder ordsproget "tid læger alle sår" ikke - tværtimod. Forældre bliver mere desperate og pressede.

- For man kan ikke vente så lang tid i sådan en konfliktsituationen. Og det kan betyde, at der kommer mere og mere selvtægt fra den ene forælder, der simpelthen afskærmer den anden, siger Anne Broksø.

Da coronaen ramte Danmark, ramte det også Familieretshuset hårdt. I det særudtræk, DR har fået, fremgår det, at Familieretshuset har måttet aflyse op mod 3.000 møder på netop forældreansvarsområdet.

Og et aflyst møde kan have stor betydning.

- Der kan være alvorlige konsekvenser. Det kan være en forælder, der ikke har noget midlertidigt samvær med børnene, og som nu afventer den endelige samværdssag, og som har ventet måske seks måneder på et møde. Så kom corona. Og nu skal man måske vente seks-syv måneder mere, siger Anne Broksø.

Far har ikke set sin søn

En af dem er 21-årige Mads Holtz. Han har en søn på tre år, som han afleverede i børnehave 13. oktober 2019. Siden da har han ikke set ham.

Hans ekskæreste hentede sønnen fra børnehave og skulle have ham i en uge, hvorefter han igen skulle hjem til Mads Holtz.

I stedet kørte ekskæresten med sønnen til Jylland, hvor hendes forældre bor, og siden har Mads Holtz ikke set sin søn.

- Jeg har det forfærdeligt. Det er ubeskriveligt, hvor stort et savn, jeg har til ham. Hvor lidt mening, jeg føler, min hverdag efterhånden har, når mit et og alt ikke er en del af den, siger han.

Han venter stadig på sit første møde i Familieretshuset efter det blev aflyst 26. marts. Han har skrevet mails og ringet, men de er ikke vendt tilbage med et nyt møde.

- Jeg føler mig endnu mere magtesløs og endnu mere ligegyldig, end jeg gjorde for 11 måneder siden.

Mads Holtz' ekskæreste har ikke ønsket at udtale sig til DR, men bekræfter, at hun heller ikke har hørt andet fra Familieretshuset end aflysningen af mødet i marts.

Rimelig ventetid

Hos Familieretshuset erkender man, at de lange ventetiderne er med til at gøre det værre for børnene.

- Vi er meget kede af de her meget lange tider i familieretshusene. Vi ved, at ventetiden kan øge konflikten, og så kan børn komme i klemme, siger vicedirektør Jacob Buch.

Så hvor lang tid er det rimeligt, at man må vente på hjælp fra Familieretshuset?

- Det kan jeg ikke sætte noget præcist tal på. Vi er i gang med at afklare det, og så vil jeg sige, at de sager, hvor der er akut risiko for et barns trivsel og udvikling er jo sager, vi behandler på meget kort frist.

Problemet er, at der ikke er folk nok til at løse det store antal sager, mener vicedirektør Jacob Buch.

De røde sager

Hos Familieretshuset ligger der tre bunker med sager: En grøn, en gul og en rød.

De grønne og gule sager skal løses med mægling mellem forældrene i Familieretshuset. Den røde bunke skal behandles i Familieretshuset og afgøres i retten.

Kunne man løse den lange ventetid ved at sende de røde sager direkte til domstolene?

Ja, mener Danske Familieadvokater.

- Målet med Familieretshuset var at få flere af sagerne løst ved mægling i stedet for af en dommer. Men der sker det modsatte, siger formanden for Danske Familieadvokater, Anne Broksø.

Men trods lange ventetider er det den gale vej at gå, mener de i Familieretshuset.

- Vi skal væk fra at se barnet som en kilde til information, hvor vi kan belyse forældrenes konflikt. Vi skal over til, at hensynet til barnet sættes allerhøjest, og hvor vi som myndighed tager barnet i hånden og er barnets advokat igennem sagen.

I stedet skal der flere penge til, for tanken bag det nye system er god, mener han. Hos Børns Vilkår er man enige.

- Den konstruktion, vi har nu, er meget gennemtænkt. Den er meget på børnenes side og har et klart børneperspektiv. Domstolene har ikke nødvendigvis de kompetencer, der skal til for at løse den her type konflikter, siger Rasmus Kjeldahl.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har ikke ønsket at stille op til interview om sagen i dag, men skriver i en e-mail:

- Det er tragisk, at børn risikerer at komme i klemme, når forældrene går fra hinanden. Tankerne bag det nye familieretlige system er gode. Men den tidligere regering søsatte Familieretshuset uden tilstrækkelig finansiering. Det retter regeringen op på og vil ud over de ekstra 104 millioner i år nu tilføre yderligere et trecifret millionbeløb til Familieretshuset i 2021.