Forældre kæmpede for datters specialundervisning: Vi tudede af glæde over afgørelsen

Hver tredje klagesag til Klagenævnet for Specialundervisning gav i 2017 forældrene medhold.

Rasmus Worm Mortensen og UIla Marie Wig er blandt de 165 forældre med børn med behov for specialundervisning i skolealderen, der i 2017 fik behandlet en klage over de skoletilbud, som deres børn modtog fra kommunen (© dr)

Flere måneders tovtrækkeri med kommunen og to klagesager.

Så meget skulle der til, før Ulla Marie Wig og Rasmus Worm Mortensen fra Søborg ved København endelig kunne få det undervisningstilbud, som de ønskede for deres datter, der har blandt andet autisme og ADHD.

- Jeg aner ikke hvor mange timer, jeg har brugt på det, men det var mange.

Tudede af glæde

Forældreparret ønskede, at datteren, der foruden autisme og ADHD også lider af angst, depression og PTSD, skulle tage 10. klasse på en skole, hvor der samtidig er mulighed for behandling.

Fra Gladsaxe Kommunens side var tilbuddet en plads i en særlig klasse på det lokale 10. klassecenter med psykologhjælp ved siden af. Et tilbud, som familien ikke mente passede til deres datters behov.

De klagede derfor først til Ankestyrelsen og siden Klagenævnet for Specialundervisning, og begge steder fik familien medhold.

- Vi tudede jo af glæde. Det gjorde vi, siger hun.

Ulla Marie Wig og Rasmus Worm Mortensen er ikke de eneste forældre, der sidste år klagede og fik omgjort en afgørelse.

Det fremgår af Klagenævnet for Specialundervisnings årsrapport for 2017. Her behandlede nævnet 165 klager og i 33 procent af tilfældene blev kommunens afgørelse ændret.

13 procent af sagerne blev sendt tilbage til kommunen med besked om at behandle dem på ny, mens nævnet i de resterende 54 procent fastholdt kommunens afgørelse.

Særlig udfordring med autister

Af årsrapporten fremgår det desuden, at eleven i 24 af sagerne ikke gik i skole, mens sagen blev behandlet. Og i 15 af de 24 sager var der - ligesom i Rebeccas tilfælde - tale om en elev med autisme.

For Karen Bøtkjær, der er psykolog ved Center for Autisme, kommer det tal ikke som en overraskelse.

Hun forklarer, at børn med autisme generelt har svært ved det sociale samspil, som findes på almindelige skoler. De kan have svært ved at forstå, hvad der siges mellem linjerne, eller ved at afkode eksempelvis ændringer i toneleje. Derfor har de brug for støtte til at navigere i alt det, og får de ikke det, vil det kunne resultere i alvorlig mistrivsel.

- Nogle børn reagerer med vrede, irritation og kan måske blive voldsomme, mens andre vil vende det indad og blive angst, få en depression eller en tvangspræget adfærd.

- Rigtig mange vil også trække sig fra skolen og ikke have lyst til at komme i skole. Det er også derfor, at man aktuelt ser så mange børn med autisme, som er udfordret med skolevægring.

Konsekvenserne er heller ikke begrænset til barnet selv, men vil også præge hele familien.

En krævende opgave at klage

For familien fra Søborg kommer det ikke som nogen overraskelse, at de forældre, som klager, får medhold i hvert tredje tilfælde.

- Vi har taget os kræfterne og tiden, men hvad med alle dem, som ikke gør det? Hvad med alle de børn, siger Ulle Marie Wig.

- Som Ulla siger, så er det jo grotesk, at vi har et barn med nogle dokumenterede særlige behov - hvorfor vi i forvejen har en mere omfattende forældreopgave, end en standardforælder - skal gå ind og bruge så mange ressourcer på noget, som vi jo faktisk har ret til, siger Rasmus Worm Petersen.

Forældrene glæder sig over, at deres datter hurtigt efter afgørelsen faldt blev tilbudt en plads på den skole, de ønskede.

Facebook
Twitter