Forældrene nikker og misser med øjnene i den skarpe morgensol.

De har godt læst overskrifterne og hørt om forældrebevægelsen 'Omsorg til vores børn nu', der har indkaldt til fælles demonstration lørdag den 6. april - indtil videre i mere end 34 byer landet over.

Annette Dahl har tidligt fredag morgen afleveret sin søn på to år i en daginstitution på Amager i København.

- Han er glad for at være i vuggestue. Men vi har så også prioriteret, at han kun er af sted to til tre gange om ugen. Vi har skiftende arbejdstider, så vi kan holde ham hjemme, siger hun.

- Jeg er dybt imponeret over pædagogerne. De gør et fantastisk stykke arbejde. Jeg oplever, at de ser min søn og hans behov. Men jeg kan godt se bag facaden, hvad det gør ved dem. Det er meget tydeligt. De er pressede.

Annette Dahl har lagt mærke til, hvad arbejdspresset gør ved pædagogerne.

- Man kan se det i deres øjne. Det er stemningen omkring dem. Hvis jeg sidder i garderoben og giver min søn tøj på, så er det måden, de taler om at få det til at hænge sammen på. 'Hvis du går derind, så kan jeg nå derind'. Man kan høre på deres stemmer, at der ikke er ro og overskud. Det er et puslespil, der er svært at få til at hænge sammen, siger hun.

Ydertimer skaber utryghed

Line Bendix Olsen er på vej ind for at aflevere sin 14 måneder gamle datter i samme institution. Klokken er otte. Hvis hun først kan hente hende igen efter klokken 15, kommer den dårlige samvittighed snigende.

- Jeg er ikke tryg ved at skulle hente hende sent. Jeg har det fint med prime time, hvor der virker til at være nok voksne, men når jeg kommer efter klokken 15, så er der virkelig fart på og mange grædende børn.

- Der kan jeg mærke den dårlige samvittighed. Jeg skynder mig helt vildt fra arbejde, hver gang jeg skal hente. Det er enormt stressende. Det skaber dårlig samvittighed over for arbejdspladsen, mit barn og pædagogerne, som løber stærkt, siger Line Bendix Olsen, der er pædagogisk konsulent.

- Det her er ekstremt vigtigt. Det er det, der gør, at vores familie fungerer, og at vi som forældre kan få hele logistikken til at køre rundt. Det er vanvittigt vigtigt.

Overskud til at dele værktøjer

Et stenkast væk ligger en anden daginstitution.

Her har Michael Loupis lige afleveret sin søn og er på vej videre mod sit arbejde som forretningschef på en Shell-tank i Brøndby.

Sønnen har kæmpet med forskellige udfordringer i sin tid i institutionen, men pædagogerne har haft overskud til at hjælpe ham.

- Vi er kommet ind i en rigtig god udvikling, hvor vi med pædagogernes hjælp har fået løst problemerne. Det har de simpelthen haft overskud til. De gik i dialog med os og gav os nogle værktøjer, som vi også tog med hjem, siger Michael Loupis.

Hans søn skal i skole senere på foråret og kan se tilbage på en tryg tid i både vuggestue og børnehave.

- Jeg synes, at tingene fungerer. Selvfølgelig er pædagogerne nogle gange pressede, men det er ikke sådan, at jeg synes, at det er for meget. Jeg synes, de tager sig tid, og jeg oplever ikke de svigt, man hører om, siger Michael Loupis, der er sikker på, at handler rigtigt meget om ledelsens prioriteringer og evne til at håndtere mange børn.

For nylig viste DR dokumentaren "Hvem passer vores børn?", hvor man blandt andet ser to pædagoger, der skal tage hånd om 15 børn samtidig på den integrerede institution Toftegården i Greve.

I en anden institution - børnehuset Hurlumhej - forlader institutionslederen sin stilling, fordi hun ikke mener, at børnene får den voksenkontakt, de har behov for.

Siden har der været utallige læserbreve i aviserne, der beretter om kaotiske forhold i mange daginstitutioner, og nu er der så indkaldt til demonstration 6. april i mange byer.

I skrivende stund har næsten 2.500 meldt deres ankomst på Facebook.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) har meddelt, at hun vil invitere de relevante aktører til et møde om antallet af pædagoger i daginstitutionerne.

Hun er klar til at blande sig mere i det kommunale selvstyre ved at øremærke flere af de penge, der er blevet afsat fra Christiansborg.

Ifølge Jyllands-Posten viser en undersøgelse, som analyse- og forskningsinstituttet Bureau 2000 har lavet for fagforbundet FOA, at mere end halvdelen af pædagogerne dagligt eller flere gange om ugen oplever, at de blandt andet ikke kan nå at trøste børn, der er kede af det, eller at tage sig af børn, som har svært ved at komme med i legen.