Forældre optimistiske over for nyt skoleforslag

Det er især idéen om større frihed til lærerne, som forældrene er glade for.

Henning Damkjær har to børn i privatskole, men kunne overveje at flytte dem til den nye skoleform, hvis han troede, at de ville trives bedre der.

Glade lærere giver glade børn. Det er ræsonnementet bag flere forældres forsigtige optimisme til regeringens forslag om at oprette en ny skoleform.

Den nye skoleform skal give folkeskoler, som deltager i eksperimentet, større frihed og selvbestemmelse. Det betyder, at skolerne blandt andet selv kan bestemme, hvor mange timer, de tilbyder eleverne, og om de tilbyder lektiehjælp.

Forslaget er blevet kritiseret fra flere kanter. Blandt kritikerne er forældrenes interesseorganisation, Skole og Forældre, som frygter, at kommunerne vil se den nye skoletype som en mulighed for at spare penge. De forældre, som DR Nyheder har talt med, er alligevel overvejende optimistiske.

- Jeg tænker, at det åbner et håb for, at man kan have en højere grad af fokus på børnenes trivsel, men måske i lige så høj grad på lærernes trivsel, siger Henning Damkjær om forslaget. Han er far til to børn, som begge går på privatskole.

Henning Damkjær kunne godt overveje at flytte sine børn fra privatskolen til den nye skoletype, hvis han mente, at de ville trives bedre der. Han arbejder som psykolog og har gennem sit arbejde mødt flere folkeskolelærere, som føler sig pressede i dagligdagen.

- Det, som jeg har mødt, har været folkeskolelærere, som har ønsket at søge væk fra folkeskolen, fordi de har været pressede på deres gerning, siger han og tilføjer:

- Jeg tænker jo, at børns trivsel går hånd i hånd med lærernes trivsel.

Glimrende idé

Også Frank Juul Agerholm, som er far til tre børn på en skole i Brabrand, tager godt imod forslaget.

- Helt grundlæggende tænker jeg, at det at give lærerne, skolen og ledelsen friere rammer til lokal selvbestemmelse på lokalt plan, det kan være en god ide, siger han.

Han er formand for forældrebestyrelsen på børnenes skole, og siger, at han vil anbefale skoleledelsen at ansøge om at komme med i forsøgsordningen, hvis forslaget bliver vedtaget.

Jonas Chonovitsch synes, det er en fin idé, at skolerne skal kunne bestemme mere selv, men frygter, at det bliver på bekostning af folkeskolens trygge rammer.

- Det ville jeg synes, var en glimrende ide, hvis vi kunne blive det. Jeg vil sige til min bestyrelse og til skoleledelsen, at jeg synes, der er mange gode elementer i det her, og at det kunne da være spændende at være med i et forsøg omkring det, siger han.

Efterlyser ro til folkeskolen

Forslaget er blevet kritiseret for at udhule en i forvejen presset folkeskole, og den pointe møder DR Nyheder også blandt de forældre, vi har talt med.

Blandt andet fra Jonas Chonovitsch, som har to børn i skolealderen. Han har netop rykket sin yngste søn fra en privatskole til en folkeskole, som han er meget glad for.

- Jeg tror, det er enormt vigtigt, at man går ud og holder fast i og styrker folkeskolen som koncept og holder fast i, at det er for alle, siger Jonas Chonovitsch.

Han oplever, at folkeskolen først nu er ved at finde sine ben efter folkeskolereformen, som blev vedtaget i 2013.

- Jeg synes, det var en skræmmende omgang (reformen, red.), og det gjorde jo også, at vi søgte mod privatskolen med vores yngste. Vi bor i en kommune, hvor der var en lærerflugt på 40 procent. Men her efter nogle år er det faldet til ro, og det virker som om, man er kommet styrket videre, siger han.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) afviser over for DR Nyheder, at den nye skoleform har noget med folkeskolereformen at gøre eller vil påvirke de skoler, som vælger at forblive traditionelle folkeskoler.

Regeringens håb er, at selvstyrende skoler kan begynde ved skolestart 2019.

Facebook
Twitter