Når de nye dagpengeregler træder i kraft den 1. maj, vil det især ramme økonomien hos en stor del af de nyuddannede dimittender, der efter tre måneder på dagpenge stadig står uden et job.

Så meget, at man som nyuddannet faktisk vil opleve at have mindre mellem hænderne, når de basale udgifter er betalt, end da man var på SU.

Sådan lyder konklusionen fra Ida Marie Moesby. Hun er forbrugerøkonom i Nordea og står bag et regnestykke, hvor hun sammenligner den nye dagpengesats for nyuddannede med SU'en.

- Det er selvfølgelig klart, at det ser forskelligt ud fra person til person. Men jeg vil sige, at det er et ret skrabet budget, jeg regner ud fra. Det er ikke, fordi der er lagt alt muligt ekstra ovenpå, siger hun til P1 Morgen.

Når reglerne træder i kraft vil en nyuddannet under 30 år og uden børn, som ikke har fået job, efter tre måneder få 9.699 kroner om måneden før skat. Til sammenligning er SU-satsen 6.589 kroner månedligt.

Ingen studierabatter eller studiejobs

Men når man får flere penge på dagpenge, end man havde på SU, hvorfor er SU'en så alligevel bedre at være på, tænker du måske. Det har Ida Marie Moesby regnet på.

- Det er typisk sådan, at når man er studerende, så bor man eksempelvis billigt på kollegium eller i studiebolig. Derudover får man typisk ret mange studierabatter, som både kan være på faglige kontingenter, abonnementer, og hvad man køber i det hele taget, fortæller hun.

Rabatterne forsvinder omvendt, når man bliver færdiguddannet, og så bliver udgifterne typisk det højere.

Samtidig er der ikke mulighed for at have et studiejob eller at optage studielån, når man først er færdiguddannet, uddyber Ida Marie Moesby.

I regnestykket har forbrugerøkonomen både regnet ud fra eksempler på indtægter og udgifter, man typisk har som henholdsvis studerende og dimittend på dagpenge.

- Når jeg kigger på udgifterne (hos nyuddannede efter tre måneder på SU, red.), så bliver det tilsvarende dyrere. Så budgettet går faktisk mere i minus, end hvis man var på SU, siger Ida Marie Moesby.

Det drejer sig om cirka 2.000 kroner, fortæller hun.

- Hvis det er måned efter måned, så bliver det svært at få til at hænge sammen.

Studieboligen forsvinder

Budgettet, som regnestykket baserer sig på, er ikke fyldt med en masse overflødige goder, siger Ida Marie Moesby.

Men når man er færdiguddannet, er der også nogle ting, man bliver nødt til at bruge penge på for at se præsentabel ud. Det kunne eksempelvis være et par nye kondisko, når de gamle er blevet slidt i stykker, eller en tur til frisøren.

- Der er altså ikke lagt nogle ekstra lækkerier i det her budget. Det er helt basale poster, der er med her, siger hun.

Har man ikke en opsparing, bliver det altså svært at få økonomien til at hænge sammen, siger Ida Marie Moesby.

- Eller selvfølgelig, og det er den politiske snak i det, hvis man går ud og vælger sig et andet job, så får man ikke den her såkaldte dimittendsats.

Der er selvfølgelig en masse forskellige muligheder, understreger Ida Marie Moesby.

- Men hvis vi ser udelukkende på tallene, så er det altså svært at få til at hænge sammen, især hvis man bor et sted, hvor huslejen ikke er helt billig.

Regnestykket tager ikke udgangspunkt i en bestemt by i landet, men er regnet ud fra en husleje på cirka 5.500 kroner. Kan man finde det billigere end det, så gør det selvfølgelig noget godt for budgettet, siger Ida Marie Moesby.

- Men der er bare mange steder, hvor det kan være rigtig svært - især hvis man gerne vil blive boende i de større byer og søger arbejde der. Man kan jo så godt prøve at flytte længere ud af byerne og så bo det billigere, men så stiger posten for transport typisk også.

Omvendt er Ida Marie Moesby også godt klar over, at der kan sidde nyuddannede fra familier, som sagtens kan spæde lidt til.

- Der er også nogle, der har nogle rigtige gunstige forhold, i forhold til, hvor de kan bo. Men det er klart, at huslejen bare er noget, der fylder rigtig meget i de fleste budgetter. Særligt i små budgetter, siger hun.

Minister køber ikke præmis

Ændringen af dagpengesystemet kommer på baggrund af en aftale, som den daværende socialdemokratiske regering indgik med SF, Radikale, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne i januar 2022. Og spørger man beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er der flere gode grunde til at ændre dagpengesystemet.

For pengene, som tidligere gik til de nyuddannede, skal i stedet bruges på at hæve dagpengesatsen hos ledige, der allerede har været ude på det danske arbejdsmarked, og som måske også har familie, de skal forsøge.

- Jeg mener, det er en helt fair omfordeling at sige, at hvis du som nyuddannet skal ud på arbejdsmarkedet, så skal du ikke starte med at være på dagpenge i mere end et år, siger Ane Halsboe-Jørgensen til P1 Morgen.

Hun køber ikke præmissen om, at en lavere dagpengesats til nyuddannede vil komme til at presse deres økonomi for hårdt.

- Altså hvis du er under 30 år og ikke har nogen børn og kommer direkte ud af dit studie, så vil min påstand være, at man godt kan få det til at løbe rundt for knap 10.000 kroner om måneden for en periode, siger hun.

Så er budskabet for dig, at så må de tage et job i eksempelvis Netto?

- Jamen, det kan da sagtens være, at det er det, I gerne vil have mig til at sige. Jeg mener, at når man kigger ud over det danske arbejdsmarked lige nu, så er der vældig, vældig, vældig mange steder, vi mangler arbejdskraft.

- Derfor burde det også være muligt inden for et år at finde et sted, man kan bruge sine uddannelser, og som man kan blive glad for at være, siger hun.