Forbrugerråd vil have hormonforstyrrende stoffer forbudt

Forbrugerrådet kræver forbud mod hormonforstyrrende stoffer, selvom området er ikke kortlagt videnskabeligt.

Forskere fra Rigshospitalet har i samarbejde med tyske videnskabsfolk har undersøgt 96 hormonforstyrrende stoffer. Man fandt stoffer i en tredjedel af produkterne, som kan skade forplantningsevnen. (© Colourbox)

EU skal forbyde brugen af hormonforstyrrende stoffer i produkter som solcreme og tandpasta, selvom området endnu ikke er kortlagt videnskabeligt.

Sådan lyder budskabet fra Forbrugerrådet Tænk efter en ny skadevirkning ved stofferne er blevet dokumenteret.

Vil have politisk handling

Mandag kan Politiken fortælle, at forskere fra Rigshospitalet i samarbejde med tyske videnskabsfolk har undersøgt 96 hormonforstyrrende stoffer, hvoraf en tredjedel har vist at påvirke evne til at få børn hos både mænd og kvinder.

Derfor vil forbrugerorganisationen have politisk handling med det samme.

- Industrien siger, at når stofferne er lovlige, så vil de gerne bruge dem, påpeger miljø- og kemimedarbejder Claus Jørgensen over for Ritzau.

- Man henviser til usikkerheder omkring dyreforsøg, men her er der tale om en direkte effekt på mennesker, så det må være det sidste søm i ligkisten, så vi får pakket de her stoffer væk og bruger nogle af alternativer, som faktisk findes, uddyber han.

Vanskeligt område for handlende

Claus Jørgensen vurderer, at det er svært for de handlende at undgå de skadelige stoffer.

- Folk kender ikke navnene på stofferne, og det er ikke forbrugernes ansvar at finde ud af, hvilke stoffer der er skadelige. Det er industrien, der skal fjerne dem, og det må politikerne få den til, siger han.

Forbrugerorganisation mener ikke, at den manglende kortlægning af stofferne skal forhindre et forbud mod de kendte kilder til hormonforstyrrelser hos mennesker.

- Der skal laves en kortlægning, men hvis man starter med at fjerne dem fra forbrugerprodukter, så bliver man i det mindste ikke udsat for det fra ting, man selv køber i butikkerne. Hvis der så også er tale om en baggrundsforurening, så må man sætte ind over for det, påpeger han.

En af forskerne bag de nye konklusioner, professor Niels Erik Skakkebæk, er enig i, at bolden ligger hos politikerne.

- Vores budskab er først og fremmest til myndigheder og producenter om, at man skal have meget bedre styr på virkningen og forekomsten af de her stoffer, siger han til Ritzau.

/ritzau/