Forestil dig et scenario:

Med et champagneglas i den ene hånd og en cigaret i den anden slingrer du ud på vejen - hen mod den nytårsraket, du har placeret i den nu tomme champagneflaske, der fungerer som affyringsrampe.

Måske har du sikkerhedsbriller på, men måske glemte du dem indenfor, da klokken slog 12.

Rakettens lunte antænder du med din cigaret, før du træder væk. Men du er ikke hurtig nok. For raketten skyder ikke op i luften som planlagt. Den rammer dig.

Hvert år er fyrværkeriulykker med til at sætte landets skadestuer og hospitaler på overarbejde nytårsaften. I de første timer i 2017 blev 237 skader behandlet på sygehusene landet over som følge af ulykker med fyrværkeri.

Den slags ulykker ville den norske regering til livs, da den i 2008 indførte et forbud mod de traditionelle raketter med styrepinde og mod fyrværkeri, der ligner legetøj. For problemet med raketterne er, at de alt for ofte vælter, når man sætter dem i flasker eller i sneen og antænder dem.

Det kan få raketterne til at fare af sted langs jorden i stedet for op i luften.

- Antallet af personskader faldt dramatisk

Efter mange år med et stigende antal fyrværkeriulykker satte man i Norge gang i en større udredning sammen med fyrværkeribranchen for at finde ud af, hvordan antallet af ulykker kunne mindskes.

Løsningen blev at forbyde både nytårsraketter med styrepind og et forbud mod det fyrværkeri, der ligner legetøj fra nytåret 2008-2009 - og det virkede ifølge Direktoratet for Samfunnssikkerhet og Beredskap (DSB).

- Vi så, at både antal brande og antal personsskader faldt dramatisk, efter at forbuddet blev indført, fortæller Siri Hagehaugen, som er afdelingsleder i enheden for eksplosiv sikkerhed i DSB i Norge.

Hun er overbevist om, at det er forbuddet mod raketterne med styrepind, der har gjort forskellen for antallet af ulykker.

Ved årsskiftet 2007-2008 var der 155 uheld med fyrværkeri i Norge ifølge DSB. Men siden forbuddet blev indført, er der i gennemsnit blevet indrapporteret 58 skader om året.

Selvom tiltaget har bragt det samlede antal fyrværkeriulykker ned, mener Siri Hagehaugen dog ikke, at vejen frem er et totalforbud.

- Med de ændrede regler fik vi reduceret skadetallene. På nuværende tidspunkt ser vi dog ikke et totalforbud som en løsning, og det vil i sidste ende også være en politisk beslutning, siger hun.

Sverige taler om forbud

I Sverige er der ikke forbud mod nytårsraketter med styrepind. Men det er noget, der bliver diskuteret, efter nytårsaften sidste år forvandlede Möllevangstorget i det centrale Malmø til noget, der mest af alt mindede om en krigszone.

Flere videoer viste, hvordan raketter blev skudt ukontrolleret tværs over pladsen mod tilfældige mennesker, huse og biler på gaden.

Det fik kort efter Sveriges Fyrværkeribrancheforbund til at foreslå et forbud mod salget af raketter og på sigt arbejde for helt at forbyde, at privatpersoner kan bruge dem.

Det betyder, at det nu bliver undersøgt, hvordan reglerne for fyrværkeriaffyringen skal være.

Men det betyder ikke, at et forbud træder i kraft nu, lyder meldingen fra Ann-Sofie Eriksson, som er enhedschef for Sikker håndtering af farlige stoffer i Myndigheten för samhällsskydd och beredskap (MSB).

- Der findes ikke noget forbud endnu. Men vi er i gang med en proces, hvor vi revurderer vores regler, siger hun og anslår, at der er omkring 100 skadede personer om året som følge af fyrværkeri i Sverige.

Og fremtiden som raketaffyrer i Sverige bliver mere reguleret.

Ifølge SVT kræver det om ikke så lang tid en bestemt tilladelse, som man får ved at gennemgå et kursus, der er godkendt af MSB. De nye regler vil træde i kraft i 2019.

I Sverige er det kommunerne og politiet, der sætter reglerne for, hvor og hvordan man må affyre. Og flere svenske kommuner øger begrænsninger for, hvornår svenskerne må fyre fyrværkeriet af.

I år har to svenske kommuner valgt at udskifte den traditionelle raketaffyring med lasershow, og sidste år valgte byggemarkedskæden Bauhaus blandt andet, at de ikke længere ville sælge fyrværkeri i sine svenske varehuse.

Et politisk spørgsmål

Hos Sikkerhedsstyrelsen i Danmark tror man ikke, at et forbud mod de traditionelle raketter med styrepind vil få ulykkestallet helt i bund.

- Under alle omstændigheder tror jeg ikke, at man kan komme ulykkerne til livs, for meget handler om adfærd. Selvom man strammede lovgivningen, ville man nok ikke komme af med ulykkerne, siger Lone Saaby, der er direktør for Sikkerhedsstyrelsen.

- Vi ser, at folk også kommer til skade ved andet end raketter – og derfor tror jeg ikke, at man kan komme helt af med skaderne, medmindre man forbyder alt fyrværkeri, og der er vi jo ikke på vej hen.

I sidste ende er det en politisk beslutning, som vil skulle tages af Folketinget, påpeger hun.

- Vores opgave er at administrere de regler, der er på området. Derfor koncentrerer vi vores indsats om det, der handler om adfærd. Og det er at sætte fokus på ordentlig brug af fyrværkeri, ved for eksempel at bruge sikkerhedsbriller, ikke bruge ulovligt fyrværkeri, ikke gå tilbage til en fuser og så videre. Gennem det arbejde kan man nå rigtig langt, siger Lone Saaby.