Forbud på forbud på forbud: Danske frihedsrettigheder skrider

Institut for Menneskerettigheder uddeler et gult kort til Folketinget over udviklingen i Danmark.

Zoneforbud og et kommende tildækningsforbud er blandt de tiltag, der bekymrer Institut for Menneskerettigheder. (Foto: Sofie Mathiassen © Scanpix)

Lovgivningen i sidste år var lige til et gult kort, når det gælder frihedsrettighederne.

Sådan lyder det fra vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, i forbindelse med offentliggørelsen af den årlige rapport til Folketinget om instituttets arbejde.

Her konkluderer man, at udviklingen går den forkerte vej.

- Vi synes, at vi i særdeleshed har set en del i det seneste år. Og det falder i øjnene, at det er indenfor forskellige områder, både i forhold til, hvor man opholde sig, hvor kan man bevæge sig, men også i forhold til hvordan kan man klæde sig, altså helt basale frihedsområder, siger vicedirektøren.

Vidtgående forbud

Hun nævner det såkaldte zoneforbud, hvor kommuner kan forbyde hjemløse at opholde sig i kommunen, og opholdsforbud til personer, der har begået en en særlig form for kriminalitet, som noget af det mest markante.

Men også tildækningsforbuddet, som bliver drøftet i øjeblikket, betegner vicedirektøren som meget vidtgående.

- Der kan være gode grunde, og det er vigtigt at understrege, at det er ikke et rødt kort, vi rejser. Vi har kommenteret de her enkelte forslag, og vi har konstateret, at der kan være legitime hensyn til sikkerhed eller andres tryghed, og derfor kan det sådan set hver for sig være i orden.

- Men når man ser tilbage på året, der er gået, falder det i øjnene, og så synes vi, at der er god anledning til at hejse det gule kort og sige, at her er altså en udvikling, at man som lovgiver skal være opmærksom på.

- Jeg skal ikke underkende, at der er problemer med kriminalitet og med nogle hjemløse, men det er meget vigtigt, at man forsøger at håndtere de her problemstillinger uden nødvendigvis at pille ved de her helt grundlæggende frihedsrettigheder.

Udviklingen går den forkerte vej

Direktøren for den uafhængige juridiske tænketank Justitia, Jacob Mchangama, er enig i, at udviklingen går den forkerte vej. Men han ser den som en del af internationalt billede, som har strakt sig over en årrække, hvor frihedsrettighederne er på retur.

- Det skyldes dels, at der er nogle konkrete trusler i form terror og radikalisering, og i Danmark kan det være bandekonflikter. Men der er også sket en ændring hos befolkning og politikere, i forhold til hvor højt man sætter frihedsrettigheder og retssikkerhed. Når man føler sig under pres og føler sig mere truet, så er man mere villig til at give køb på den slags værdier, siger han.

Behov for at demonstrere handlekraft

Han ser nogle af tiltagene, der har indskrænket frihedsrettighederne som et udtryk for politikernes behov for at demonstrere handlekraft.

- Hvis man tager burkaforbuddet – eller maskeringsforbuddet som det officielt hedder – tror jeg ikke, at der er mange, der reelt mener, at det vil være en løsning på problemerne med parallelsamfund.

- Men det er en måde at vise, at man skrider ind og at man ikke virker ligegyldig. Det har så nogle konsekvenser for religions- og ytringsfrihed, men den pris er man altså villig til at betale, siger han.

Mchangama understreger dog, at Danmark ligger i den absolutte top, når det gælder frihedsrettigheder og retssikkerhed. Men udviklingen er bekymrende på sigt.

- Hvis man over en periode på 10 til 3 år bliver ved med at bevæge sig i en retning med små skridt, hvor man giver køb på frihedsrettigheder og retssikkerhed, så er der et tidspunkt, hvor man er kommet ganske langt væk fra udgangspunktet.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk