Forbyder hvid nationalisme: 'Men Facebook er totalt unddraget demokratisk kontrol'

Politikerne må snart tage stilling til, hvad Facebook er for en størrelse, siger professor.

Efter længere tids pres ændrer Facebook nu politik og forbyder budskaber, der kan karakteriseres som hvid nationalisme. (Foto: ELIJAH NOUVELAGE © Scanpix)

- Ja, jeg er hvid nationalist. Nej, jeg er ikke racist.

- Jeg er ikke anti-muslim. Jeg synes bare, at hvide mennesker skal have deres eget land.

- Asiaterne tager alle vores job. Det er derfor, at hvid separatisme er den eneste måde, vi kan overleve på.

- Hvad er svaret på problemerne med migration? Hvid separatisme.

Ovenstående fire sætninger vil i fremtiden blive fjernet fra Facebook som følge af det sociale medies nye politik, der forbyder budskaber karakteriseret som hvid nationalisme og separatisme.

Eksemplerne er sendt til DR Nyheder fra Facebooks kommunikationsansvarlige i Norden, Peter Münster. Den nye politik skal dæmme op for hadefulde ytringer og har været undervejs i flere måneder.

Men effekten er uklar, og det er blot endnu et eksempel på, at Facebook laver deres egne regler og fører dem ud i livet uden om de normale demokratiske principper, lyder det fra Sten Schaumburg-Müller, professor i mediejura og retsfilosofi ved Syddansk Universitet.

- Det hele foregår internt hos Facebook, og jeg vil ikke være i stand til at sige særligt præcist, hvornår noget betragtes som hvid nationalisme eller ej. Det er en suveræn beslutning hos Facebook - det ligger de selv og roder med. Det er totalt unddraget demokratisk kontrol, siger han.

Professoren bruger den danske stat i en sammenligning med Facebook for at tydeliggøre sin pointe:

- Her har vi en bestemmelse i straffeloven, som vi jævnligt omtaler som racismeparagraffen. Den er blevet til på baggrund af diskussioner, kommissioner og politikere, som har overvejet det her. Folketinget laver så reglerne, og så føres det ud i livet under demokratisk kontrol, siger Sten Schaumburg-Müller.

Tysk forbillede

Han mener, at politikerne i Danmark og EU er nødt til at forholde sig langt mere aktivt til, hvad Facebook er for en størrelse, og hvad vi vil gøre ved det.

- Det skal selvfølgelig understøttes, at der er geniale folk, der laver helt nye ting, vi kan bruge til at kommunikere med. Men på den anden side er der alvorlige demokratiske problemer, fordi alle beslutninger tages i et kommercielt selskab.

- Der er ikke rigtig nogen politikere, der har lyst til at tage stilling til det. Der er en meget stor passivitet hos lovgiverne, når det handler om Facebook, siger professoren.

Den øverste chef hos Facebook, Mark Zuckerberg, har fået hård kritik de seneste år. (Foto: STEPHEN LAM © Scanpix)

I Tyskland indførte politikerne sidste år en lov rettet mod hadefuldt indhold på sociale medier, og det har ifølge Sten Schaumburg-Müller allerede haft en ret stor effekt.

- Det har medført, at en sjettedel af Facebooks moderatorer nu retter sig imod Tyskland, fordi de her risikerer et ansvar i forhold til det indhold, der efter tysk lov er ulovligt. Så selvfølgelig kan det lade sig gøre. Men politikere i Danmark og på EU-niveau har været alt for langsomme i optrækket, siger han.

Uigennemsigtig indholdspolitik

Facebooks øverste chef, Mark Zuckerberg, meldte i slutningen af sidste år ud, at han vil have et uafhængigt eksternt panel til at vurdere principielle afgørelser, om hvilket indhold der skal have lov at ligge på Facebook.

Debatten om Facebook og mediets uigennemsigtige indholdspolitik har kørt i mange år - eksempelvis fik den danske forfatter Peter Øvig Knudsen fjernet sider med billeder af bare bryster, når han deler opslag om sine Hippie-bøger.

Og den norske avis Aftenposten fik sågar suspenderet sin Facebook-profil efter at have trykt det ikoniske billede af en nøgen vietnamesisk pige, der flygter fra et napalmangreb under Vietnamkrigen.

Størst opmærksomhed har der dog nok været om det amerikanske præsidentvalg i 2016, hvor Facebook blev anklaget for at bidrage til, at falske nyheder fordrejede den politiske debat.

Facebook
Twitter