Fordærvet fisk i køledisken

Hver tredje fiskefilet som sælges ved fiskehandleren eller i supermarkedet, indeholder for mange fordærvelsesbakterier. Vær kritisk, lyder rådet fra forbrugerrådet til forbrugerne.

Hver tredje fisk indeholder så mange fordærvelsesbakterier at myndighederne vil give påbud, indskærpelser, forbud eller bøder. (Foto: Stock Exchange © DR)

Hver tredje fisk som sælges ved fiskehandleren eller i supermarkedet indeholder for mange fordærvelsesbakterier, viser en undersøgelse.

Jyllands-Posten har fået Fødevarestyrelsen til at undersøge tilstanden for de fisk vi køber ved fiskehandler eller i supermarkeder.

Problemer med 30 procentResultatet er, at hver tredje fisk indeholder så mange fordærvelsesbakterier at myndighederne vil give påbud, indskærpelser, forbud eller bøder.

Andelen af dårlige fisk kan igen opdeles i mindre grupper.

Hver syvende fisk er så fordærvet at den overskrider myndighedernes øverste grænse for indehold af fordærvelsesbakterier, mens hver femte befinder sig i en mellemgruppe af bakterie-niveau.

Frygt ikke sygdomFælles for alle fiskene er dog, at forbrugerne ikke skal frygte at blive syge af at spise fisken, men nærmere at kvaliteten er langt fra som den bør være.

- Det er for dårligt at der er problemer med hver tredje fisk. Tallene viser at man skal være kritisk når man køber fisk, siger Camilla Udsen, Forbrugerpolitisk medarbejder i Forbrugerrådet.

Fiskehandlerne selv peger på, at det kan være svært at vide hvor gammel fisken er når den forlader fabrikken.

Forvirrende datoDatoen som står på fisken viser typisk hvornår den forlader fabrikken og ikke hvornår fisken er fanget og aflivet.

- På den måde kender man jo ikke den præcise restholdbarhedstid siger Carl Ahrenkiel, formand for Danmarks Fiskehandlere.

Seniorkonsulent ved Fødevarestyrelsen Mette Nyborg understreger, at undersøgelsen kun har omhandlet en mindre del af de fisk som udbydes til salg.

Falsk tryghedTallene viser niveauet, men mindre udsving skal tages med et vist forbehold.

Forbrugerrådet mener at datomærkning for hvornår fisken er fanget vil afhjælpe problemet.

Kok Bo hansen mener, at datomærkning er falsk tryghed.

Facebook
Twitter