Langt flere børn og unge får i dag en psykiatrisk diagnose end tidligere.

Faktisk er der tale om en fordobling på bare syv år.

Det skriver Kommunernes Landsforening (KL) i deres nyhedsbrev 'Momentum'.

Fra 2010 til 2017 er andelen, der har fået en diagnose som depression, angst, autisme og ADHD fra børnepsykiatrien, inden de fylder 15 år, steget fra fire til ni procent.

Den udvikling bekymrer Joy Mogensen (S), der er formand for KL's socialudvalg.

- Det er en frygtelig situation, når så mange børn og unge får en diagnose, siger hun.

- Presset øges på os i kommunerne, der møder dem i skolerne og institutionerne. Og vores personale løber i forvejen rigtig stærkt for at nå det hele.

Hun mener, at kommunerne skal være bedre til at samarbejde på tværs af faggrupper, men at der også skal gives en hjælpende hånd i form af eksempelvis efteruddannelser og flere ressourcer.

- Vi skal finde en fælles metode, som kan virke alle steder og det kræver, at staten også hjælper til, siger hun.

Flere forældre ønsker diagnoser

Den pressede situation genkender Ditte Randal-Lund, der er leder af Ressourcecentret i Sønderborg Kommune, og som har fokus på skole og børn.

Hun fortæller, at der er en stigning af henvendelser fra kommuner og skoler, som ønsker sparring og viden, og hun oplever også en stigning af forældre, som ønsker at deres børn får en diagnose.

Ifølge ADHD-foreningens direktør, Camilla Louise Lydiksen, føler mange forældre sig nødsaget til at gå til psykiatrien.

- Flere steder er det næsten et krav fra kommunen, at der bliver sat nogle konkrete ord på situationen med barnet eller en diagnose, før de vil gå ind og hjælpe forældrene, siger hun.

Men diagnosen alene hjælper ikke spor, forklarer Ditte Randal-Lund.

- At sende børn i psykiatrien løser intet, hvis vi ikke ser på, hvilket samvær børnene har med andre, og hvilke miljøer, de befinder sig i. Vi skal tættere på dem, så vi kan blive bedre til at se, hvad der bedst hjælper barnet.