Forebyggelse af smitte blandt etniske grupper: 'Nogle kommuner har næsten ikke gjort noget'

Flere kommuner med mange indvandrere bliver nu anklaget for at svigte den forebyggende indsats, der skulle forhindre, at mange i indvandrermiljøerne bliver smittet med corona.

De seneste uger har Aarhus været centrum for opblussen af coronavirus i Danmark. Det skyldes især en smittekæde blandt det somaliske mindretal, som i høj grad bor i de udsatte boligområder som blandt andet Gellerupparken. Arkivfoto (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Selvom sundhedsmyndighederne allerede i maj påpegede vigtigheden af at sætte ind med ekstra forbyggende indsats mod smitte i indvandrermiljøer, har flere kommuner ikke gjort nok for at forhindre smitteudbrud blandt indvandrere.

Det mener en række fagfolk, politikere og en beboerforeningsformand.

De har gennemgået den forebyggende indsats, som de kommuner, hvor der bor mange borgere med ikke-vestlig baggrund, selv fortæller, at de har lavet i indvandrermiljøerne.

- Jeg er bestemt ikke imponeret. Det er langt fra alle kommuner, der har gjort noget, og de fleste har gjort det meget langsomt, famlende og upræcist, siger professor og overlæge på indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital, Morten Sodemann.

Marie Nørredam, der er professor i integration og sundhed ved Københavns Universitet samt læge på Hvidovre hospital, mener også, at nogle kommuner "er sluppet let om ved" den forebyggende corona-indsats i indvandrermiljøerne.

- Det varierer meget, hvad de forskellige kommuner har gjort. Nogle kommuner har næsten ikke gjort noget, siger Marie Nørredam.

Hun tilføjer samtidig, at der er grund til at rose andre kommuner.

- Nogle kommuner har prøvet at målrette indsatsen og også prøvet at inddrage lokale aktører på området, siger hun.

Problemet var kendt

Indvandrere og efterkommere har ifølge tal fra Statens Serum Institut de seneste uger været markant overrepræsenteret i forhold til corona-smitten.

Den seneste opgørelse fra Seruminstituttet fastslog, at 70 procent af alle covid-19 smittede i uge 32 var personer af anden etnisk herkomst end dansk.

Den tendens blev allerede fastslået af sundhedsmyndighederne tilbage i maj.

Dengang havde 18 procent af de smittede ikke-vestlig baggrund. Til sammenligning udgør gruppen ni procent af befolkningen.

I forbindelse med en rapport om problemet, som udkom den 7. maj, fastslog Statens Serum Institut, at det derfor ville "være oplagt at målrette den forebyggende indsats mod covid-19 mod indvandrere og efterkommere fra fx Marokko, Somalia, Pakistan og Tyrkiet."

Forskel på indsatsen i kommunerne

DR Nyheder har her tre måneder senere spurgt kommuner med flest ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, hvad de siden har gjort for at målrette den forebyggende indsats mod de nævnte indvandrergrupper.

Svarene viser, at det er meget forskelligt, hvad de pågældende kommuner har gjort.

Nogle kommuner har lavet opsøgende arbejde, hvor kommunens folk har informeret, om hvordan man bedst ungår at blive smittet.

Andre har samarbejdet med lokale indvandrerforeninger.

Men den forebyggende indsats i en række andre kommuner har primært været begrænset til at videreformidle Sundhedsstyrelsens informationsmateriale, der er blevet oversat til forskellige sprog.

Det gælder eksempelvis vestegnskommunen Glostrup.

- Vi har ikke gjort noget specifikt målrettet dem. Men vi har haft en generel informationsindsats – også på andre sprog i samarbejde med for eksempel boligforeninger, skriver Glostrup Kommune til DR Nyheder.

Stem dørklokker

Professor Morten Sodemann peger på, at mange kommuners forebyggende indsats i indvandrermiljøer har været noget famlende, og at man burde have været langt mere opsøgende.

- Kommunerne har ikke været ude og stemme dørklokker, og de har ikke i større stil været ude og holde møder, siger Morten Sodemann.

Han mener, at flere kommuner, end det er tilfældet, i større udstrækning burde have allieret sig med etniske kultur- og borgerforeninger, sportsklubber og lignende til i højere grad at målrette den forebyggende indsats.

- Lokale tillidsfolk er rigtig gode til at have dialog med den her befolkningsgruppe. De har erfaring med det, og dem kunne man have brugt til at sælge budskaberne. Derudover er det godt at gøre informationen tilpasset og simpel.

- Det er fint, at Mette Frederiksen og Søren Brostrøm er på fjernsynet, men det er godt, at der også er en lokal tillidsperson, der gentager budskabet, sådan at det får en større validitet, siger Morten Sodemann.

Også professor Marie Nørredam peger på, at flere kommuner burde have inddraget lokale aktører i arbejdet med at forebygge corona-smitte i indvandrermiljøerne.

Og så burde den fysiske tilstedeværelse være opprioritet, mener hun.

- Det er rigtigt vigtigt at komme ud i områderne, været til stede og tale med folk, der bor i de områder, hvor der har været en øget smitte, siger professoren.

Statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemøde i lørdags:

Albertslund tager initiativ nu

Albertslund kommune, hvor der også bor mange med ikke-vestlig baggrund, oplyser, at de "fra dag 1 har besluttet, at al covid-19-kommunikation skulle være på flere sprog, målrettet de største indvandrergrupper."

Desuden har kommunen blandt andet kommunikeret via det boligsociale arbejde, hvor frivillige med anden etnisk baggrund har rådgivet og spredt budskabet.

Borgmester Steen Christiansen (S) erkender dog, at der er brug for en større indsats:

- Jeg har i går indkaldt repræsentanter for de etniske foreninger til møde for at drøfte, hvordan vi i fællesskab udvikler og styrker indsatsen – netop på baggrund af udbruddene flere steder i landet og erfaringerne med det, vi og de har gjort hidtil.

Gellerup: Vi hørte ikke fra kommunen

De seneste uger har Aarhus været centrum for opblusningen af coronavirus i Danmark.

Det skyldes især en smittekæde blandt det somaliske mindretal, som i høj grad bor i de udsatte boligområder Gellerup og Toveshøj.

Her har Brabrand Boligforening og frivillige beboere i området på myndighedernes opfordring sat massivt ind med smitteforebyggende tiltag.

Man har omdannet Gellerupparkens informationshus til et mobilt testcenter, opsat plakater med gode råd fra sundhedsmyndighederne på somali og arabisk i alle opgange og sendt sms-kæder via Whats App med opfordring til, at man lader sig teste.

- Vi har gjort alt, hvad myndighederne har bedt os om at gøre, siden smitten begyndte at stige i Aarhus, siger Brabrand Boligforenings administrerende direktør Keld Laursen.

Indsatsen de seneste uger står i skarp kontrast til det forebyggende arbejde, før smitten blussede op i Aarhus.

Keld Laursen er ikke bekendt med nogen forebyggende tiltag fra kommunen de seneste mange måneder.

Heller ikke efter, at Seruminstituttet anbefalede mere forebyggelse rettet mod etniske minoriteter i rapporten fra 7. maj.

- Vi har ikke modtaget nogen vejledninger, anvisninger eller instrukser fra hverken kommunen eller nogen andre myndigheder om ekstraordinære indsatser rettet mod de her målgrupper i perioden fra april til august, lyder det fra den administrerende direktør i Brabrand Boligforening.

Aarhus afviser kritik

I et skriftligt svar om Aarhus Kommunes forebyggende indsatser, rettet mod indvandrere og efterkommere siden 7. maj og frem til august, svarer Aarhus Kommune blandt andet:

"Vi har formidlet materiale, målrettet andre etniciteter, som det er kommet fra de centrale myndigheder. Altså anbefalinger/vejledninger via vores almindelige kanaler. Vi har tillige haft et stærkt samarbejde med den boligsociale indsats i byens almene boligområder."

Og stadsdirektør i Aarhus Kommune, Niels Højberg, der samtidig er leder af kommunens fælles kriseledelsesstab, mener ikke, at der kan peges fingre af kommunens indsats.

- Jeg mener ikke, at den kritik rammer os. Jeg mener, at vi har gjort en kæmpe indsats med alle de tilbud, vi har til borgerne her i byen. Vi har lavet opsøgende informationskampagner både til de familier, vi møder i børnehaver og skoler, så vi har fra starten været opmærksomme på, at der var et særligt forståelsesproblem for de etniske minoriteter, siger Niels Højberg.

Han mener ikke, at kommunen kunne have gjort yderligere for at forhindre den smitte, der fornylig udbrød blandt somaliere i byen. Det kunne ligeså vel have været AGF-fans, lyder.

- Jeg tror, det er tilfældigheder, at det blev et særlig udbrud blandt en speciel gruppe her i byen. Det kunne ligeså godt have været de overridslede og meget glade AGF-tilhængere, der fuldstændig overtrådte alle former for afstandskrav, siger stadsdirektøren.

Ø: Indsats har været utilstrækkelig

Ifølge flere sundhedsordførere er det ikke nok for eksempel at oversætte en pjece fra sundhedsmyndighederne på arabisk eller somali og lægge den op på kommunens hjemmeside.

De vil se mere fysisk tilstedeværelse og synlighed fra kommunen som i de seneste to uger.

- Det er helt åbenlyst, at indsatsen ikke har været tilstrækkelig. Kommunerne har svigtet, fordi man ikke i tilstrækkelig grad har benyttet for eksempel ambassadører ude i miljøerne, samarbejde med kulturforeninger og sikret, at budskabet kommer bredt ud i miljøerne.

- Der kunne kommunerne have leveret en langt større indsats, siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund.

Han mener, at kommunerne – sammen med Sundhedsstyrelsen – bærer en del af skylden for, at der de seneste uger har været markant flere smittede med indvandrebaggrund end i resten af befolkningen.

Ikke mindst fordi Statens Serum Institut allerede den 7. maj kunne fortælle om overrepræsentationen af smittede ikke-vestlige indvandrere og efterkommere – og i den forbindelse konkluderede, at man burde sætte ind med en ekstra forebyggende indsats over for denne gruppe.

- Konsekvensen af, at man ikke har ydet en tilstrækkelig indsats, er blandt andet, at man har set en stigning i smittetallene. Det betyder, at der er nogle borgere, som nu bliver ramt af sygdommen, siger Peder Hvelplund.

- Vi havde allerede den viden 7. maj, og der kunne vi have reageret på det, og det ville uden tvivl kunnet have forebygget nogle af de smitteudbrud, vi ser i dag.

- Nu kan man se, at der er nogle af kommunerne, som er begyndt at rette op, men det er temmelig sent først at agere, når problemet er opstået.

Er det ikke folks eget ansvar at overholde de retningslinjer, som sundhedsmyndighederne i månedsvis har prædiket om?

- Selvfølgelig har folk selv et ansvar. Men vi har også et ansvar som samfund for at sikre, at informationen kommer ud i miljøerne, så folk ved, hvordan man skal agere, siger Peder Hvelplund.

R: Man skal reagere, inden det går amok

Også de Radikale mener, mange kommuner har fejlet.

- Der er nogle kommuner, som ikke har været målrettede nok i deres indsats. Hvor man ikke har været proaktiv nok i sin kommunikation. Det er lidt sent at reagere, når smittetallet er begyndt at stige. Man skal reagere, inden det går amok, siger sundhedsordfører Stinus Lindgren.

- Vi ved jo, at det ikke er nok bare at sætte nogle plakater op i et område og satse på, at folk læser det og agerer på det. Jeg kan se, at der er en række kommuner, som primært bare har lagt materialet op på deres hjemmeside. For mig at se er det ikke nok, siger Stinus Lindgren.

Han tilføjer, at en øget forbyggende indsats koster småpenge i forhold til prisen, hvis der kommer et smitteudbrud, som gør, at man er nødt til at lave en lokal nedlukning.

SF: Man kunne have sat håndsprit op

SF peger på, at man eksempelvis kunne have sat håndsprit op i opgangene og have gjort meget mere rent i opgangene i de boligområder, hvor der bor mange etniske minoriteter.

- Man skulle have været ude og gøre noget mere aktivt. Informationsmateriale klarer det ikke alene. Når vi har borgere med anden etnisk baggrund, som tror, at en positiv test er noget godt, så er det jo også et udtryk for, at der skal en anden slags information til, siger sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen (SF).

Hos Kommunernes Landsforening kan man ikke genkende billedet af, at kommunerne har været inaktive under coronakrisen.

Christian Harsløf, der er KL's direktør for sundhed- og ældreområdet, mener således, at kommunerne har haft et stort fokus på problemet og forsøgt at informere bredt.

- Vi ved, at kommunerne har været utroligt aktive i de udsatte boligområder - både via de boligsociale medarbejdere - men også i høj grad via daginstitutioner, sundhedsplejersker og SSP, som jo har den daglige kontakt med mange af beboerne i de her områder. Der er sågar steder, hvor vi ved, at man har ringet hjem for at informere om nødpasning og smittehåndtering. Så vi vil rigtig gerne ind i en dialog om, hvordan man kan få lært af de bedste og få udbredt de eksempler, siger Christian Harsløf.

Facebook
Twitter