Foregangskommune har massive problemer med inklusion i skolerne

Blot fire procent af lærerne i Vordingborg Kommune vurderer, at det i høj grad er lykkedes at inkludere specialbørn i den almindelige undervisning.

Skal man inkludere specialbørn i den almindelige undervisning? (© Colourbox)

Støj, skrig og slagsmål. Sygemeldte lærere, stressede elever og frustrerede forældre.

Sådan ser hverdagen ud på folkeskoler i Vordingborg, efter at kommunen valgte at gå forrest, da regeringen sammen med kommmunerne i 2012 satte sig et mål om, at flere børn med eksempelvis ADHD og autisme skal gå i almindelige klasser frem for specialklasser.

Med et slag valgte kommunen i 2012 at sende 200 elever med særlige behov over i den almindelige undervisning. Et valg, der har vist sig at give alvorlige problemer.

For få hænder

En ny rapport fra Undervisningsministeriet viser, at kun fire procent af lærerne i Vordingborg synes, at inklusionen er lykkedes i høj eller meget høj grad. Samtidig mener 55 procent ikke, at inklusionen har været vellykket.

Tre ud af fire lærere svarer desuden, at der mangler ekstra hænder i klasserne. Og seks ud af ti svarer, at de har fået mindre end en uges kursus i at håndtere elever med særlige behov de seneste tre år.

- Dette er meget lidt set i lyset af den store omstilling, der har været på Vordingborg Kommunes skoler, konkluderer Undervisningsministeriet i rapporten.

Utrygge lærere

Svend Gønge-Skolen i Vordingborg er en af de skoler, der oplever massive problemer med inklusionen. Lærer og arbejdsmiljørepræsentant, Peter Fisker, fortæller, at lærerne kæmper en kamp for at bevare roen, så eleverne kan lære noget.

- Nogen bliver simpelthen bange og utrygge ved at være i klassen, når de oplever et barn springe i luften og måske stikker en lussing hist og her, siger Peter Fisker.

Han mener, at inklusionen på skolen både har haft negative konsekvenser for lærerne, forældrene og ikke mindst eleverne - både dem med og uden særlige behov.

- Det fungerer ikke, når de her børn er meget følsomme og udadreagerende. Der skal ikke ret meget til, før de flegner ud, kaster rundt med møbler og går ud på gangene dybt frustrerede. Og inklusionen lykkes jo ikke, hvis de er derude, siger Peter Fisker.

Jagtet med granrafte

DR Nyheder har fået aktindsigt i de sager, hvor lærere på Svend Gønge-Skolen har indberettet situationer til skolens ledelse, hvor elever er blevet udsat for fysiske overgreb fra andre elever, og hvor lærere er blevet nødt til at fastholde elever.

Peter Fisker er lærer på Svend Gønge-skolen. (Foto: DR Nyheder)

Indberetningerne understøtter det billede, Peter Fisker giver af de voldsomme episoder fra dagligdagen på skolen. Et udpluk af beskrivelserne lyder sådan her:

- Elev sparker, river og bider mig. Da jeg forsøger at fjerne mig baglæns, kravler hun mod mig, mens hun sparker videre og overfalder mig med riv og slag.

og

- En elev ser rødt og jagter en anden elev med en to meter lang granrafte og sten i lommerne. Han går rundt på gangene over en time.

- En svær opgave

Skolechef i Vordingborg Kommune, Per Larsen, er ikke overrasket over, at der er nogle udfordringer med inklusionen i kommunen.

- Det er en stor og svær opgave, vi er ikke igennem endnu og kan blive endnu bedre.

Peter Fisker er lærer på Svend Gønge-skolen.

Han forklarer, at Vordingborg først gik i gang med at uddanne lærerne i 2012, da eleverne fra specialskolerne blev flyttet over i den almindelige undervisning, og han erkender, at lærerne skal klædes endnu bedre på.

- Vi skal gøre langt mere på kompetenceområdet, siger han.

Facebook
Twitter