Foreløbige tal peger på beskedent omfang af corona-senfølger i Danmark: Men eksperter er uenige

Højst én procent af de coronasmittede i Danmark bliver henvist til senfølgeklinikker, viser sundhedsdata. Næppe et retvisende billede, vurderer overlæge.

Statens Serum Institut vil nu lave en spørgeskemaundersøgelse, hvor alle de 300.000 danskere, der har været smittet med covid-19, skal svare på, om de har haft senfølger. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)

Udenlandske undersøgelser har peget på, at over halvdelen af dem, der har været syge med coronavirus, bliver ramt af senfølger som åndenød, træthed eller mistet lugtesans.

Men tal fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at det kun er relativt få borgere i Danmark, der bliver henvist til senfølgeklinikkerne. Det skriver Berlingske i dag.

- De danske sundhedsdata viser, når der sker en økonomisk transaktion, eller når nogen bliver henvist fra et sted til et andet. Det tyder på, at det i dansk kontekst er en halv til en hel procent af samtlige covid-cases, der bliver henvist til senfølgeklinikkerne, siger direktør for SSI Henrik Ullum til avisen.

Helt anderledes resultater er man blandt andet nået frem til i nogle af vores nærmeste nabolande.

(ARKIV) De danske tal er baseret på henvisninger fra de praktiserende læger til senfølgeklinikker, mens udenlandske studier i højere grad bygger på patienter, der har været indlagt. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Ritzau Scanpix)

Ifølge undersøgelser fra Storbritannien og Sverige er det 15 til 20 procent af de smittede, som oplever senfølger efter en coronainfektion.

Og ifølge en norsk undersøgelse fik 60 procent langtidsskader med symptomer som for eksempel udmattelse, lugt- og smagsgener og hukommelsestab.

Svært at sammenligne undersøgelser

Ifølge Henrik Nielsen, professor ved Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, så er der dog afgørende forskelle på SSI's tal og de udenlandske undersøgelser.

- Af naturlige grunde har en række af de første undersøgelser fra udlandet omhandlet de patienter, der har været indlagt på sygehuset, og måske endda dem, der har været på intensivafdeling i lang tid.

- Og så når man op på meget høje tal, fordi det er den tungeste del af sygdomsspektrum, man har undersøgt. Og jeg er ret sikker på, at hvis man udvider undersøgelsen til patienter, der har haft milde forløb, så vil man finde meget lavere procentsatser.

Overlæge Henrik Nielsen fra Aalborg Universitetshospital mener ikke, at senfølger er et samfundsproblem i Danmark. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Henrik Nielsen vil dog godt vove så meget som at sige, at SSI's tal tyder på, at senfølger ikke er et et decideret samfundsproblem i Danmark.

- Der kan måske være et mørketal (af patienter, red.), der ikke er henvist endnu, men holder det sig nede i det omfang, så er det for den enkelte alvorligt, og et problem vi skal se på og hjælpe med, men for samfundet er det ikke et stort tal, der vil være et uoverstigeligt problem for sundhedsvæsenet.

Overlæge er uenig: Ser ny patientgruppe

På lungemedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital i København er man dog ikke enig i, at senfølger ikke er et samfundsproblem i Danmark.

Her modtager overlæge Ejvind Frausing nu mange tilfælde af patienter, der ikke har været indlagt med covid-19, og som har været hjemme med milde symptomer på sygdommen.

- Der ser vi, at på trods af, at de har milde tilfælde af akut covid, har de ret udtalte senfølger, dem der bliver henvist til os, siger han og beskriver senfølgerne.

- Det er specielt den ekstreme udmattelse, det er åndenød, brystsmerter og kognitive symptomer som koncentrationsbesvær.

(ARKIV) På Hvidovre Hospital ser man nu flere patienter med senfølger, som har haft milde symptomer på covid-19 og ikke har været i kontakt med sygehuset på den baggrund før. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

Han mener ikke, at SSI's sundhedsdata giver et retvisende billede af problemet med senfølger efter coronainfektioner i Danmark.

- Det er jo sådan, at Sundhedstyrelsen har en plan for, hvordan man følger op for senfølger. Og den fortæller, at de praktiserende læger skal stå for hovedparten af opfølgningen, så hvis det er almindelige, forventelige senfølger, som godt kan være generende for patienten, så vil de jo ikke blive henvist til en sygehusafdeling.

- Det, vi ser, er komplekse senføger, det er store senfølger, der rammer flere organsystemer, og hvor det kræver en udredning for at finde ud af, om der er noget alvorligt på færde, siger han.

Hvis samfundet ikke tager senfølger alvorligt nok, så ender det netop med at være mere end et problem for den enkelte, mener Ejvind Frausing.

- Vi risikerer, at det bliver et samfundsproblem. Vi risikerer, at mennesker ryger ud af arbejdsmarkedet. Og vi risikerer at bruge mange ressourcer på det i sundhedsvæsenet.

300.000 corona-ramte skal spørges

Statens Serum Institut vil nu lave en spørgeskemaundersøgelse, hvor alle de 300.000 danskere, der har været smittet med covid-19, skal svare på, om de har haft senfølger.

69,1 procent af den danske befolkning har nu mindst ét stik med en coronavaccine, viser dagens tal fra Statens Serum Institut. 49,1 procent er færdigvaccineret. (Foto: JUAN MEDINA © Ritzau Scanpix)

Desuden vil 300.000, der ikke har været testet positive, modtage det samme spørgeskema.

Undersøgelsen bliver lavet, når alle herhjemme har fået tilbudt vaccinen.

Henrik Nielsen ser frem til at få resultatet af spørgskemaundersøgelsen til efteråret.

- Det er en meget vigtigt undersøgelse, som kan bidrage med noget andet end det, vi hidtil har vidst. For det, man gjorde i foråret, var at se i sundhedsregistre, men jo uden at have kontakt til den enkelte dansker med infektionen.

- Nu spørger man den enkelte dansker om en lang række symptomer og helbredsforhold. Og det belyser det på en ny måde, som supplerer. Og derfor får vi et mere præcist billede af, hvad vi egentlig diskuterer, siger han.

DR Nyheder forsøger at få et interview med direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum. Det har indtil videre ikke været muligt.

Facebook
Twitter