Det både overrasker og chokerer IT-politisk Forening, at fodboldklubben Brøndby IF som den første private virksomhed i Danmark har fået lov til at bruge automatisk ansigtsgenkendelse for at holde karantæneramte fans væk.

For den nye teknologi er omdebatteret, og formanden for IT-Politisk Forening, Jesper Lund, kalder det for "den mest indgribende overvågningsteknik, der findes".

Derfor opfordrer han nu fodboldfans til at klage.

- Jeg håber, at der kommer folkelige protester, og at foldboldtilhængere, som går til Brøndbys kampe, sender klager til Datatilsynet over den her behandling af personoplysninger, siger formanden for IT-Politisk Forening, der kæmper mod øget overvågning i samfundet.

Datatilsynet står bag godkendelse

Det er Datatilsynet, der har givet Brøndby IF tilladelse til at bruge den nye teknologi, som indebærer, at klubben med video fremover vil filme stadiongængernes ansigter og måle cirka 150 punkter i ansigtet.

De billeder vil man så matche med klubbens eget karantæneregister, hvor der ligger navn og billeder af karantæneramte fans.

Hvis der er match, kommer det op på en skærm ved indgangen til stadion, og så kan en vagt se på billederne og bede vedkommende om at identificere sig, inden han bliver afvist eller lukket ind - hvis systemet tager fejl.

Frem til nu har vagterne manuelt stået for kontrollen med et stykke papir i hånden, og det har været svært, da der er mellem 50 og 100 karantæneramte fans, som måske dukker op blandt i alt 15.000 fans, har Jesper Jørgensen, direktør i Brøndby IF forklaret.

Men i IT-Politisk Forening mener man, at tiltaget er dybt problematisk.

- Jeg havde forventet, at vi kom til at snakke automatisk ansigtsgenkendelse i Danmark på et tidspunkt, men jeg havde forventet, at det ville blive i forbindelse med at forebygge terror eller grov kriminalitet – ikke at en privat virksomhed skulle håndhæve sine private adgangsregler, lyder det fra formand Jesper Lund.

Datatilsynet har sagt god for, at fodboldklubben må bruge teknologien, selvom der er tale om behandling af personfølsomme oplysninger.

Begrundelsen er, at det er nødvendigt af hensyn til væsentlige samfundsinteresser.

Forening: Burde aldrig have fået tilladelsen

Men Brøndby IF skulle aldrig have haft tilladelsen, mener IT-Politisk Forening.

For faktisk skriver Brøndby IF selv i pressemeddelelsen om det nye tiltag, at antallet af anholdelser i forbindelse med kampe i Superligaen er på det laveste niveau i mange år.

- Jeg synes, Brøndby IF her leverer argumentet for, hvorfor de aldrig nogensinde skulle have haft den tilladelse. Det er simpelthen ikke et problem af et sådan omfang, at det er proportionalt at bruge den mest indgribende overvågningsteknik, der overhovedet findes, siger Jesper Lund, IT-Politisk Forening.

Han frygter, at langt flere virksomheder nu vil få lov til at bruge automatisk ansigtsgenkendelse. Danmark risikerer dermed at bevæge sig ned af samme sti som Kina, hvor teknologien er meget udbredt, mener han.

Fans: Vi kommer ikke til at mærke noget

Men så skeptisk er fanklubben Brøndby Support ikke.

For selvom der har været skepsis blandt fansene, så er man nu ret tryg, siger formanden, Sarah Agerklint.

Fansene har nemlig været i dialog med klubben om det nye tiltag, og da der stadig står en vagt, som skal træffe endelig beslutning om at afvise folk, så er der tiltro til systemet.

- Jeg kan godt forstå, hvis der er mange, som er bekymrede, siger Sarah Agerklint, formand i Brøndby Support.

- Men i udgangspunktet betyder det, at man gør mere for at ramme de utrolig få, der har karantæne og skal holdes ude, hvorimod alle os almindelige fans ikke vil mærke nogen ændring i hverdagen, tilføjer hun.

Professor tror på det

Den skeptiske tilgang til overvågningen er heller ikke at spore hos Thomas Moeslund, professor i videoovervågning og analyse ved Aalborg Universitet.

- Jeg kan godt se, at man kan problematisere overvågning og ansigtsgenkendelse, hvis man vil. Men i den konkrete sag ser jeg ingen grund til det. Tværtimod er det et eksempel på, at man kan bruge teknologien til at gøre arbejdet lettere, siger han.

Ligesom fanformanden lægger han vægt på, at det er personalet og ikke teknologien, der i sidste ende træffer afgørelse om, hvorvidt en person skal afvises, hvis systemet opdager et match.

Han hæfter sig også ved, at de uheldige historier om automatisk ansigtsgenkendelse ofte fylder meget i medierne.

- Men i langt de fleste tilfælde bliver teknologien brugt til noget godt, lyder det fra professoren.

Umiddelbart er der ikke andre fodboldklubber, der har søgt om at få lov til at bruge automatisk ansigtsgenkendelse.

FC København oplyser blandt andet, at det er ikke noget, klubben har aktuelle planer om.

DR fortalte i efteråret om ansigtsgenkendelse i Kina: